Vandreferie ved Ægæerhavet

Landsbyen Güzelcamli

Det har regnet usædvanligt voldsomt denne sensommer i bjergene ved Dilek-halvøens Nationalpark - Milli Naturpark - i det vestlige Tyrkiet. Så kraftigt, at der har været stenskred, bjergveje er skyllet væk og floder er gået over sine bredder og revet alt med sig på sin vej mod Ægæerhavet. Men nu skulle det værste være overstået, skønt der fortsat er udsigt til både kulde og regn for de kommende dages vandreture i det gryende efterår.

Vi er rejst til den lille landsby Güzelcamli der ligger 25 km. syd for turistbyen Kusadasi helt ud til den tyrkiske kyst ved Ægæerhavet og indkvarteret på Hotel Karanfil. Alle er naturligvis spændte på at høre vejrudsigten, der næste dag lover fint vejr, hvorfor den danske turleder i samarbejde med den lokale vandreleder og hotelejer - der taler dansk - ændrer lidt i ugeprogrammets rækkefølge.

Sejltur i Ægæerhavet

Solen skinner og vejret er denne dag perfekt til en sejltur langs kysten ved Milli National Park, og efter en sen morgenmad på en af hotellets tagterrasser med udsigt mod byen og bjergene, spadserer vi de ca. 1,5 km. ned gennem landsbyen til havnen, hvor udflugtsskibet Afrodite ligger og venter på os. Sejlturen er ren afslapning og det bekommer os godt efter den lange rejse hertil. Nu kan vi nyde tilværelsen og lade os gennemvarme af solens stråler, mens Afrodite sejler mod Samos-strædet.

Den græske ø Samos ligger blot 1,7 km. fra den tyrkiske kyst, der på dette sted udgør en halvø. Afrodite kaster anker i en lille, idyllisk bugt og så kan der bades i det krystalklare vand. Enkelte har været så forudseende, at de har medbragt snorkel og har glæde af at kunne iagttage de mange fisk. I kabyssen trylles en lun frokostret frem. Efter endnu et stop, sættes kursen tilbage mod Güzelcamli. 

En kølig aften med lækker tyrkisk mad

Det bliver hurtigt køligt, når solen er gået ned, så det er nødvendigt med en ekstra trøje, da vi denne aften spiser under åben himmel på terrassen foran hotellets svømmepøl. Aftenens buffet består af tyrkiske specialiteter - fremstillet fra bunden af hotellets dygtige chefkok.

Vandring til Jomfru Marias klosterruin

Efter morgenmaden, spadserer vi fra hotellet direkte op i den bagvedliggende skov og følger den våde, delvist mudrede skovvej op ad bjerget. Nu kan vi se, hvorledes den kraftige regn har gjort skade, men heldigvis har de store vejmaskiner allerede fjernt mudderskred og udbedret skovvejen. Den megen regn har igen fået skovbunden til at blomstre og overalt ses alpevioler. De nedfaldne fyrrenåle ligger som bølger på skovvejen og duften af harpiks rammer os. Her er laurbærbuske, så vi plukker nogle til at tage med hjem. Her er ægte kastanjer, men kastanjerne er allerede ædt af de vildsvin som har rodet rundt i skovbunden. Her er også hindbær, som i skovens skygge ikke har fået sol nok til at modnes. Hist og pist stikker en nøgen jomfru hovedet frem. (Her taler vi om en lille smuk blomst!)

Med på turen har vi en ung, engelsktalende lokalguide som vandrer forrest, mens turlederen går bagerst og sikrer, at alle kommer med. Nogle vandrer hurtigt, andre lidt langsommere, så vandregruppen bliver hurtigt spredt. Selv går vi lidt i midten og nyder stilheden fri for højrøstet tale. Her er dog ikke helt tyst. Tusindvis af summende honningbier høres overalt - specielt i efeuen, der snor sig op ad skovens træstammer og dufter indbydende. Vi opdager, hvorfor her er så mange bier. Flere steder langs skovvejen og på tilstødende åbne arealer står bistader på rad og række. Mange er desværre slået i stykker og skyllet væk under den megen regn. Men biavlerne arbejder ihærdigt for igen at få gang i honningproduktionen, der er stor her i Güzelcamli. Undervejs har vi fra skoven enkelte udsigtspunkter ud over lavlandet og bugten i Ægæerhavet, men i regndisen er udsigten desværre begrænset.

Jomfru Marias Basilika

Fremme ved ruinerne af et tidligere græsk ortodoks kloster spiser vi de medbragte madpakker, inden vi spadserer hen til basilikaen ved klosteret. Basilikaen, der er viet til Jomfru Maria, er opført i 1200-tallet i typisk byzantinsk middelalderarkitektur. Tidens ælde - og sikkert også jordskælv - har sat sit præg på bygningerne der er faldet sammen og har store revner. Det er ikke helt ufarligt at bevæge sig ind i ruinerne. Der er beviser for, at stedet her har været helligt i lang tid før dette kloster blev bygget. Det kan ingenlunde udelukkes, at Jomfru Maria har været her på sin vej til landsbyen Selcuk, hvor hun døde i et hus, som nu er opkaldt efter hende.

Fra ruinerne har vi dagens bedste udsigt ud over landskabet - også fordi regnbygerne er ophørt. Nu går det ned ad bjerget i et par timer, inden vi møder bussen. Nogle har valgt at komme i termalbad i nabobyen Davutlar og få de ømme muskler gennemvarmet i det 38 grader varme, svovlholdige vand, mens andre tager direkte tilbage til Hotel Karanfil.

Gennem olivenlunde til vandfald

Det har været koldt i nat. Værelserne, der ikke kan opvarmes, er gennemkolde og egner sig bedst til en lun sommerferie. Væggene er kolde og flisegulvet isnende at træde ud på. Denne morgen viser termometret otte grader!
Dagens korte vandretur går igen til skoven bag hotellet, hvor der fortælles om bl.a. oliventræer og kapers. Vi følger en lille bæk og kommer frem til et lille vandfald. Et indbydende sted til en frisk dukkert, hvis temperaturen havde været 41 grader!

Moskéen i Güzelcamli

Vi går næsten samme vej tilbage og inde i Güzelcamli besøges den nye moské, der er bygget i 2000. Inden muslimer træder ind i moskéen, skal de vaske sig tre gange, hvilket demonstreres  ved den meget smukke vaskeplads. Indenfor dækker et blødt bedetæppe hele gulvet - som man naturligvis betræder uden sko, der stilles uden for moskéen. Et utal af blåmønstrede kakler dækker væggene i fire meters højde. En bue i væggen er imamens plads. Midt i moskéen er en smuk kuppel og på første sal findes ståpladserne til kvinderne - som ikke må blande sig med mændene på det bløde tæppe.

Markedsdag

Efter frokost på hotellet kan vi på egen hånd opsøge markedet, som er i landsbyen hver mandag. Her er naturligvis et stort udvalg af friske grøntsager, men her kan vi også købe olivenolie, honning samt andre lokalt producerede delikatesser. Midt på landsbytorvet står en statue af den tyrkiske landsfader Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938). Efter markedsbesøget spadserer vi et stykke nordpå langs standen, der efter stenstranden i byen ændrer sig til den fineste sandstrand. 

Med figner og vindruer til Sirince og besøg ved Efesos

Denne morgen får vi det helt kolde gys, for der er intet varmt vand i hanerne! De grå dages manglende sol på hotellets solpaneler oppe på taget, har bevirket, at der intet varmt vand er - og "man har glemt" at tænde for varmen. Det er ikke godt, når temperaturen udenfor viser ni grader. Men solen er vendt tilbage og efter at have kørt ca. en time, kan dagens vandretur begynde. 
Vi vandrer langs en bjergryg gennem et meget frugtbart område med bl.a. kirsebærtræer, vinmarker, oliven- og figenlunde. Og der må naturligvis smages på herlighederne. Undervejs har vi udsigt ud over kulturlandskabet og den lavtliggende by Selcuk, og kan gennem kikkerten lige ane søjlerne i oldtidsbyen Efesos, som vi senere på dagen skal besøge.

Vandreturen ender ved landsbyen Sirince, der er en typisk turistby. Her er stort set ikke andet end souvenirbutikker, delikatesseforretninger, barer og caféer. Samt en lind strøm af turister, som i store busser køres hertil for at få gang i omsætningen. Vi spadserer lidt væk fra hovedstrøget og op gennem byens smalle, skrå stræder på bjergsiden, hvor der faktisk er flere ret så pittoreske steder.

Oldtidsbyen Efesos

Senere kører bussen os Efesos, hvor en engelsktalende lokalguide beretter om stedets historie og viser os omkring. Efesos er blandt de største og vigtigste arkæologiske områder i Tyrkiet. Allerede omkring 1100 f.Kr. var stedet beboet af hellenerne (grækere) og blev i 600 f.Kr. en græsk koloni, der gennem århundrede voksede til en af regionens største og vigtigste havnebyer. Grækerne byggede bl.a. templer til deres guder og det første Artemis-templet blev opført i 560 f.Kr. Senere nedbrændte det, da Herostratos satte ild til det for at blive berømt og få en plads i verdenshistorien! I 356 f.Kr. blev templet genopbygget - for igen at blive revet ned, da kristendommen holdt sit indtog i det 1. århundrede e.Kr. - dvs mens romerne var her. Templet, der ligger et par kilometer fra selve Efesos, blev bygget til ære for frugtbarhedsgudinden Artemis og var et kolossalt jonisk tempel - det største i antikken - og regnes i dag for et af oldtidens syv vidundere. Dengang lå Efesos tættere på vandet, men landhævninger og tilsanding af floden gør, at Efesos i dag ligger ca. otte km. fra kysten.

Imponerende ruinby

Vi stater rundvisningen ved den "bagerste" indgang og ser de romerske bade, kommer forbi Bouleuterionen - samlingsstedet for byrådsmøder - opført i 100-tallet e.Kr. Vi følger hovedgaden - Kuretes-gaden - og ser ruinerne af templer med søjlerækker, relieffer og hovedløse statuer af romere samt det lille teater Odeon. På hver side af den 250 meter lange gade har der været forretninger. Ved Herkulesporten ses den ti meter brede Kuretes-gade falde 20 meter ned mod Celsus-biblioteket i det fjerne.

Vi passerer den smukke fontæne Nymphaeum Traiani (102-114 e.Kr.) og ser det fine Hadrians-tempel. Ved Terrassehusene ses fritliggende mosaikker med mønstre og figurer.

Latrinerne - de offentlige romerske toiletter - besigtiges med et genert smil på læben. Her sad man tæt ved hinanden og kunne drøfte verdenssituationen. I en lille kanal med rendende vand foran fødderne kunne man efter besørget, dyppe sin pind forsynet med en vattot i enden, inden man tørrede sig. Papir brugte man ikke, og lukkede kloakafløb var endnu ikke taget i brug. Man satte slaver til at tømme latrinerne. 

Mest imponerende er måske det genrejste Celsus-bibliotek bygget mellem 100-117 e.Kr. 

Herfra går vi gennem Mazeus-buen og kan se Det store Teater med plads til 24.000 tilskuere. Teatret i Efesos blev oprindeligt bygget i den hellenistiske periode 300-100 f.Kr. og senere ombygget af romerne i 100 e.Kr. Fra toppen af teatret kan vi se havnegaden, der løber ned til stedet, hvor man mener, at havnen har ligget.

Vandring ved Bafa-søen

På denne skønne solskinsmorgen kører vi ca. to timer frem til starten af dagens vandretur ved den store og meget smukt beliggende Bafa Sø. Vi spadserer stejlt op gennem en lille landsby og kommer gennem et stort stenet område skabt af et jordskælv for tusinde år siden. Store klippeblokke ligger hulter til bulter og vandreruten går gennem dette område med spredte oliventræer. Overalt er her betagende udsigter ud over Bafa-søen der ligger indrammet af bjerge. På de opvarmede sten luner firben sig og forsvinder, når vi nærmer os. Her er frodige plateauer med forskellige blomster og lavendelbuske som dufter sødt. Et enkelt sted må vi bruge hænderne for at komme over nogle klipper. Gennem en snæver indgang under en stor klippe, kan vi kile os ned for at se nogle 10.000 år gamle hulemalerier.

Selve ruten er imidlertid ikke vanskeligere end at den kan vandres uden guide. I effektiv vandretid tager det ca. 3/4 time at spadsere frem til en klosterruin fra 600-tallet, hvor vi ser nogle velbevarede fresker malet på undersiden af en naturligt udhulet sten.
Der er slet ingen tvivl om, at denne vandretur så absolut er vandreferies flotteste tur, selv om den er kort, så helt ideelt ville det være, om ruten kunne fortsættes i en cirkel frem til landsbyen eller frem til nabolandsbyen Herakleia, så vi ikke skal gå samme vej tilbage.

Bussen kører os frem til Herakleia, hvor vi på strandcaféen kan nyde en forfriskning, iagttage fiskerne og eventuelt bade i brakvandet, inden bussen bringer os tilbage til Güzelcamli.

Masser af skov i Milli National Park

Temperaturen er fortsat under 10 grader, så i skyggen er det koldt, men dejligt lunt i solen. Denne morgen køres vi ca. 200 højdemeter op i skoven ved Milli National Park og har en lang opstigning i skoven foran os. Det tager ca. tre timer at nå op i 900 moh., hvor den tætte skov endelig åbner sig og vi har den fineste udsigt. Inde i baglandet ses bjergene, der endnu ligger i modlysets blå dis. Mod syd er her udsigt til en lagune, hvor en lang landtange skærmer for Ægæerhavet. Mod nord ses landsbyerne i bugten  op mod Kusadasi.

Gennem skov - masser af skov

Under toppen af kommunikationsanlægget på bjergets øverste tinde indtager vi den medbragte frokost - dog ikke uden gener af de nærgående hvepse - hvorefter det igen går ned i tæt skov. 
Ruten åbner sig dog atter på et lille stykke, hvorfra der er en betagende udsigt til den græske ø Samos, der ligger blot 1,7 km. ude i det azurblå Ægæerhav. Neden for os ses skoven vi skal vandre i, samt en af klippesiderne i den smalle canyon vi skal igennem, før vi når ud på stranden.
Efter ca. seks timers samlet vandring rammer vi den smalle canyon, hvor klippevæggene rejser sig 100 meter lodret over os og hvor det tydelig ses, hvilke ødelæggelser den megen regn har forvoldt. Den lille flod, som løber ved siden af vandrestien, har slet ikke kunnet rumme vandmasserne, der har flydt over og revet sten og grus med sig ned gennem kløften. Sidste del af turen - ca. en time - er som at vandre i en stenet flodseng.

Byvandring i Güzelcamli

På den sidste formiddag i Güzelcamli tilbyder turlederen at tage interesserede med på en lille byvandring, der først går til Zeus Grotte. Denne store vandfyldte klippehule er et valfartssted, hvor besøgende binder hvide sløjfer på buske og træer og ønsker sig et bedre liv.

Turen fortsætter langs stranden, ind gennem byen og ud til Panionion - et tingsted, hvor ledere fra 12 græske bystater i det antikke Lydien - det vestlige Tyrkiet - mødtes og diskuterede politik.

Midt på dagen er kufferterne pakket og det er tid til at starte turen tilbage til Danmark.