Alt dette skal du opleve i Kärnten i Østrig
Det absolut bedste ved en ferie i Kärnten i Østrig er alt det du kan opleve. Bjerge, dalen, søer og skove til aktiv ferie og daseferie, sommer som vinter. Her er vores bud på steder du skal se.
Villach i Kärnten, Østrig
Kärnten er Østrigs femte største delstat og grænser op til Italien. Det betyder, at du er syd for Alperne, hvor klimaet er meget mere solrigt og stabilt både sommer og vinter.
Hovedstad Østrig: Wien.
Befolkningstal: Ca. 8,8 mio. - 558.000 i Kärnten
Areal: Ca. 83.879 km² - 9.538 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 1.300 (fra den dansk tyske grænse)
Mere information:
Her boede vi:
Camping Grubhof ved Faaker søen
Camping Schluga ved Pressegger søen - åben hele året
(Hjemmeside på dansk)
Et stop på vej til Italien og Kroatien eller en uges ferie
De flestes første bekendtskab med Kärnten i Østrig er et stop på vej til Italien eller Kroatien, inden du finder ud af, at her er nok til en hel ferie eller to. Det får mange til at komme tilbage og bruge endnu mere tid. Kort fortalt er Kärnten Østrig, når det er bedst. Italiensk klima med østrigsk gode køkken, kultur og natur.
Historiske Villach
Byen Villach er ikke Kärntens hovedstad - det er Klagenfurt, men Villach ligger byen lige midt i et smørhul mellem nord og syd, øst og vest. Byen har godt 60.000 indbygger og er utrolig smuk. Stil bilen og gå en tur i centrum. Nyd de pastelfarvede huset og cafeerne langs floden - måske efter en tur op i kirketårnet, hvor en fantastisk udsigt iver dal og bjerge venter.
Historiske Villach i Kärnten - perfekt stop på vej mod syd eller nord
Måske Europas smukkeste citronhave
Michael Ceron - ikke Citron - ejer denne smukke citrushave 10 km fra Villach. Den er meget imponerende, men det er også overraskende, hvor mange forskellige ting citron kan bruges i. Michaels gårdbutik har alt fra sæbe til olier og chokolader med forskellige citronvarianter. Der kan du naturligvis handle dig fattig, men det er meget mere spændende at gå rundt have om høre ham fortælle om sine mange citrusfrugter - næsten 200 af slagsen fra stor til små, røde til gule, søde til sure.
Det vidste du ikke om citroner - Zitrusgarten ved Faaker See i Kärnten er hel utrolig
Campingferie ved Faaker See
Faaker See, der ligger lige øst for Villach, er uden tvivl en af Østrigs smukkest søer, fordi vandet ofte har en azurblå farve. Campingpladserne ligger som perler på en snor - mange af dem ned til vandet.
Så hyggeligt er der på den naturskønne campingplads Strandcamping Gruber ved Faaker søen
Usædvanlig kanotur på Faaker See
Der er masser af mulighed for vandsport på egen hånd eller med guide. Midt i søen ligger en lille ø og ved søen tilløb Saabach er naturen umådelig smuk og uberørt. Perfekt til dagsudflugter. Husk badetøj på en varm sommerdag.
Derfor gør naturen os så godt - ubeskrivelig kanotur på Faaker See i Kärnten
Udflugt til Burg Landskron og Affenberg
Du kan ikke undgå at bemærke borgruinen Landskron fra dalen. Den troner på en bjergtop, 658 moh, med udsigt over hele dalen og det kan godt betale sig at give stedet et besøg. Du kan faktisk bruge en hel dag i området. Selve borgen er ikke noget særligt i dag - ud over udsigten. Det er til gengæld det rovfugleshow, som du kan opleve samt abeparken, der ligger samme sted.
Burg Landskron og Affenberg ved Villach i Kärnten er for hele familien
Nabosøen Ossiacher
Den 3. største sø i Kärnten - Ossiacher See - dækker et areal på godt 10 km2. Den 11 km lange sø er kendte for sine turkise farver, som ses mange steder, fordi gennemsnit dybden kun er 20 m. Hele vejen rundt om søen er der små hyggelige byer, der er forbundet af veje, cykelstier og turbåde. Det hele kan også ses lidt fra oven. Du kan vælge at vandre op til Gerlitzen / Feuerberg eller tage kabinenliften op. Fra toppen venter en utrolig udsigt over Ossiacher søen og Landskron i det fjerne. De modtager paraglider ned.
Hermagor og dalen Gailtal
Hvis du fortsætter mod vest fra Villach kommer du ind i Gailtal, som er noget helt særligt pga. sin unikke natur med søer, floder, dale og bjerge. Campingpladsen ved Pressegger søen eller inde i Hermagor er ideel til udflugter i hele området. Tag op i højderne ved Nassfeld eller besøg bjerglandsbyen Egger Alm, hvor der hver dag sommeren igennem produceres ost. Eller gå ind i den dramatiske Garnitzenklamm - en smal kløft, hvor floden bruser ned af bjerget.
Schluga Camping i Hermagor i Kärnten - en campingplads perfekt til danske børnefamilier
Store naturoplevelser i Gailtal - Egger Alm og kløften Garnitzenklamm i Kärnten
Det smukke Lerchenhof Slot ved Hermagor
Det smukke slot Lerchenhof ved Hermagor i Kärnten tænker bæredygtigt i alt, hvad de foretager sig. Gamle dyder er blevet moderne, og der skal ikke være langt fra jord til bord, når madden serveres i restauranten. Det mærkes som gæst, og giver stedet en hel særlig stemning. Du kan bo på slottet eller besøge det, hvis du bor på en af campingpladserne i dalen eller andre steder i området f.eks. ved Weissensee, der også er et kendt feriested i området. Slottet er åbent hele året. Om sommeren er den lille slothave åben og om vinteren er der julehygge. Gæstfriheden skal opleves.
Rejs med holdning - Slot Lerchenhof i Hermagor i Kärnten tænker bæredygtigt
Den uberørte dal - Obergail Tal
Vejene er små, ingen striber. Snoede og uforudsigelige. Det tager tid at opleve dalen Obergailtal, men lige netop tid er ikke et samtaleemne på disse kanter, og da slet ikke, hvis du har travlt. Du kan ikke have travlt her. Hvis du til gengæld sætter stor pris på storslåede naturoplevelser og velsmagende urejst mad, så er det her lige sagen. Vandreture er der mange af og de er tilmed hel gratis. Inde i dalen kan du besøge bjerggårde, hvor der serveres "urejst" mad, lokale velsmagende specialiteter på en måde, så du aldrig glemmer det. Det kalder jeg ferie. Se indslaget nedenfor og få mere at vide om besøget på Steineckeralm.
Obergailtal er måske Kärntens smukkest dal - den er i hvert fald uberørt
Grøn campingferie på Alpencamp Kärnten
I byen Kötschach-Mauthen ligger campingpladsen Alpencamp Kärnten, hvor grøn ferie har været i fokus i over 20 år. Det er ikke noget campingpladsen er begyndt i en tid, hvor alle taler om det. Det har været en livsstil altid. Camping er på mange måder altid en grøn ferieform, men her er det i en meget imponerende grad, fordi campingpladsen er Co2 neutral, men gør også mange andre ting for at passe på naturen.
Grøn ferie - Alpencamp Kärnten er helt fremme på det grønne område
Tv-teaser: Anne-Vibeke Rejser - Kärnten i Østrig
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser