Med tog og bus over bjergene til Whitehorse i Yukon

White Pass & Yukon Route

Kufferterne er afleveret til kontrolløren og læsset på toget i Skagway. Efter at have fundet den reserverede togkupé, der var moderne i begyndelsen af 1900-årene, sætter toget i gang trukket af to dieseldrevne lokomotiver. Toget krydser rivende floder på gamle træbroer og kører gennem gravede tunneller og kommer frem til Canada. Man fandt tidligt ud af, at der måtte bygges en forbindelse over White Pass og ingeniøren George Brackett anlagde en ca. 20 km. lang toldvej. Den benyttede mange, men ingen ville betale toldafgiften, så projektet blev en fiasko. Andre ville bygge en jernbane og da der var skaffet 10 millioner dollars, kunne anlægsarbejdet på en smalsporsbane begynde i maj 1898. Konsortiet købte rettighederne til Brackette toldvej og 35.000 mand udfordrede det barske terræn og den ekstreme kulde. Der blev arbejdet med hakke, skovl og spade samt masser af dynamit. I løbet af februar 1899 var man nået til White Pass og i juli 1899 til Lake Bennett. Andre arbejdere var startet nordfra og i juli 1900 mødtes skinnerne i Carcross og hele jernbanestrækningen mellem Skagway og Whitehorse var en realitet. 

Men da var det store Klondike Gold Rush med tusindvis af guldgravere allerede overstået, og mange guldgravere var søgt videre til nye guldeventyr i bl.a. Nome. Nu var det store firmaer som med maskiner finkæmmede trakterne ved Klondike efter mere guld, og White Pass & Yukon Route fragtede masser af guld til havnen i Skagway. Også under 2. Verdenskrig havde togforbindelsen en vigtig rolle i forbindelse med militærets bygning af Alaska Highway. I 1982 var der ikke længere behov for jernbanen som transportmiddel - biler og fly havde taget over - så selskabet lukkede. Jernbanen genåbnede som turistrute i 1988 - og det nyder vi godt af i dag.

Klondike Highway

Fremme i grænsebyen Fraser er toget kommet ind i provinsen British Columbia i Canada og tiden sættes en time frem. Her skiftes til en bus, som er med på resten af turen. Efter den formelle grænsekontrol, køres der ad Klondike Highway videre nordpå over Carcross i Yukon Territorry. Carcross var en vigtig handelsplads, indtil “The Gold Rush” var over. For alle guldgraverne, der var kommet fra hele verden, var Carcross sidste provianteringssted, før turen gik op ad Yukon River til guldfelterne i Klondyke og Dawson City. Når guldgraverne tidligt på foråret var kommet over Chilkoot Pass, skulle de have fremstillet transportmiddel til deres fortsatte tur på Yukon River og søerne, der tog dem til Dawson City, en strækning på ca. 1000 kilometer. En helt ny industri opstod i Carcross, med savmølle og bådbyggerfirmaer. Det er anslået, at der i foråret 1898 blev bygget omkring 3.000 både og tømmerflåder på blot tre uger. 

Videre mod Whitehorse følges stort set den rute som engang kaldtes The Overland Trail og har flere stop med interessante udsigter - bl.a. ved Miles Canyon, hvor guldgraverne i deres spinkle både og tømmerflåder skulle passere rivende strømfald - ofte med katastrofale følger. I dag er strømfaldene delvist tæmmet af Yukon River dæmningen ved Whitehorse. 

Laksetrappe ved Yukon River dæmningen

Ved den store dæmningen ses laksetrapperne, der gør det muligt for laksene at vandre op ad Yukon-floden oven over dæmningen, hvorfra der produceres elektricitet. I besøgscentret fortælles om de forskellige laks og du kan gennem glas iagttage laksene gå op. Fra toppen af laksetrappen kan du se ned i vandet og følge laksenes vandring.

Beringia Museum i Whitehorse

Lidt uden for Whitehorse ligger Beringia Museum, som giver ny viden om de første amerikanere. Tilbage i istiden for 15-30.000 år siden, lå her et tørt, isfrit landområde med græssteppe som var landfast mellem isen i Asien og isen i Nordamerika. Området kaldes Beringia. Dengang var enorme mængder vand bundet i isen og havenes vandstand var 125 meter lavere end i dag. De store græsædere fra Asien - mammutter, kæmpebisonokser og caribou (rensdyr) - samt rovdyr som sabeltandskatte, ulve og hulebjørne - fulgte iskanten og med dem jægerne. Disse første mennesker på det amerikanske kontinent spredte sig gennem de næste tusinde år sydover i forskellige indianerstammer til prærien - til Mellemamerika og til Sydamerika. For 8-12.000 år siden kom inuitterne og fulgte isranden ved kysten og levede af hvalfangst, fiskeri, sæler. Inuitter blev tidligere benævnt eskimoer, som betyder "de som spiser råt kød", men det betragtes i dag som en nedsættende betegnelse.

Byvandring i Whitehorse

I Whitehorse, der blev Yukons hovedstad i 1953 efter Dawson City, ses nærmere på byen. Desværre når vi ikke ind på MacBride Museum inden lukketid - det kunne have været nok så interessant.

Blandt byens klenodier ses den gamle hjuldamper SS Klondike. Damperen, der er fra 1929, sejlede hver sæson 15 ture mellem Whitehorse og Dawson City indtil den sank i 1937. Skibet blev genopbygget, men stoppede al sejlads, da man byggede broer over Yukonfloden, der var så lave, at hjuldamperen ikke kunne komme under. Nu står skibet som et museum på flodbredden og giver de besøgende et godt indtryk af, hvorledes de rejsende og besætningen levede og ikke mindst de mange varer som blev transporteret.

Bygninger af træ

Af andre interessante bygninger er den gamle trækirke fra 1900, hvor præsten boede i selve kirken, indtil man fik bygget en præstebolig bag kirken. I dag er Whitehorse bispesæde, og dermed er denne katedral vist den eneste i verden, som er bygget af træ! Ikke langt derfra finder vi træskyskraberen - også den eneste af sin art i verdenen. En trækonstruktion med lejligheder i tre etager. 

Efter overnatning på hotellet Best Western Gold Rush Inn - det kan næsten ikke hedde andet - kører bussen videre ad Klondike Highway til Dawson City og guldet.