Uforglemmelig rideferie i de canadiske Rocky Mountains
Når du kommer til det vestlige Canada, så gør som cowboys. Rid gennem Rocky Mountains, slå lejr ude i det vilde landskab og nyd en hjemmelavet western-barbeque. Her er masser af muligheder for en aktiv vildmarksferie på hesteryg.
Siden de første rejsende kom til det vilde Vestcanada, har rancherne arrangeret ture ad de spændende stier i bjergene. Du kan begynde på en lokal ranch, hvor du får udleveret en hest, der passer til din erfaring med ridning og i ro og mag ride til den første opstillede lejr eller gård/ranch. Her findes alt, hvad du behøver. Men læg måske ud med en mindre tur på et par timer omkring den lokale ranch for at vænne dig til hesten og terrænet. Kom så tilbage og få din steak og bagte kartoffel, bønner og æblekage.
Senere kan du forlade ranchen på en heldagstur, hvor du får mulighed for at komme op i bjergene, krydse floder og medbringe din mad og drikke i dine saddeltasker og bare nyde livet. Tag dit kamera med for du ser måske bjergged, hjorte eller elg.
Flere steder kan du på ranchen opleve westernunderholdning med rodeos og dans m.m.
Ferie på hesteryg tilbydes også som flere dages ture med overnatninger på ranch undervejs. Erfarne guider leder rytterne frem til de flotteste steder i Rocky Mountains over bjergpas og langs floder - med mulighed for at fiske efter laks.
Det er altid vigtigt at forberede sig godt, når man skal op i bjergene. Dels skal du have en god sovepose, en varm jakke og andet varmt tøj - også om sommeren. Det nødvendige tøj skal omfatte ridestøvler og andet fodtøj til lejrbrug, bukser, regntøj, hat med bred skygge, solbriller, feltflaske, håndklæde, insektmiddel, kamera og film samt lygte. Men forhør dig hos arrangøren om detaljerne.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser