Cape Cod og Plymouth i Massachusetts, New England

Hvalfangst

”Lige om hjørnet” er vi inde i staten Massachusetts og på vej mod halvøen Cape Cod, der ligger som en bøjet arm ude i Atlanterhavet. Dagen er afsat til hvalsafari, men pga. kraftig blæst aflyses alle ture. Alternativet er en sejltur til øen Marthas Winyard, men færgen er sejlet, da vi når byen Hyannis. Så nu er gode råd dyre.

Hvalsafari er ellers en oplagt udflugtsmulighed ud for New Englands kyst. Mellem april og oktober vrimler det med sild, makrel og kill (små krebsdyr), som hvalerne lever af. Hvalerne, der kan blive 15 meter lange og veje op mod 30 tons, nyder godt af den store mængde føde der findes her ved det undersøiske plateau. Så mens finhvaler, pukkelhvaler samt vågehvaler trækker mellem de kolde vande mod nord og varmere i Caribien, opholder de sig her og muligheden for at se hvalerne er rigtig stor.

Marthas Wineyard

På øen Marthas Wineyard er der mulighed for at benytte offentlige busser til at se nærmere på øen, der er 33 km. lang og har 15.000 fastboende indbyggere. Marthas Wineyard har tiltrukket bl.a. velhavende og kendte mennesker som f.eks. Bill Clinton, David Letterman og Meg Ryan. Øen er også kendt for at være stedet, hvor filmen ”Dødens Gab” blev filmet.

Nantucket - et tidligere hvalfangersamfund

Denne "fridag" benyttes i stedet for til at tage hurtigfærgen til øen Nantucket, der ligger ude i Atlanterhavet. Det tager ca. en times tid at sejle derud med katamaranfærgen, som kun har gående passagerer og ingen biler. Øens kælenavn er ”Den lille grå dame” pga. de karakteristiske grå spåndækkede huse.

Hovedbyen, som også kaldes Nantucket, har toppede brosten og smukke gamle træhuse og adskiller sig fra andre byer ved ikke at have fastfood-restauranter eller neonskilte som kan ødelægge idyllen. I begyndelsen af 1800-årene var Nantucket USA’s største hvalfangerby med mere end 100 hvalfangerskibe. Olien fra hvalerne blev benyttet til at oplyse gadelamper og var efterspurgt, hvilket gjorde mange hvalfangerkaptajner og købmænd velhavende. Det ses når du spadserer gennem byen og betragter de fine, spånbeklædte træhuse. Nantucket har da også USA’s største samling af huse fra før 1850, hvoraf 11 betragtes som historiske bygninger. Da man senere fandt ud af, at ”det sorte stads” som kunne pumpes op af jorden og raffineres til bl.a. petroleum, var hvalfangernes æra ovre, og folk som John D. Rockefeller blev enormt velhavende.

Hvalmuseum

Byens berømte hvalmuseum fortæller om hvalfangst. Midt i museets store hal hænger skelettet af en 14 meter lang kaskelothval. Her er relativt primitive hvalfangerbåde, hvorfra man manuelt skulle harpunere hvalerne - og når de var trætte dræbe man dem - før man fragtede hvalerne til det store hvalfangerskib. Museet har masser af eksempler på det værktøj man drog på hvalfangst med og her er film, billeder, malerier samt modeller af hvalfangerskibe m.m. Et helt afsnit er forbeholdt historien om fremstilling af hvalolie.

Brant Point Lighthouse

På pynten ved indsejlingen til Nantucket står et bemærkelsesværdigt fyrtårn. På vej dertil kommer du forbi et større vådområde, der ligger som et stort fuglereservat. Lidt før stranden ses en hvid fyrtårnslignende bygning og her holder USA Coast Guard til. Det er også dem som driver fyrtårnet Brant Point Lighthouse, der ligger meget smukt på sandstranden og som ses ved indsejlingen til øen.

Hyannis

Byen Hyannis er bl.a. kendt som Kennedy-familiens sommerresidens. Her kan du følge det såkaldte Kennedy Trail og starte ved J.F. Kennedy Museum. Sporet leder dig rundt i byen, som ikke har så meget at byde på - udover flere restauranter, et par museer og butikker. Før havnen krydses Aselton Park og godt en kilometer bag havnen ad Ocean Street ses et Kennedymonument. Ved siden af står et mindesmærke for ”Den glemte krig” - Koreakrigen (1950-1953). 

Provincetown - på spidsen af Cape Cod

Cape Cod er en halvø, der som en bøjet arm strækker sig ud i Atlanterhavet. På den nordlige spids af Cape Cod ligger Provincetown, hvortil de første blivende pilgrimme ankom med skibet Mayflower i 1620. Pilgrimmene var her i fem uger, inden de sejlede videre til Plymouth, hvor de bosatte sig. Til minde om disse første kolonister blev der i 1910 indviet et 77 meter højt granittårn - Pilgrim Monument. Du kommer op i tårnet ved at følge de indvendige ramper (her er kun få trappetrin), så turen til toppen er ganske let. Udsigten fra den luftige top er betagende og i klart vejr kan du se helt til Boston. I det tilhørende museum fortælles pilgrimmenes historie og om byens maritime fortid gennem billeder og modeller.

P-Town, som er byens kælenavn, var i 1800-årene en vigtig fiskeriby, men udviklede sig til en pittoresk kunstnerkoloni og har siden 1960’erne været hjemsted for kunstnere, hippier samt bøsser og lesbiske. Udover at besøge de mange butikker med kunsthåndværk på hovedgaden kan det anbefales at spadsere en tur langs vandet og ud på molerne og se det hele i et andet perspektiv.

Kyststrækningen - Cape Cod National Seashore

Langs Cape Cod National Seashore køres gennem skov og sandklitter og bussen stopper ved klitterne længst ude ved havet. Her ses den gamle redningsstation Old Harbor Life-Saving Station fra 1897 ligge ensomt mellem klitternes marehalm. Stedets museum er dog kun åbent i sommerperioden. Langs kysten fås et godt indtryk af de barske vindforhold på Cape Cod med vindblæste klitter, og inde på halvøen ses skov med ferskvandssøer som putter sig i lavningerne.

Plymouth - hvor pionererne startede

Det er rundrejsens sidste dag og vi forlader Cape Cod for at køre mod lufthavnen i Boston. På vejen besøges Plymouth - der hvor 102 pionererne, som grundlagde den første engelske koloni i Amerika, gik i land og opkaldte stedet efter deres hjemby. Landingsstedet er markeret med et græsklignende tempel med søjlerække omkring den klippe som kaldes Plymouth Rock - der symboliserer netop det sted, hvor pilgrimmene gik i land. På bakken over monumentet ses en statue af indianeren Massasoit (1581-1661) der var høvding i Wampanoag-stammen og lidt derfra en fontæne rejst til minde om pilgrimskvinderne. Normalt ligger der i havnen en kopi af skibet Mayflower i fuld størrelse, men skibet er på dette tidspunkt til reparation. Plymouth har flere interessante bygninger og museer som mest handler om pilgrimmene og koloniseringen.

Plimoth Plantation

Næste stop er frilandsmuseet Plimoth Plantation lidt uden for Plymouth. Her er genskabt en nøjagtig kopi af hvordan en landsby så ud i 1627. Før besøget i selve landsbyen ses indianere fra Wampanoag-stammen, der viser hvordan man byggede huse, som var dækket af bark, ligesom indianerne viser hvorledes de udhuler træstammer med ild for at skabe en kano.

Det første du ser, når du kommer ud af skoven ved kolonisternes landsby, er byens fort og mødehal der ligger øverst på en bakketop. Her kunne kolonisterne søge tilflugt og forsvare sig evt. med kanoner, men det var også her, at man holdt fællesmøder. Fra toppen af fortet er udsigten ned over landsbyen og det bagvedliggende hav rigtig fin.

I landsbyens forskellige huse møder du indbyggerne, der er klædt og agerer som var vi i 1627. De taler med engelsk accent og ”kender” intet til moderne forhold. Spørg dem ikke om hvad en mobiltelefon er! Men de fortæller beredvilligt om, hvordan det er at leve under disse primitive forhold, hvor man skulle kunne lave det hele selv.

Du ser hvordan man har indrettet sig i de små træhuse med stråtag og indvendige vægge beklædt med ler. Her er køkkenhaver og dyrefolde og det kan ses, at livet dengang var hårdt for de første kolonister.

Rundrejsen i New England slutter i Boston lufthavn, hvor natflyet venter på at bringe os tilbage mod Europa.