En eftermiddag i Denver, Colorado
Ad Highway 25 kører vi ind i staten Colorado og kan i horisonten skimte profilen på Rocky Mountains og efterhånden også højhusene i hovedstaden Denver.
USA
Hovedstaden i USA er Washington D.C. og største by er New York.
Befolkningstal: Ca. 325 mio.
Areal: Ca. 9.833.520 km²
Afstand fra Danmark: Til New York City: 6.197 km. Til San Francisco: 8.797 km.
Mest besøgte attraktioner: Storbyer og nationalparker
Mere information:
Colorado State Capitol i Denver
I Denver er trafikken massiv, men vi får "kæmpet" os frem til regeringsbygningen Colorado State Capitol med en stor guldbelagt kuppel. Denver blev grundlagt i 1858 som en mineby under det store goldrush for at kunne servicere guldgraverne i de sydlige Rocky Mountains med handelsmuligheder - men også med saloons og spillebuler. Da jernbanen blev etableret, flyttede flere folk hertil, og i 1876 blev Denver Colorados hovedstad. Regeringsbygningen blev opført i 1890'erne i hvid Colorado-granit med en kuppel, der oprindelig var af kobber. Men i 1908 dækkede man kuplen med 5,6 kilo bladguld og siden har man dækket den flere gange med bladguld - naturligvis med guld udvundet i Colorado. Spadser en tur rundt om bygningen, hvor der bl.a. er et mindesmærke for den amerikanske borgerkrig 1861-1865.
16th Street Mall
Hotel Hilton Garden Inn ligger nogle få blokke fra Denvers absolutte handelsgade 16th Street Mall, der delvis er en gågade. Her er masser af liv og spændende butikker. Her er en blandet befolkning, bl.a. har Denver en af landets største befolkningsgrupper fra Mexico, hvorfor man i byen fejrer de store mexicanske helligdage. 16th Street Mall er ca. 1,5 km. lang og her passeres flere af de klassiske højhuse som f.eks. det 100 meter høje D&F Tower bygget i 1910. Blandt de mange butikker og spisesteder ligger her også en besøgsværdig boghandel - Tattered Cover Book Store. Gå derind og lad dig friste.
Spændende arkitektur
I gadens nordvestlige hjørne ses helt moderne arkitektur ved Millennium Bridge.
Civic Center Park
I den modsatte ende kan du atter se Capitol og spadserer over i Civic Center Park, der udover at have flere af byens berømte museer også har fine statuer skabt af skulptøren Proctor i 1920'erne - bl.a. af rodeo-rytter - Bronco Buster Statue - samt en indianer - On the War Trail.
Denver har masser af spændende arkitektur og meget mere at byde på, end vi når denne eftermiddag.
Næste dag fortsættes mod Canyonlands National Park og byen Moab i staten Utah.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser