Klippekyst og ørken i Maine, New England

Cape Elizabeth

På denne regnfulde eftermiddag er vi på vej mod vores hotel uden for Freeport og gør en afstikker ud til kysten ved Cape Elizabeth. Her ser vi det ikoniske Portland Highland Lighthouse – et af statens mest kendte fyrtårne i Fort Williams Park. Det første fyrtårn på stedet blev rejst i 1790 og blev dengang oplyst med hvalolie. Senere blev fyrtårnet udbygget og det nuværende fyrtårn er fra 1865 - naturligvis med elektricitet og moderne linse. Fyret har et lille museum som fortæller historien om flere af Maines flotte fyrtårne. Vi har tid til at spadsere rundt i området og se Atlanterhavets bølger slå ind mod de barske klippeskær, hvor det hvide fyrtårn knejser stolt. Efter besøget når vi frem til vores hotel og nyder aftensmaden på en nærliggende thai-restaurant.

Maines ørkenlandskab

Denne formiddag besøger vi et helt specielt landskab - Desert of Maine. I åbne vogne bliver vi trukket af en traktor ud i ørkenlandskabet og får undervejs fortalt historien om hvordan denne særprægede ørken er opstået. I 1797 købte familien Tuttle et stykke jord og startede skovdrift og da skoven var væk, kunne man benytte jorden til landbrug. Der blev ryddet mere skov for at give plads til dyrkning af kartofler som dog hurtigt udpinte jorden. Man holdt får som overgræssede og snart var der ikke meget tilbage til at holde på det øverste tyndejordlag. Det viste sig, at der under jorden lå meget fint sand, som gletsjerne under sidste istid havde slebet af klipperne (såkaldt silt). Da jordlaget var så tyndt at vinden kunne få fat i det fine sand, begyndte det at brede sig og i løbet af få år blev der dannet mere og mere ørken.

Nye ejere mente at der kunne produceres mursten af sandet, men der var for lidt ler til at holde sammen på murstenene. Så forsøgte man med sand til glasproduktion, men det viste sig at det meste glas blev sort. Så fik ørkenen lov til at passe sig selv og er i dag en yndet turistattraktion med forskellig ørkenbevoksning og med flere forskellige sandarter. I stedets lade fra 1783 er indrettet et lille museum, der viser gamle landbrugsmaskiner og værktøj.  

Freeport - et shoppingmekka

Vi besøger også Freeport, hvor byens centrum næsten udelukkende består af outlet designer butikker, hvor der kan købes mærketøj til meget fordelagtige priser. Men byen har også nogle fine gamle huse. Midt i byen stopper vi foran den største friluftsforretning L. L. Bean Retail Store. Leon Leonwood Bean (1872-1967) startede sit firma med at producere vandtætte jagtstøvler i 1912. En forstørret støvle i form af en reklamebil ses foran forretningen. Dette var starten på et utroligt forretningseventyr der i dag omsætter for mere end en billion $ om året. Denne forretning, der er åben døgnet rundt 365 dage om året, er prydet med udstoppede dyr som man kan støde på i New Englands natur - og alene det er et besøg værd. Men her er alt, hvad man kan forestille sig til brug for friluftsliv - fra beklædning til mad og udstyr. Byen har mange andre forretninger og Freeport Village Station - et store shoppingscenter med endnu flere mærkevarebutikker med mere outlet. Men se dig for, for her er også meget ”skrammel”.

Hummerfrokost på Bailey Island

Fra Freeport kører vi i en stor bue ud over Orr’s Island og videre over broen til Bailey Island. Her kommer vi tæt på havet og ser flere steder hummerfiskernes små både og de mange hummerruser. Vi følger den smalle ø ud i Atlanterhavet til den lille restaurant Giants Stairs Seefood, hvor vi smager på de hummere som staten Maine er så kendte for.

Efter frokosten fortsætter vi ud til øens ende - til klippekysten ved Lands End. Her ses en statue af en hummerfisker neden for en stor souvenirbutik som også har kunsthåndværk af god kvalitet. Fra klipperne nyder vi udsigten ud over havet og de nærliggende øer inden vi kører samme vej tilbage mod hotellet.  

Næste dag fortsætter vi til efterårsfarverne i White Mountains i staten New Hampshire.