Nybyggere ved Fort Laramie, Wyoming

Fort Laramie - et historisk sted med flere navne

Det var to pelsjægere, Robert Campbell og William Sublette, der i 1834 byggede det første lille træfort på stedet. De kaldte det Fort William og det var omkranset af en palisade, der skulle beskytte dem mod fremmedes indtrængen. Da der blev bygget et konkurrerende fort i nærheden, Fort Platte, besluttede de at udvide Fort William, som herefter fik navnet Fort John. Både pelsjægere og lakota-indianerne kom med skind fra bison, bjørn, bæver m.v. som blev byttet for andre varer, og hvert efterår kunne der sendes masser af huder til det østlige USA og Europa, hvor filthatte af f.eks. bæverpels en overgang var højeste mode.

Nybyggerne på The Oregon Trail

Men op gennem 1840'erne blev bisonjagten mindre og mindre og fortets rolle som handelsstation blev gradvist ændret. I 1841 ankom de første af mange nybyggere på deres vej mod Vesten, de fulgte de The Oregon Trail og over de næste årtier blev Fort John et fast knudepunkt for nybyggerne. I 1849 solgte man fortet til den føderale regering og det amerikanske militær flyttede ind og omdøbte det til Fort Laramie, fordi det lå ved floden Laramie - opkaldt efter en pelsjæger, man mente indianerne havde slået ihjel. Militærets rolle var at sikre pelshandlen, men også at beskytte nybyggerne mod indianerne. De mange rejsende stoppede for at hvile og forsyne sig med proviant til den videre færd. Der blev bygge nye huse og barakker m.v. til officerer og menige soldater og hele området blev udvidet betragteligt, så det blev en af de vigtigste poster på prærien. Det var her, at vigtige aftaler med indianerne blev indgået. Også Ponyekspressen havde station ved Fort Laramie mellem 1860 og 1861.

Krigen mod prærieindianerne

I 1854 blev løjtnant John Grattan og en deling soldater sendt til en sioux-landsby for at arrestere en indianer der var mistænkt for at have skudt en ko. Der blev løsnet et skud, hvilket skabte panik, så Grattan og alle hans mænd blev myrdet. Hændelsen medførte efterfølgende adskillige angreb fra begge sider og medførte til sidst den store krig Red Claud War mod prærieindianerne mellem 1866 og 1868, indtil indianerne blev forvist til reservater i Black Hills. Men som vi har hørt, holdt det ikke længe, da der blev fundet guld i reservatet ved Deadwood i 1874.

Historisk museum

I 1890 blev Fort William forladt af militæret og store dele revet ned, da pelshandlen stoppede og immigrationen vestover var blevet mindre og mindre. Fortet er i dag indrettet som museum, og her får du et førstehåndsindtryk af forholdene for datidens soldater i den amerikanske hær. Her møder  du kvinder klædt som nybyggere fra tiden omkring midten af 1800-årene og de fortæller om livet som nybygger blandt soldaterne. Soldaterne dyrkede deres egen mad og havde vaskekoner, der hver vaskede tøj for 19 soldater en gang om ugen. Også soldaterne fik et ugentligt bad.
En tur rundt i området viser hvor elegant officererne boede, og i den store soldaterbarak kan du se hvorledes soldaterne spiste i stueetagen og sov i store sovesale på 1.sal. Latrinerne blev tømt i floden, hvorfra man også hentede urenset drikkevand! Her er naturligvis også et fængsel, der kunne rumme op til 40 fanger, som hverken havde lys eller varme og kun det nøgne stengulv at ligge på. 

Efter besøg i Fort Laramies fine visitor center fortsættes videre sydover til Denver i staten Colorado.