Provincetown på Cape Cod – bohemeliv, hvalsafari og vild natur
Stemningen i Provincetown, der ligger helt ude på spidsen af Cape Cod, er fin blanding af rå natur, maritime oplevelser og boheme cafemiljø. Feriestemningen rammer dig lige i hjertet kort efter ankomst.
Cape Cod, New England, USA
Cape Cod ligger godt to timers kørsel fra Boston i staten Massachusetts, New England, USA. Helt ude på spidsen ligger den mest interessante by Provincetown.
New England består seks stater Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Vermont og Rhode Island, som i øvrigt er USAs mindste stat.
Befolkningstal: Knap 3.000 indbyggere
Mest besøgte attraktioner: Pilgrim Monument, hvalsafari og solnedgang ved Herring Cove Beach
Mere information:
Charmerende Provincetown på Cape Cod i Massachusetts skal opleves
Cape Cod – den lange landtange
De fleste kommer til Cape Cod i bil fra Boston eller New York og fra du krydser Cape Cod kanalen mellem Sandwich og Bourne syd for Plymouth er der ca. to timers kørsel ud til Provincetown, der ligger helt ude på spidsen. Hele vejen kører du gennem plantagelignende skov uden udsigt, men bare roligt oplevelser kommer.
Ca. et kvarter før du kommer til byen åbner landskaberne sig, og på den ene side har du Cape Cod bugten og på den anden siden sandklitter, så langt øjet rækker. Langt ude i det fjerne troner det 77 høje Pilgrim Monument, som står inde midt i Provincetown, rejst til minde om de første pilgrimme, der gik i land her i 1620. Det blev rejst i 1910 og der er 116 trappetrin til toppen.
Charmerende Provincetown
De charmerende fiskerhuse ligger side om side i den langstrakte by og hovedgaden Commercial Street er spækket med små spisesteder, cafeer, barer, ishuse, souvenirbutikker, kunstforretninger og udflugtstilbud. Hyggelige om dagen, men yderst charmerende om aftenen. Mad, drikke og fest er på bedste amerikanske vis tilgængeligt 24/7. Prøv f.eks. yderst velsmagende morgenmad her Yolqueria og en såkaldt Lobster roll (hummersandwich) på The Lobster Pot. Begge ligger på Commercial Street.
Provincetown by night
Om aftenen er Provincetown noget helt særligt. Måske ikke specielt børnevenligt, men der er virkelig noget at kigge på. En ting er neonskiltene, der kæmper og de besøgendes opmærksomhed, og en anden ting er de lokale, som er et sandt kludetæppe af mennesketyper. Provincetown tiltrækker folk fra hele USA og der er højt til loftet, hvilket giver en meget afslappet atmosfære. Du behøver ikke tænker synderlig meget på din påklædning. Alt er in og tilladt her.
Tæt på hvaler og andre havdyr
Hele året kan du få en naturoplevelse af de helt store for Provincetown er et rigtig godt udgangspunkt for hvalsafari. På MacMillan Pier (mole) midt i byen ligger bådene side om side. Der er en del om buddet, men der er også mange turister. Hvis du ikke har god tid, så book på forhånd. Der sejles i stort set al slags vejr, så husk varmt tøj.
På turen er der størst sandsynlighed for at se pukkelhvaler, men også finhvaler, minkhvaler og grindehvaler, delfiner, hajer og sæler. Væbn dig med tålmodighed, så får du en unik naturoplevelse af de helt store. Det gjorde vi og det gør langt det fleste, men det er vild natur.
På vej ud til og hjem fra hvalsafari sejler båden på ydersiden af Cape Cod landtangen, hvor små fyrtårne markerer østkysten i denne del af USA.
600 km sandstrande på Cape Cod
Der er aldrig langt til en sandstrand på Cape Cod. Om sommer kan du bade og forår og efterår kan du gå lange ture. Flere steder kan du komme tæt på mindre sælkolonier. Uanset hvilket sted du vælger, kan du stille bilen og gå derfra. Der er god skiltning, og vedr. baderegler, for husk der også er hajer i disse farvande.
Solnedgang ved Herring Cove Beach
Der er mange måder at nyde en perfekt solnedgang på og fordi Cape Cod er som en stor krog vender en del strande mod vest. Herring Cove Beach er et af de steder, hvor du med fordel kan køre eller cykle ud og nyde en solnedgang. Stranden ligger næsten stik vest og der er hav så langt øjet rækker. Ved Herring Cove Beach er solnedgangen og smuk, selv om stranden vender i en anden retning. Fra MacMillan Pier er der flere både, der sejler aftenture sidst på dagen. Flest i højsæsonen. Vælger du at tage ind til byen efter en solnedgang, så er der med garanti gang i både restauranter, barer og diskoteker. Provincetown er fuld af god energi og alle er velkomne.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser