Alice Springs - midt i den australske ødemark

Gennem ødemarken

Vi sidder bekvemt i en god airconditioneret bus og tænker på hvilke barske udfordringer, det engang har været for de første hvide opdagelsesrejsende at krydse kontinentet. Allerede få år efter at de første europærer slog sig ned ved Sydney i 1788, og senere koloniserede flere steder langs Stillehavskysten, meldte spørgsmålet sig om hvad der fandtes bag den enorme bjergkæde Great Dividing Range, der løber langs hele Australiens østkyst. Man havde en formodning om, at der bag bjergene fandtes "guld og grønne skove" og mere frugtbart land, man kunne opdyrke. Guld fandt man nogle steder - resten var stort set gold ødemark. 

Adskillige ekspeditioner forsøgte at trænge gennem ørkenen bl.a. med aboriginere som stifindere, men mange gange stak de af eller de hvide blev overfaldet og i værste fald dræbt. Aboriginerne var måske det mindste problem - manglen på vand det største. Ekspeditionernes deltagere og deres heste døde af sult, tørst og udmattelse. Dromedarer blev sat ind, men mange slap fri, så der i dag findes en større mængde vilde dromedarer i det centrale Australien. Først i 1860'erne lykkedes det John McDouall Stuart - under ekstreme anstrengelser - at besejre Australiens outback og finde vejen fra syd til nord gennem kontinentet.

Mod Alice Springs

Undervejs gennem dette ensartede steppe- og ørkenlandskab stopper bussen et par gange - bl.a. ved Mount Connor Outlook - en lille sandet høj midt i intetheden, hvorfra vi kan se ud over landskabet med det 300 meter høje, flade bjerg Mount Connore i horisonten. Bag bakken ligger den tidligere saltsø Lake Amadeus, hvor vandet for længst er fordampet, så der nu ses en krystalliseret, hvid overflade.

Vi strækker også ben ved det ensomt beliggende Mt. Ebenezer Road House og spadserer en lille tur ved den udtørrede flod - Finke River - der med sine 350 mio. år er blandt verdens ældste floder. Eftermiddagspausen holdes ved Camels-Australia nær Stuarts Well, hvor der er mulighed for "kamel"-ridning og lidt andre dyr at se på.

Alice Springs - en by med aboriginere

Hen på eftermiddagen er vi indkvarteret på Diplomat Motel i Alice Springs, der med opland har omkring 30.000 indbyggere - heraf 90 procent aboriginere. Allerede på vej mod Anzac Hill møder vi et par betjente, som er ved at lægge en aboriginer i håndjern og tage ham med på stationen. Desværre er manden alkoholiker eller påvirket af andre stoffer, for han gør nytteløs modstand. Vi møder flere aboriginere, men får ikke øjenkontakt med dem og de hilser ikke, når vi passerer dem og selv hilser på dem. Flere sidder i grupper under de skyggefulde eukalyptustræer, mens andre ligger henslængt i en rus, med deres sparsomme ejendele læsset i en indkøbsvogn. Let er det ikke for aboriginerne, der, sammenlignet med Australiens øvrige befolkning, er dårligere uddannet, har lavere løn, større dødelighed blandt børn, flere stofmisbrugere, kortere levealder og en stor arbejdsløshed. Et sørgeligt syn, der minder os om den måde mange inuitterne reagerede på, da vi "koloniserede" Grønland (eftertanke!).

Anzac Hill og Todd River

På den grønne bakketop Anzac Hill er der 360 graders udsigt ud over hele Alice Springs med bjergkæden MacDonnell Ranges, der strækker sig 400 km. på hver side af The Gab - en åbning i bjergkæden og indkørslen til byen.

Farverige fugle

Langs den tørlagte Todd-flod, hvor utallige træer lokker forskellige fugle til - ses bl.a. de lyserøde galah-papegøjer som her optræder i store flokke.

Telegrafstationen - en livsnerve

På en guidet tur rundt i byen besøger vi først den gamle telegrafstation, der ligger smukt i det røde klippelandskab. I 1870'erne lykkedes det myndighederne at etablere en telegrafforbindelse mellem Darwin i den nordlige del af Australien med Adelaide i syd og i 1872 åbnede denne telegrafstation, der lå tæt på nogle kilder (springs) midt i ødemarken. Hele 12 telegrafstationer blev der etableret langs den mere end 3.000 km. lange strækning gennem Australiens golde indre. Efter 60 år havde telegrafstationen udtjent sin værnepligt og bygningerne blev herefter brugt til skole med en bungalow til aboriginernes børn, som af regeringen var blevet tvangsfjernet fra deres forældre. Bygningerne har også under anden verdenskrig huset hæren. I dag er de velholdte bygninger et museum med masser af historiske facts.

En af telegrafekspeditionens deltagere ved navn Chales Todd blev den første bestyrer af telegrafstationen og han navngav kilderne efter sin kone Alice - deraf navnet Alice Springs. Floden, der løber gennem Alice Springs, har fået navn efter telegrafbestyreren - Todd River.

Royal Flying Doctors

Pionererne i de mest øde områder havde svært ved at overleve sygdomme og ulykker i en tid, hvor der blot var to læger til at give medicin og yde lægehjælp i et kæmpe område 10 gange større end England. I 1928 grundlagde præsten John Flynn en flyvende lægeservice, der senere blev til Royal Flying Doctors. Nu kunne De Flyvende Læger komme ud til folk som levede i outbacken og evt. transportere dem med tilbage på hospitalet til yderligere behandling. Takket være dette fantastiske beredskab, som også i dag tilbydes over hele Australien, er der flere mennesker som er i live trods sygdom og ulykker. 
I 2015 har man alene i Alice Springs seks fly bemandet med 11 piloter og 11 flyvende sygeplejersker. Der er tilknyttet fem flymekanikere og gruppen kan evakuere op til seks personer på et hvilket som helst tidspunkt inden for 1,5 time. Museet i Alice Springs viser en udstilling med bl.a. forskellige fly og deres indretning.

Alice Springs Scool of the Air (ASSOA)

ASSOA kaldes også School of distance Education, hvilket betyder, at der tilbydes fjernundervisning af børn, som bor mere end 50 km. fra en skole. De nærmeste elever bor omkring 80 km. fra Alice Springs og de som bor længst væk er mere end 1000 km. borte fra skolen. Skolen, der blev etableret i 1951, dækker et område på 1.300.000 km2 og undervisningen foregår i dag med telefon, computer og satellit - udstyr som skolen stiller til rådighed og som leveres tilbage ved skoleafslutningen. Man kan vist roligt sige, at dette er verdens største klasseværelse! Det gennemsnitlige antal elever er 120 og når børnene når 7. klasse (12-13 år) er de nødt til at forsætte på en anden skole, evt. ved at flytte hjemmefra eller deltage i anden fjernundervisning.
En gang om året besøger klasselæreren hver elev og tre til fire gange om året samler skolen eleverne til forskellige arrangementer af en uges varighed, hvorved den sociale kontakt mellem elever og lærere udbygges. Vi ser lokalerne hvorfra undervisningen foregår.

Samme eftermiddag sidder vi i flyet på vej mod Cairns i det tropiske Queensland.