900 Hobart Tasmanien Australien Anne Vibeke Rejser IMG 5897

Hobart - Tasmaniens charmerende hovedstad

Google Map...
Australien

Hovedstad i Australien er Canberra.

Befolkningstal: Ca. 25 mio.

Areal: Ca. 7.692.000 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 11.262 km.

Mest besøgte attraktioner: Storbyer som Sydney med operahuset og Melbourne samt ørkenen med Ayers Rock (Uluru). Også Great Barrier Reef samt øen Tasmanien er velbesøgt.

Mere information:

Rejsebureau: Gislev Rejser

Turistinformation: Australien

Forurenende industri ved Queenstown

På vej op over bjergkæden holder bussen på en bakketop med et flot vue ud over minebyen Queentown. Her er imidlertid ikke så meget at glæde sig over, for naturen omkring byen siges at være blandt de mest forurenede i verden. Og det siger ikke så lidt. Det skyldes tidligere tiders griske minedrift, hvor man ud over kobber også har fundet enorme mængder af guld, sølv og tin. Her er fortsat minedrift. De omkringliggende bjergskråninger glimter da også af forskellige metaller.

902 Mineraler I Bjerglandskabet Ved Queenstown Tasmanien Australien Anne Vibeke Rejser IMG 5875
Mineraler i bjerglandskabet ved Queenstown

Idyllisk natur ved Nelson Falls

Der er tæt regnskov omkring os, da vi på en god sti langs Nelson River spadserer ind til det 30 meter høje vandfald Nelson Falls. Kaskader af vand vælter ned over flere afsatser og kaster vanddamp til alle sider, der reflekteres i modlyset. Ganske smukt. Turen ind til vandfaldet tager ca. 20 minutter.
Tilbage i bussen fortsætter vi det sidste stykke til hotel Best Western i Hobart.

En formiddag i Hobart

Hobart blev grundlagt allerede i 1804 som en straffekoloni og er dermed Australiens anden ældste by efter Sydney. I dag har Australiens mindste "hovedstad" omkring 200.000 indbyggere.
Fra udsigtspunktet Mount Nelson syd for byen er der en glimrende udsigt mod Hobart samt halvøerne mod havet.

Det er spændende at gå på opdagelse i denne charmerende og overskuelige hovedstad, og havnen er altid et godt sted at begynde. Her ses bl.a. et historisk monument for Abel Tasman (1603-1659), den hollandske opdagelsesrejsende der var den første europæer på Tasmanien. Længere henne ses de hyggelige sandstensbygninger fra 1830'erne ved Salamancas Place, hvor der er marked, butikker og restauranter nær havnen. På turen gennem byen kommer vi også forbi Skt. David's Katedral, en tur ad gågaden og da det i dag er markedsdag, slutter vi ved Farmers Market, hvor der handles med forskellige fødevarer.

Dyrene ved Bonorong Sanctary

Lidt uden for Hobart ligger dyrehospitalet Bonorong Sanctary og her fås en rundvisning af stedets ranger, der forklarer om opgaverne og viser os nogle af dyrene. Fælles for alle dyrene er, at de er kommet til skade på en eller anden måde. Målet er at få dyrene tilbage i naturen, men mange må blive her for altid. Stedet drives uden offentlige midler og lever af frivillige bidrag og entréen. I en indhegning lever nogle wombats, men her om dagen sover de indendørs, så rangeren må ind og hente en for at vise os dette lille, nuttede pungdyr.

Den tasmanske djævel

Ved hjælp af et stykke kød lokkes en tasmansk djævel op fra sin underjordiske hule. Dyret har ry for at have et hidsigt temperament og et særdeles kraftigt bid, så rangeren er forsigtig. Ikke noget med at holde på dyret. I et andet hjørne af dyreparken holder koalaerne til, men de sidder ganske urørlige og sover!

Masser af kænguruer

De store grå kænguruer går frit omkring og er vant til, at menneskerne fodrer dem med noget bestemt foder som fås ved indgangen. Og nu kommer vi helt tæt på dyrene. Da jeg vil fodre en kænguru lægger den sine varme forben omkring min åbne hånd med foderet for at fastholde den, mens den guffer i sig.

Bonorong Sanctary har også andre dyr bl.a. forskellige fugle i volierer, firben og giftige tigerslanger.

BBQ på Curringa Farm

Ved frokosttid besøger vi gården Curringa Farm, der i flere generationer har drevet landbrug og fåreavl her på stedet. Ejeren viser os rundt på farmen, der på denne tid af året ser noget vissen og tørlagt ud.
- Vi mangler regnvand, forklaret han. Men vand til bl.a. de mange får, har han i en nærliggende sø. Vi hører også, hvorledes man er i gang med at genoprette naturen på en del af farmens jord, idet målet er bæredygtig landbrug i pagt med naturen. Vi får en demonstration af, hvorledes man klipper et får og hører om kvaliteten på uld. Til sidst viser hyrdehundene, hvorledes de kan drive en fåreflok rundt på marken og ind i folden igen. Herefter er der tændt op under grillen og der serveres en rigtig australsk barbecue-frokost med super møre bøffer, inden vi atter sætter kursen mod hotellet i Hobart.

Aften i Hobart

Bøffen ligger godt i maven, så der er ingen grund til at gå ud at spise mere i dag. Det bliver alligevel til en smuk aftentur gennem Hobarts gader. Men sent bliver det ikke, for i morgen flyver vi tilbage til det australske kontinent.

999 Hobart Havn Tasmanien Australien Anne Vibeke Rejser IMG 6016
Hobart havn i nattelys

Her fortsætter rundrejsen i Australien til Sydney - landets største by. 

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser