Auckland i kiwiernes land New Zealand

Da New Zealand blev skabt

New Zealand var i tidernes morgen en del af det gigantiske urkontinent Gondwana, der dækkede store dele af jordkloden. De tektoniske pladers bevægelse splittede gennem millioner af år landet og Sydamerika, Afrika, Indien, Australien og New Zealand blev dannet. New Zealand strækker sig over 1.600 km. fra de nordligste til de sydligste øer og har gennem tiderne udviklet sin helt egen fauna med endemiske dyr og planter - og ligger i dag blot 5.000 km. fra Sydpolen. Landet lå uberørt hen indtil midten af 1300-tallet, hvor maorier fra Polynesien kom til øerne, som de kaldte Aotearoa - Den lange hvide skys land. De må have set sneen på bjergtoppene ved De Sydlige Alper, da de kom padlende i deres lange kanoer, og opfattet det som en sky. Maorierne, der menes at komme fra det tropiske Tahiti, havde aldrig set sne, men bosatte sig alligevel i dette køligere men meget frugtbare klima. Med sig havde de en slags rotter, som de kunne spise, samt hunde der ikke tidligere havde været på øerne.

Maorierne var et krigerfolk, som bekæmpede hinanden om pladsen og jagtretten. Før man slog hinanden ihjel, forsøgte man at skræmme fjenden væk med grimasser, store øjne og tungen ud af munden. Kom det til kamp, var det ikke usædvanligt, at man fortærede de dræbte. Maorierne havde let ved at skaffe sig kød, for blandt de endemiske dyr var fugle, som ikke kunne flyve bl.a. moaen, som fandtes i flere arter fra den lille skovmoa til kæmpemoaen, der kunne blive tre meter høj. Moaen er for længst udryddet.

Den hvide mands indtog

Den første hvide mand som så New Zealand, menes at være den hollandske søfarer Abel Janszoon Tasman (1603-1659), der under sine ekspeditioner mellem 1642 og 1644 kortlagde store dele af Australien og Tasmanien. Han så New Zealand, men gik ikke i land. Den egentlige europæiske opdagelse og kortlægning af New Zealand tilskrives den engelske opdagelsesrejsende James Cook (1728-1779), som med sit skib Endeavour i 1769 sejlede gennem strædet, som nu er opkaldt efter ham og rundt om øerne. James Cook gennemførte tre rejser til New Zealand og tog diverse planter og dyr - herunder fugle - med hjemmefra, som det ville være skønt også at have på disse breddegrader! Desværre bestod importen også ufrivilligt af rotter, som gjorde stort indhug i fuglebestanden. Helt galt gik det, da man i 1800-tallet indførte possum fra Australien for at få noget at jage og få gang i pelsindustrien. Det viste sig, at disse pungræve forvoldte stor skade på de jordbundne fugle som f.eks. New Zealands nationalfugl kiwien, der næsten var ved at blive udryddet. Det er også gået hårdt ud over New Zealands skove som possums ødelægger. Der gennemføres storstilet jagt, udsættes fælder og lægges gift i forsøget på at få disse bæster udryddet, hvilket endnu ikke er lykkedes. Ofte ses possum kørt over på vejene, og ”En død possum, er en god possum”, som det siges.

New Zealand - rig på oplevelser

På den korte tur fra lufthavnen mod Auckland fortæller rejselederen, at vi på denne rundrejse i New Zealand skal opleve landets storslåede natur fra kulsorte lavastrande til knejsende, sneklædte bjergtinder, som rejser sig mere end 3.000 moh. Vi skal gennem bølgende kulturlandskaber, hvor vinrankerne står snorlige og kornet svajer i vinden. Vi skal se kogende gejsere og møde kvæg-, fåre- og hjortefarme og stifte bekendtskab med meget af den sjældne flora og fauna samt opleve maorikulturen som er unik for New Zealand.

Mount Eden

Før vi når Auckland downtown, gør vi ophold på den højeste af de 49 vulkantoppe, som byen er vokset op omkring - Mount Eden. I et specielt køretøj transporteres vi til toppen 196 moh. og har her et 360 graders udsyn over den centrale bydel med det karakteristiske Sky Tower, ligesom vi kan se store dele af Waitemata-havnen. Udsigten er imponerende og giver godt overblik over hele området, så vi forstår godt, at maorierne tidligt etablerede et fæstningsanlæg her på toppen - en såkaldt Pa.
Auckland er den største by i New Zealand med 1,4 mio. indbyggere - ca. 1/3 af landets befolkning - men er ikke hovedstad. Det er Wellington, som ligger mere centralt i landet på sydkysten af Nordøen.
På bjerget ses enkelte af de endnu rødblomstrende pohutukava-træer - New Zealands juletræ - christmas tree.

Bor midt i centrum

Efter indkvarteringen på Mercure Hotel spadserer vi ned ad Queen Street til havnefronten og forbi en af New Zealands mest berømte bygninger - The Ferry Building (den gamle færgeterminal) fra 1912. Udover færgehavnen har Auckland flere marinaer, hvor tusinde sejlskibe ligger fortøjet. Vi er kommet til ”Sejlenes by” kendt fra sejlsportens formel 1 - Americas Cup. Her ligger også New Zealand National Maritime Museum.
Det er imponerende at spadsere mellem højhusene i stål og glas, der spejler sig i hinanden, og særligt indtryk gør Sky Tower, der med sine 328 meter er den højeste bygning syd for ækvator.
Det har været en lang dag og så vi har reserveret bord på Mercure Hotels Vue restaurant på 5. sal, hvor vi nyder en new zealandsk lammekølle, mens vi gennem panoramavinduerne har en vidunderlig udsigt ud over havnen i den nedgående sol.

Aucklands havneområde 

Dagens udflugt går først ned gennem havneområdet, hvor der er udsigt den til berømte Harbour Bridge, hvorfra man både kan lave Bungy Jump eller kravle rundt på jernkonstruktionen og se det hele i fugleperspektiv! I det hele taget er kiwierne - som de hvide newzealændere kaldes - et meget aktivt folkefærd, der elsker sport - specielt rugby - og personlige udfordringer, der ofte virker grænseoverskridende. F.eks. kan man også springe ud fra Sky Tower eller vandre rundt deroppe på en smal platform!

Mission Bay

Langs kysten findes nogle af Aucklands bedste badestrande bl.a. ved Mission Bay, hvor der er kaffepause eller vi kan spadsere rundt på strandpromenaden. Old Anglican Mission House fra 1859 står endnu.

Auckland Museum

Midt i Aucklands største parkanlæg Auckland Domain ligger Auckland Museum, også kaldt Auckland War Memorial Museum. Her ses afdelingen for maori-kultur med en af de lange krigskanoer med flot udskåret træarbejde. Her er gså modeller af maori-huse, som museet har opstillet. Udover diverse redskaber og våben ses billeder af tidligere maori-høvdinge og mange andre kunstskatte. Et særligt afsnit i den store treetagers bygning er en fin samling af polynesiske effekter, som også indeholder havgående sejlskibe, våben og diverse redskaber.

I det naturhistoriske afsnit ses skeletter af fortidsøgler og i en montre er udstillet en model af den udryddede kæmpemoa. Andre montrer viser udstoppede kiwier - den fodboldstore fugl, der ikke kan flyve - samt possums, og her er et helt afsnit med fugle og andre af New Zealands dyr. På museets øverste etage er et større afsnit om newzealændernes medvirken på engelsk side under verdenskrigene. Et andet afsnit er indrettet som en hel bydel - som det har set ud i slutningen af 1800-tallet - med små træhuse, butikker m.m. Meget charmerende.

Havnecruise

Der er arrangeret udflugt i havnen med en af udflugtsbådene. Det er blæsende og ind i mellem kommer en regnbyge, så de fleste gæster opholder sig i bådens kantine. Havnecruiset fører os rundt i Waitemata havn, hvorfra der er et prægtigt udsyn til havnefronten og Auckland downtown - også kaldt The Big Little City. 
Båden sejler forbi det gamle fyrtårn Bean Rock fra 1871, der ikke er større, end en fyrpasser lige akkurat kunne bo der. Først i 1912 blev fyrtårnet elektrificeret. Senere lægger båden til ved vulkanøen Rangitoto Island, der rejste sig op af havet for blot 600 år siden ved et voldsomt vulkanudbrud. Efter en kort landgang sejler båden tilbage forbi Devonport og videre under Harbour Bridge, som det tog mere end 200 arbejdere fire år at bygge, så den kunne åbnes i 1959. Her vender båden og sejler tilbage til udgangspunktet.

Bydelen Parnell Village

Denne eftermiddag spadserer vi til bydelen Parnell Village, der er New Zealands ældste forstad. Stedet er berømt for sine mange gallerier, restauranter og små caféer, der dufter af friskbrygget kaffe. De små velholdte træhuse danner en smuk facade ud mod vejen, og vi går på opdagelse ind mellem husene og finder det ene idylliske sted efter det andet. På toppen af bakken ligger Aucklands katedraler. Forrest den nye katedral Holy Trinity Cathedral med en imponerende glasgavl. Kirken, der også benyttes til koncerter, blev bygget i perioden 1957 til 1973 og renoveret først i 1990’erne. Bagved ligger den ældre katedral St. Mary’s Cathedral - en smuk hvidmalet trækirke bygget i perioden 1886-1897.

Aucklands skønne parker

Gå ikke glip af Aucklands frodige parker. Vi besøger parken Auckland Domain og kan se Auckland Museum lidt på afstand og kommer frem til forretningsgaden Queen Street, hvor også byens gamle smukke rådhus ligger. Vi slutter rundturen i Albert Park, hvor et væld af blomster pynter stierne under de enorme træer.

Fish and Chips

Måske er Fish and Chips en nationalspise? Der bliver i alle tilfælde talt meget om denne ret, så hen under aftenen lykkes det at få bord på den gode fiskerestaurant Kermadec. Fiskefilet med sprøde pomfritter og en skive citron. Prisniveauet i New Zealand er ligesom i Danmark, så helt billigt er det ikke at spise ude. Men rejsevennerne fortæller, at vi også lige så godt kan blive medlem af foreningen BBA - Brug Børnenes Arv! Og det har de jo fuldstændig ret i.

I morgen starter den egentlige rundrejse i New Zealand og vi skal ud på landet til lysende orme og usynlige køer.