Vandreferie i og omkring Nelson

Branford Park

Efter en god nats søvn i en blød seng på Mid City Motor Lodge i centrum af Nelson, er vi parate til at gå på opdagelse.Vi er helt overladt til os selv, og hvad er mere naturligt end at starte dagen med at bestige byens højeste punkt. Det er som regel altid en god måde at skaffe sig overblik på - at gå til tops! Vi følger den lille flod, der snor sig gennem byen. På bredden vokser mange spændende planter og flere steder er der både gangsti og motionsspor langs med floden. Vi når frem til Branford Park, og oversigtskortet ved foden af bakken - Botanical Hill - fortæller os, at der er indtil flere stier, vi kan følge op til toppen. Nogle af stierne er forbeholdt fodfolket, medens andre kan tage pusten fra mountainbikerne.

Centre of New Zealand

Toppen af bakken 147 moh. udgør New Zealands Centrum. Her er der lige langt fra landets nordspids til dets sydspids, og lige langt fra øst, som til vest! Og udsigten er betagende. Ikke alene er vi på vejen op på bakken stødt på mange spændende vækster, men nu får vi hele Nelson for fødderne. Herfra kan vi overskue hvilken vej, vi skal fortsætte dagens vandring på.

Katedralen Christ Church

Ned ad et par gader fører os tilbage mod Trafalgar Street og katedralen Christ Church. Kirken, der er bygget i perioden 1925-69 i art déco-stil, ligger på en bakketop, hvorfra der er udsigt til byens hovedstrøg. På Trafalgar Street besøger vi én af de mange butikker og kommer i snak med indehaveren. Hun synes bestemt, at vi skal gå langs stranden og ud til det område, hvor hun bor. Hun anbefaler, at vi går op over bakkerne tilbage. Det vil vi ikke komme til at fortryde.

Tahunanui Beach

Forsynet med lidt frugt og en flaske vand trasker vi langs strandvejen i retning mod Richmond og lufthavnen. Hele vejen langs vandet kan vi se lavaklipperne i havet, der strækker sig et stykke ud fra selve kystlinien. Det er lavvande. Ud for os har vi øen Haulashore og den specielle klippe Arrow Rock. Her er ikke mange gående, men bilerne suser forbi os i begge retninger. På den anden side af strandvejen ligger husene op ad bjerget. Frem for os kan vi se den enorme strand - Tahunanui Beach - og her er masser af mennesker. Det må være udflugtsmålet! 
Bilerne holder i lange baner og forældre ser til, at deres børn leger på de opstillede stativer, gynger, vipper og karruseller. Her findes også campingplads samt et stort badeland. Ude på stranden, der p.g.a. lavvande vel er mere end en km. bred, går flere folk og finder "ting" ude i vandkanten. Måske muslinger? Vi går ikke ud for at se efter, men følger kystlinien et godt stykke. Nu er vi tæt på lufthavnen, for flyverne går lavt hen over hovederne på os.

På jagt efter isfugl

Vi vender rundt og kommer ind i et udtørret, moselignende område. Her er der ingen mennesker. Det er tydeligt at se, at havet en gang i mellem stiger så meget, at store dele af området står under vand. Et par isfugle kommer bagfra og flyver lige over hovederne på os og lander i buskene 20 meter fremme. Så er det nu, chancen er der for at få et billede af disse spændende fugle. Vi går langsomt frem og det lykkes faktisk at komme ret så tæt på den ene fugl, da den og vi pludselig bliver forstyrret af en løsgående hund.

Days Track over Moana

Efter kaffe og kage på den lille cafe ved stranden er det tid at vende hjemad. Vi følger det råd, vi fik tidligere på dagen, og går op over bjerget hjemad. Det er nu mere en bakke, men at følge vejen bliver alt for lang, da den mange steder snor sig som serpentineveje op over. Vi finder en god genvej i sporet Days Track. En række trapper fører os op og ned gennem haver, skov og vi undgår trafikvejene. Det er lidt stejlt visse steder, men langt kortere. På ruten passeres flere flotte huse og haver med mange fremmedartede blomster.

Mødet med guiderne

På den videre vandreferie i New Zealand skal vi have nye guider fra Hiking New Zealand, og tidligt på aftenen kommer lokalguiderne for at præsentere programmet for os her på Sydøen. Det viser sig, at vores vandregruppe skal deles, idet der ikke er plads til alle på én gang inde i nationalparkerne. Det kommer bag på de fleste, at vi først ser hinanden igen om ca. en uge, men sådan bliver det! Så i morgen bliver vi en gruppe på syv, der kører med den ene guide, medens ti andre kører med den anden, som starter et andet sted.

Selv starter vi vandringen ved Flora Saddle.