Vandring på Franz Josef Gletsjer

Gletsjere ved The Southern Alps

Regnen er ophørt! Et hurtigt blik ud over floden viser, at vandstanden igen er faldet og vi kan atter se land, der blev oversvømmet i går. Vi har alle sovet godt på vandrehjemmet og da vi ikke har telte at skulle pakke ned i dag, er vi hurtigt klar til næste oplevelse på dette eventyr i New Zealand - gletsjervandring. Selv om der fortsat hænger tunge skyer oppe mellem bjergene, kan vi se, at det klarer op, efterhånden som vi nærmere os The Southern Alps. Denne bjergkæde, der følger en stor del af vestkysten på Sydøen, danner en barriere for vinden ude fra havet. Den fugtige luft fra Det Tasmanske Hav presses op ad bjergskråningen, afkøles og falder som regn i de lavtliggende egne, hvor regnskoven trives. Højere oppe, hvor der i forvejen ligger sne, er denne med til at afkøle luften, der så falder som sne. Kort sagt er de "dårlige" vejrforhold ideelle for en gletsjer.

Vi har alle valgt at tage med på denne ekstratur og skal ved ankomsten til bookingkontoret i byen Franz Josef udfylde en blanket, hvor vi fraskriver arrangørerne for ethvert ansvar. At bevæge sig på en gletsjer sker helt på eget ansvar. En gletsjer er ofte i bevægelse og selv om man har gletsjerfører med, der kender områder særdeles godt, kan man aldrig vide sig helt sikker.

Udstyret til gletsjervandring

Ved bookingkontoret udleveres nogle godt udtrådte, gamle støvler samt (gamle) stigjern (steigeisen), som vi senere skal have på, når vi kommer frem til isen. I en gammel bus køres vi de ca. fire km. ind til p-pladsen, hvorfra vi skal vandre godt en time ind til selve gletsjeren. Første stykke på ca. 30 minutter er gennem regnskoven på en fin anlagt grusvej, men så snart vi er ude af skoven, rejser gletsjeren sig flot foran os for enden af dalen. Denne U-dal bærer tydelige præg af, at isen tidligere har nået meget længere frem i dalen.

Vejret er ganske anderledes nu. Solen bryder gennem skydækket og det bliver en rigtig flot dag. Her er en hel folkevandring ud i dalen. Nogle går alene. Andre i små grupper med gletsjerfører som i vores gruppe. Her er flere arrangører af gletsjervandringer, men alle ser ud til at samarbejde.

Let adgang til gletsjeren

Gletsjerføreren fortæller undervejs om gletsjeren. 140 gletsjere flyder ned fra The Southern Alps, men af disse er det kun Franz Josef og Fox gletsjerne, der når helt ned til regnskoven - bare 250 meter over havet. Kun et andet sted i verden når gletsjere så langt ned i regnskoven og det er i Argentina. Her er en unik mulighed for at komme op på en gletsjertunge - kun få kilometer fra en større by. Franz Josef gletsjer er en af de få gletsjere i verdenen, der p.t. vokser. Inden for de sidste par år er gletsjertungen igen begyndt at komme længere ud i dalen. Det skyldes, at der lægger sig ca. 40 meter sne på toppen hvert år og i løbet af ganske få år, presses isen ud i tungen. Gletsjertungen flytter sig med ca. en meter om dagen.

Trappetrin på isen

Fremme ved iskanten får vi spændt stegjernene på og selve gletsjervandringen starter. Det går stejlt op, men er på ingen måde vanskeligt. Der er hugget trappetrin ud i isen. Faktisk er der konstant fem-seks mand beskæftiget hele dagen ude på isen med at hugge trin og skabe muligheder for let at kunne komme op. Så uberørt er gletsjeren bestemt ikke!

Betagende udsyn til dalen

Føreren leder os gennem smalle slugte, over isbroer og under hvælvinger i ishuler. Oppe fra isen har vi et fint udsyn ned i U-dalen.

For lidt tid

Isen på første stykke er beskidt, da der ligger små sten og grus, som er ført med ned fra klipperne. Længere oppe er isen mere hvid, men på denne ½-dags tur kommer vi ikke så langt. Faktisk bliver det kun til en times reel gletsjervandring og det er alt for lidt til en sådan tur. Der er afsat fire timer. En time ud og en hjem. En times fortælling om gletsjeren, som foregår undervejs og så en time reel vandring! For de, som ikke har prøvet at stå på en gletsjer før, er det en oplevelse, men jeg kunne godt have tænkt mig en lidt længere tur i det fine vejr, så vi virkeligt kom langt højere op på isen.

Okarito camp

Først på eftermiddagen er vi kørt lidt tilbage mod nordvest og helt ude ved vestkysten slår vi lejr i den gamle guldgraverby Okarito. Byen består kun af en snes huse og er blot skyggen af sig selv, da man i slutningen af 1880’erne gravede guld i det sorte sand. Et gammelt hus midt i byen og havnebygningen, bygget på pælene nede ved lagunen, fortæller i tekst og billeder historien om guldgraverne. Vi har god tid og skal ikke mere i dag - kort sagt vi kan slappe af i det gode vejr. Nogle vasker tøj, andre finder en god bog og lægger sig i solen, der nu endelig har fået magt. Andre går tur i byen, medens vi er nogle stykker som beslutter os for at tage turen op på Alps Panoramic View. På vejen ud af byen støder vi på Okarito Trig Walk og følger denne op i terrænet. Tusinder af slidte trappetrin fører os op på toppen 150 moh. hvor vi belønnes med en fantastisk udsigt over lejrpladsen, byen og lagunen bag ved, som vi skal padle kajak på i morgen. Turen tager ca.1½ time frem og tilbage og er bestemt ulejligheden værd.

Kulsort strandsand

Tilbage på stranden i det kulsorte sand kan mit blik ikke undgå at søge ind mod klitterne, hvor det tidligere var, at man gravede guld. Har guldgraverne nu også fået det hele med?

På stranden flyder det med træ. Hele stammer, men også mindre træstykker. Det meste godt tørt til et godt bål. Udover at samle brænde til bålet, finder jeg et godt stykke træ med flere farver - sikkert fra et Karui-træ - og det skal med hjem som souvenir. 

Forude venter en kajaktur på Okarito Lagoon.