Waipoua Kauri Forest

Udsigt mod Te Werahi Beach

Det er en lidt rå morgen, vi står op til i dag. Den friske vind bærer let regn og tunge skyer ind over Cape Reinga, da vi starter dagens vandretur ned fra dette forbjerg mod Te Werahi Beach. Visse steder er den smalle sti noget fedtet og glat, andre steder er den skyllet helt væk. Nogle vælger at springe over vandreturen denne formiddag, medens andre kun går med et stykke. Turen er da heller ikke helt så spændende, som den måske kunne være i solskin - og så skal vi samme vej tilbage. Først et par hundrede meter ned og så op igen!

Bølgerne fra Det Tasmanske Hav

Nede på stranden mærker vi tydeligt, hvorledes bølgerne fra Det Tasmanske Hav hamrer mod de sorte lavaklipper, der ligger neden for Cape Reiga. Vi går ud på klipperne og mærker vindens susen i vores hår, medens bølgerne kommer med stor kraft.

Possums - en plage i New Zealand

- Det var nu godt at få løst lidt op for musklerne med denne vandretur, taler vi om, da vi hen på formiddagen igen sidder i bilerne på denne New Zealand eventyrrejse. Vi har et langt stræk foran os og uden svinkeærinder følger vi hovedvej 1 sydover. Ved en flod gør vi holdt for at spise lidt frokost og pludselig er der en, der finder en skræmt possum (pungræv) i en jordhule nede ved flodbrinken. Possums er en stor plage i New Zealand. For mange år siden satte man disse væsener ud i naturen for bl.a. at kunne jage dem for deres skind. Dengang tænkte man ikke på de enorme ødelæggelser, disse dyr nu forårsager i skovene. Man jager ikke længere dyrene for mad eller skind. Skind udgjorde tidligere en stor eksport til det russiske militær, der benyttede det lune skind i deres beklædning. New zealænderne har også forsøgt sig med præmie for hver indleveret, skudt possum, men så vidt vides, tog det overhånd, da jægerne skød på alt hvad, der bevægede sig - incl. hinanden! Nu lægges der gift ud og opstilles fælder i forsøget på at udrydde disse skadedyr.

Vi har tidligere på køreturen set mange possums, udtværet på vejen - kørt over i nattens løb - og næsten hver gang hører vi: - A good one! En død possum, er en god possum!

- Lad os dræbe den og gøre en god gerning, er der en der foreslår, men om det er dens store øjne, der skræmt stirrer på os eller kærlighed til dyr, vides ikke. Den fik lov at være i fred!

For sent til færgen

Der er en færge, vi skal nå i Rangiora, som skal fragte os over fjorden til Rawene, så det går lidt hurtigt gennem det flotte landskab med både bjerge og skov. Vi er tæt på at nå færgen, som vi håber, er lidt forsinket. Men den har netop forladt færgelejet, da vi kommer drønende ned i havnen. Hverken dyt eller blink kan få skipper til at vende skuden for at tage os med. – Det gør han sommetider, trøster lokalguiden os med! Men så er der jo tid til at brygge en kop kaffe og se sig lidt omkring, medens vi venter en time på næste færge.
Her kommer vi for første gang tæt på det karakteristiske pohutukawa-træ med de røde blomster - New Zealands juletræ - der står langs strandvejen. Endnu er det så tidligt på året, at kun enkelte blomster er sprunget ud. Hvordan ser her ikke ud ved juletid, når de tusindvis røde træer er i blomst?
I færgelejet dykker en skarv efter fisk, men svømmer i øvrigt uforstyrret rundt og lader sig ikke skræmme af os. Lidt henne ad strandvejen kommer en isfugl flyvende og sætter sig i træet på den anden side af vejen.

Waipoua Kauri Forest

Sejlturen tager under ½ time og efter yderligere lidt kørsel parkerer vi midt i skoven. Her er anlagt spor rundt i regnskoven, der fører os ind til de højeste kauri-træer. Og vi beundrer da også de mange flotte træer og planter, vi ser undervejs. Medens vi således står og ser på nogle af disse særprægede vækster, lyder det pludseligt: "Neej, åhh altså, whaw! Se lige der! 
Mellem de træer vi er ved at fotograferer, får vi øje på giganten. Uden sammenligning med noget vi tidligere har set. Det er et enormt træ, dette her. New Zealands højeste kauri-træ, Tane Mahuta, 52 meter højt og 13 meter i omkreds og ca. 2.000 år gammelt. Vi nærmest løber hen for at se nærmere på kæmpen. På en lille plads foran træet forsøger vi at kunne se toppen. Det er umuligt. Faktisk er det som med et bjerg - man ser det bedre på afstand. Klemt lidt inde blandt de omkringstående andre træer, kan vi ikke få det fulde syn af træet. Det er bare stort.

Hytter for natten

Denne aften når vi frem til campen ved Donnellys Crossing og får hytter stillet til rådighed for natten. Vi har imidlertid intet sted at gå indendørs, hvor vi kan spise aftensmad sammen, så lokalguiden spænder en stor presenning ud som halvtag - shelter - som vi kan spise under, medens en svag regn daler ned fra himlen.

Flere store træer

Næste morgen er vi tidligt oppe. Vi skal tilbage til Auckland, men på vejen får vi tid til at stoppe ved Trounson Kauri Reservat, hvor vi igen kan føle os små, når vi spadserer mellem disse kæmpe kauri-træer. Vi ser både de såkaldte "Fire Søstre" – fire kauri-træer, der vokser meget tæt på hinanden. 

Her ses også skovens skovenes næsthøjeste træ - Te Matua Ngahera - der skønnes at være ca. 4.000 år gammelt. Hvad bliver det næste?

Med fly til Nelson

Vi skal nå et fly til Sydøen og vi må ikke komme for sent til lufthavnen! Vi følger hovedvej 12 tilbage - til vi igen er på vej no.1 og er i lufthavnen i god tid. Medens vi får tjekket ind, kører lokalguiden i byen efter lidt frokost til os. Igen et fint træk hos en guide, vi meget gerne vil opleve igen. Turen på Nordøen er slut og nye eventyr venter forude på Sydøen, hvor vi starter i Nelson.