Rio de Janeiro - Guds by med Kristus på toppen

Rio de Janerio - rig og fattig

Men det var først i 1565 at man grundlagde byen her, som blev en af Verdens smukkeste beliggende storbyer omgivet af skovklædte bjerge og lange, hvide sandstrande mod havet. Byen blev hovedstad i 1763, hvilket varede til 1960, hvor man flyttede centraladministrationen til den nybyggede by Brasilia som tog over. Befolkningen voksede, ikke mindst da den portugisiske konge Dom Joao VI, pga. Napoleonskrigene i 1808, flyttede hoffet til Rio de Janeiro. Byen blev rig bl.a. på kaffeindustri takket være hårdtarbejdende og lavtlønnede afrikanske slaver, og der skød flere og flere fine bygninger op i byen. Da slaveriet blev ophævet i 1888, som det sidste sted i Verden, blev der pludselig mange hjemløse som slog sig ned i byens fattigkvarterer, de såkaldte favelas, som der i dag findes omkring 800 af i Rio. Tilstrømningen fra Brasiliens fattige landområder accelererede, ligesom immigrationen fra Europa tog til og flere og flere, som ikke havde råd til de dyre huslejer, slog sig ned i fattigkvartererne. I dag bor der omkring 6 mio. i Rios centrum og tager man forstæderne med er indbyggerantallet omkring 12 mio. Rio de Janeiros mest eksklusive kvarterer er langs strandpromenaderne Ipanema og Leblon samt omkring lagunen Lagoa Rodrigo de Freitas. En lejlighed ved f.eks. Leblon kan koste 100.000 dkr. pr. m2.

Fattigkvartererne ligger op ad bjergskråningerne lige ved siden af de rige kvarterer, og det er netop en favela som er dagens udflugt.

Casa de Santa Ana i Guds By - Cidade de Deus

Vi ser straks den skarpe kontrast mellem rig og fattig, da vi bevæger os med lokalguide ind i favelaen Guds By. Vi er blevet bedt om ikke at fotografere- ikke mindst for vores egen sikkerheds skyld. Affaldet flyder i de beskidte gader og på gadehjørnerne står tønder og andre redskaber, som hurtigt kan rykkes ud og spærre vejen, hvis politiet viser sig. Favelaerne en kendt for at have stor kriminalitet og narkobander som bekæmper hinanden. Så slemt er det dog langtfra alle steder. I denne favela besøger vi Casa de Santa Ana, der er et plejehjem for bydelens fattige og ældre finansieret ved donationer. Vi hører om projektet og møder nogle af klienterne med forskellige skavanker. Fra husets vinduer og tagetage er det tilladt at fotografere slumkvarteret. I et nærliggende hus, som også hører til dette sociale projekt, serveres frokost, hvorefter klienterne viser os den brasilianske livsglæde med sambarytmer på forskellige slaginstrumenter.

Tijuca National Park - et grønt bjergområde midt i Rio de Janeiro

Et af de største grønne områder i Rio er nationalparken Tijuca på 39 km², der blev genplantet i 1861 efter at man havde fældet det meste af skoven og etableret kaffeplantager. Det viste sig nemlig, at den naturlige drikkevandsforsyning forsvandt. Så i dag har vi en sekundær tropisk regnskov med et rigt dyreliv og et rekreativt område midt i byen med flere helt enestående udsigtspunkter. Fra udsigtspunktet i parken Dois Irmaos 380 moh. er der udsigt mod stranden Ipanema og bjerget Corcovado med Kristusfiguren. Fra et andet højereliggende udsigtspunkt ved Den Kinesiske Pagode kan vi se Tvillingebjergene med Morro do Vidigal med en favela strække sig op ad bjerget, samt andre dele af byen med bl.a. Sukkertoppen.

Taunay-vandfaldet

Inden vi nyder vores medbragte frokost ved et af nationalparkens picnic-områder, besøger vi skovens største og mest besøgte vandfald - det 35 meter høje Taunay vandfald. Vandfaldet er opkaldt efter en fransk maler Nicolau Taunay som i 1800-årene ejede området. Vandet kommer fra regnskovens bække.

Byparken Chico Mendes med lagune

Syd for Rio findes flere større laguner og en af disse blev i 1989 fredet som en kommunal naturpark. I det store vådområde findes kaimaner, men dem ser vi ikke i lagunen. Vi støder derimod på to kapivare (flodsvin er verdens største gnaver) som fouragerer i lagunens vandplanter. Her er en del sorte gribbe og årsagen hertil finder vi ved naturparkens indhegninger, hvor der holdes kaimaner. Gribbene er på udkik efter kaimanernes foder. I andre bure ses også skildpadder.

Grumari-stranden - uberørt natur

Ude ved havet besøger vi den øde Grumari-strand. Der er ingen offentlig transport hertil, så her er kun en enkelt familie, hvor manden fisker fra stranden. Så øde har de tætbelagte strande Copacabana og Ipanema en gang set ud!

Santa Teresa - et eftertragtet kunstnerkvarter

En af udflugterne går til bydelen Santa Teresa, der ligger op ad en bjergskråning. Bydelen opstod, da nogle nonner i 1800-årene søgte hertil for at få fred fra den travle bydel og oprettede et kloster. Det blev et eftertragtet og eksklusivt kvarter og mange velhavende flyttede hertil for senere at flytte til strandkvarterene ved Copacabana og Ipanema. I dag er Santa Teresa fortsat en eftertragtet bydel med toppede brosten, mellem gamle smukke huse, villaer og paladser. Mange bohemer, musikere, kunstmalere og designere bor i bydelen. En populær turistsporvogn - Bondinho - kører rundt i Santa Teresa.

Selarons Trappe - Escadaria Selaron

Det var den chilenske kunstner Jorge Selaron, der havde gravide sorte kvinder som sit kendemærke, der i 1990 fik den ide at dekorere en faldefærdig betontrappe med farverige kakler. I dag er de 215 trappetrin en velbesøgt turistattraktion, som også har været med i flere film. Gå en tur op ad trappen og nyd de mange forskellige kakler og motiver – ikke mindst de helt specielle kakler med højgravide sorte kvinder.

Parque das Ruinas

Ad toppede brosten spadserer vi op mod et af højdedragene i Santa Teresa og kommer til Parque das Ruinas. Denne flotte og højt beliggende kæmpevilla var engang ejet af millionærfruen Laurinda Santos Lobos, men forfaldt. I dag er ruinen renoveret og gjort til en offentlig park med udstillinger, koncerter og museum. Fra ruinens top har vi en helt fabelagtig 360 graders udsigt ud over centrums skyskrabere og mod Guanabara-bugten og Sukkertoppen. I Santa Teresa er der også tid til at besøge en lokal kunstner.

Projekt Morrinho - på den lille bakke

Klos op ad Santa Teresa liger en af byens barske favelaer Cariocas, hvor lokale kunstnere leder os op gennem de fattige og faldefærdige huse. Det er derfor noget overraskende at se, hvor smagfuldt de har indrettet et gæstehus med en terrasse med direkte udsigt ud over byen. Vi spadserer ad smalle gyder med mange trapper mellem de tætstående huse og bliver bedt om ikke at fotografere. Det bryder man sig ikke om i favelaer.

Lidt nede ad bjergskråningen har en gruppe unge kunstnere siden 1997 skabt et farverigt værk af kulørte mursten og andre genanvendelige materialer herunder legetøjsbiler etc. Værket, der ligger op ad en skråning skal forestille forskellige favelaer i Rio de Janeiro. Det er et socialt og kulturelt projekt, som fik de unge væk fra vold og kriminalitet, der omgav teenagerne og deres samfund i favelaen. Projektet involverer fortsat slummens unge bl.a. med at vedligeholde og udbygge kunstværket, der har været omtalt i film og forskellige kunstudstillinger.

Copacabana - en verdensberømt strand

Vores hotel Rio Design Hotel ligger blot 100 meter fra den fire km. lange verdensberømte sandstrand Copacabana. Langs stranden løber den trafikkerede gade Avenida Atlantica, der på landsiden har hvide højhuse med lejligheder, hoteller og restauranter, som oftest fylder en god del af fortovet. På strandsiden lyder samba og bossanova fra højttalerne på strandcaféerne, der ligger side om side. Stranden er fyldt med letpåklædte og livsglade mennesker, som virkelig nyder strandlivet. Ikke alene soler de sig og sopper i havet, her spilles strandbold (uden brug af arme) og volleyball. Brasilianerne er på stranden det meste af dagen og her møder man sine venner. Man lever på stranden. Ingen steder i Rio de Janeiro er det dog forsvarligt at svømme ud i Atlanterhavet. Strandene bliver hurtigt dybe og understrømmen er kraftig. Så nøjes med at blive afkølet i vandkanten.

Forte de Copacabana

Der er kun nogle få hundrede meter til den sydlige ende af Copacabana-stranden hvor fortet – Forte de Copacabana – ligger på en mindre halvø. Mod en mindre entré kan vi spadsere rundt på fortet, hvor antikke kanoner står side om side med fortovscaféer. Fortet er bygget mellem 1908 0g 1914 som et forsvarsanlæg. Bag de 12 meter tykke hvide sten under bunkeren findes tidligere depoter og mandskabsrum samt et militærmuseum. Øverst på fæstningen ses batteriet- en gigantisk kanon. Fra caféerne og fortets top har man udsigt mod Copacabana-stranden i hele dens længde.

Ipanema - en eksklusiv strand

Vi fortsætter forbi pynten med fortet og efter yderligere en km. står vi på den østligste side af stranden Ipanema. Denne strand er omkring 1,5 km. lang og glider direkte over i Leblon-stranden på 1 km. Det er her overklassen kommer. Mange vil kunne genkende sangen ”Pigen fra Ipanema” – en ung skønhed som spankulerede rundt her i 1960’erne og som inspirerede Antonio (kaldt Tom) Jobim til sangen. En bronzestatue af komponisten er det første vi møder på strandpromenaden.

Pas på tyvene

Vi var blevet advaret! Men alligevel… På vejen tilbage langs Copacabana strandpromenade bliver vi røvet, idet der kommer en tyv bagfra og med en rask bevægelse flår en guldhalskæde af halsen på en af os og forsvinder i folkemængden. Derfor: Gå aldrig med guldlignende halskæde, armbånd eller fingerringe og gem dit ur væk. Har du skuldertaske, skal den lægges over hovedet, så remmen går over brystet, ligesom man ikke skal have mobiltelefon eller pung i lommerne. Det siger næsten sig selv, at man ikke skal ”vifte ” med penge og ved caféer samt restauranter bør du altid spænde din taske eller rygsæk fast til et bord- eller stoleben. Vi kan så blot håbe på, at staklen har fået værdier nok til sit næste måltid!

Kristusfiguren på Corcovado-bjerget

Fra langt de fleste steder i Rio kan man se den ikoniske Kristusfigur på toppen af det 706 meter høje Corcovado-bjerg, der er en del af Tijucas National Park. Kristusfiguren - Cristo Redentor - blev i 2007 valgt som et af de syv nye vidundere. For at komme frem til Kristusfiguren må man belave sig på kødannelser og reservere tid til et lille tog, som bringer os gennem den atlantiske regnskov frem til stationen neden for statuen. Jernbanen blev oprindelig etableret i 1882, men dagens tog er fra 1979. Fra stationen kan man vælge at spadsere ad trapper op til statuen eller tage de rullende trapper.

Det tog ni år at opføre den enorme Kristusfigur som blev fremstillet i poleret limsten i Frankrig og blev fragtet hertil i mindre dele. Alene hovedet vejer 30 tons og måtte adskilles i flere stykker, inden det hele stod færdig i 1931. På en otte meter høj sokkel, som rummer et mindre kapel, står den 31 meter høje Kristusfigur. Med åbne arme og med sit blik vendt ned mod havnen, hvor immigranter ankom til Brasilien, byder Kristusfiguren alle velkommen med en varm velsignelse.

På plateauet under Kristusfiguren er der vid udsigt til hele Rio de Janeiro med bugter, øer i havet, lyse strande, grønne bjergskråninger og farverige bydele.

Omkring katedralen Metropolitana

I Centro - Rios bymidte - gør vi holdt ved katedralen Metropolitana, der med sin specielle kegleformede arkitektur blev indviet i 1976 efter 12 års byggeri. Denne enorme katedral rejser sig 75 meter i højden - uden indre støttepiller - og har fire moderne glasmosaikker i hvert hjørne, som strækker sig 60 meter mod loftet. Midt i kirkerummet ses alteret. Katedralen har plads til 5.000 siddende gæster og 20.000 stående.

På gågaden Rua Goncalves ligger spisestedet Confeitaria Colombo fra 1894, opført i bl.a. art nouveau-stil med spejle importeret fra Belgien og marmor fra Italien, mens meget af det originale møblement er udført i brasiliansk jacarandatræ. Det er en helt speciel oplevelse at besøge dette sted, hvor præsidenter, ministre, kunstnere og andre nobiliteter har spist. Vi oplever stedets atmosfære og får en snack og en drik hen over bardisken.

Sukkertoppen - med enestående udsigt

Om Kristusfiguren eller Sukkertoppen er Rio de Janeiros mest ikoniske kendemærke kan diskuteres. I alle tilfælde er også det karakteristiske bjerg Sukkertoppen, der ligger isoleret og vogter indsejlingen ved Guanabara-bugten, helt særegen med sine stejle sider. Vi tager kabelbanen op til mellemstationen på Morro da Ucra, 224 moh. Her er restauranter og andre faciliteter og mulighed for at spadsere rundt på den flade bjergtop, hvor skoven med små aber omkranser stedet. Her ses også tidligere benyttede gondoler, hvoraf den ældste er tilbage fra 1912, da kabelbanen åbnede.

Endnu et stræk med næste kabelbane bringer os til toppen af Sukkertoppen – Pao de Acucar - 396 moh. Atter med helt uforglemmelige udsigtspunkter hele vejen rundt til strandene, bugten og regnskoven.

Vær opmærksom på, at vejret som regel er klarest om formiddagen, idet skyerne ofte trækker sig sammen om eftermiddagen og kommer ind over bjergtoppene, hvilket selvsagt spærrer for udsynet.

Fugletur rundt om Lagoa Rodrigo de Freitas

På denne sidste dag i Rio, hvor der ikke er arrangeret udflugt, spadserer vi rundt om den store lagune Lagoa Rodrigo de Freitas, der også er et stort åndehul midt i Rio. Lagunen ligger blot en lille km. fra hotellet og ruten rundt om lagunen er omkring syv km. lang og benyttes af mange brasilianere til at holde formen ved lige. Her er mange som løber eller cykler. På vandet er der folk som fisker eller ror. Hele vejen rundt om lagunen, der har en kanalforbindelse til havet, er anlagt en cykel-/gangsti og langs bredden vokser skyggefulde træer. Selv med travl trafik omkring lagunen, er her et rigt fugleliv med terner, bladhøns, duer, silkehejre og nathejre m.m. Vi er også heldige at se små grønne parakitter og møder et par af de farverige araer - den største papegøjeart.

Samme eftermiddag sættes kursen mod lufthavnen, hvor natflyet mod Europa venter.