Trinidads pastelfarvede kolonitidshuse

Trinidad - en pittoresk by

Trinidad, der betyder Treenighed (Faderen, Sønnen og Helligånden) kom allerede i 1988 med på UNESCO's liste over verdens kulturarv pga. sin velholdte arkitektur fra 1700- og 1800-tallet. Ved Parque Cespedes foran kirken Iglesia San Francisco de Paula, får vi det første indtryk af byens mangfoldige skønhed. Under en skyggefuld pergola, der fører frem til byens rådhus midt på pladsen, sidder cubanere og filosoferer over tilværelsen og betragter os turister, der nysgerrigt spadserer videre ad en af de større, næsten bilfri gader, José Marti, hvor vi ser de første pastelfarvede kolonitidshuse med farvede støbejernsgitre foran de høje vinduer. Vi er nysgerrige nok til at lade blikket glide ind gennem porte med ældgamle massive tømmerdøre til de pittoreske gårde inde bag facaden, uden at cubanerne lader sig anfægte af det. De er vant til turisternes nysgerrighed - og lever af os. Det gør manden med den trillende gadebod også - om man skulle blive sulten. Fra sin cykeldrevne bod triller han rundt i byen og frister med lidt mundgodt.

Ad de brostenslagte gader kommer vi forbi romantiske træbalkoner og passerer skolen, der for at få tilstrækkelig luft har slået skodderne fra de gitterindrammede vinduer. Børnene lader sig ikke forstyrre, da vi begynder at fotografere. En håndfuld medbragte kuglepenne stikkes ind til lærerinden, der straks fordeler dem mellem børnene.
Cubanerne her har en tradition for at fange vilde fugle og sætte dem i bur, der anbringes på husmuren, så de kan betragtes og lyttes til. Det er også en måde at skaffe sig et billigt kæledyr på, og disse bure ses flere steder.

Plaza Mayor

Gaden Simon Bolivar leder frem til Trinidads mest berømte plads Plaza Mayor, der omkranses af flere interessante bygninger - kirken Iglesia de Santisima Trinidad, bygget mellem 1817 og 1892, efter at den tidligere kirke blæste omkuld i en orkan i 1812.
Trapperne ved Casa de la Musica er om aftenen tæt besat med musikglade mennesker, der ikke sidder stille, når salsarytmerne klinger i den lune aftenluft. Museo Romantico, hvis overflod af gamle ting og sager fra kolonitidens rige plantageejere, kan gøre enhver antikvitetshandler misundelig.
Lidt længere fra pladsen rager tårnet op over Museo de la Lucha Contra Bandidos. Vi kan også blot sætte os på en af de mange bænke, nyde de omkringstående palæer og det smukke parkanlæg midt på pladsen og betragte livet rundt omkring, hvor nogle "udstiller sig" for fotografen mod en skilling, mens andre har travlt med diverse gøremål.
Her er nok at tage fat på og starter med en interessant rundvisning på museet.

Museo Romantico

Bag Museo Romanticos søjlebårne korridor kommer vi ind i en kølig gård, omkranset af buegange i to etager. En trappe fører op til værelserne på første sal, hvor vi hører om overklassens velstand, de slavedrevne sukkerplantager skabte i 1700- og 1800-tallet. I de enkelte rum har fornemme møbler, prismelysekroner, glasskabe med vidunderlige drikkeglas og karafler. Her ses figurer og service i fineste fajance. I soveværelset troner en himmelseng. Det ene rum er mere betagende end det næste - et overflødighedshorn uden lige. Besøget afsluttes i underetagen, hvor datidens tjenestefolk (kvindeslaver) stod for tilberedningen af plantageejerens mad.
Paradokssalt er det at tænke på, at disse rigdomme er opstået ved hjælp af at udnytte slaver i sukkerplantagerne, der ofte måtte arbejde 16 timer i døgnet, og blot få ussel mad, så de lige akkurat kunne opretholde livet i deres beskedne hytter, hvor et tæppe på gulvet til at sove på var luksus.

Bag facaden

Efter museumsbesøget og et besøg i kirken, spadserer vi op ad bakken bag byen mod kirkeruinen Nuestra Señora de la Candelaria. Vi er ikke kommet mange meter, før glansen går af Trinidad. De brolagte gader er ødelagte af manglende vedligeholdelse - skyllet væk af regnen - og længere oppe ad bakken er gaden blot en hullet lervej. Husene - og det er her, de fleste af byens borgere bor - er faldefærdige rønner, næsten slum. Det er kun det egentlige centrum, der indtil videre er renoveret så flot. Vi får arbejdet os op til kirkeruinen, hvor der ikke er så meget at se.

Men udsigten ned over Trinidads røde teglstenstage er betagende. Turen herop og ned giver stof til eftertanke!

Musik og dans - en livsstil

Tilbage i byen besøger vi markedet med souvenir og håndarbejde - broderede duge og hæklede hatte og sko. Ufatteligt hvad man kan købe for småpenge! Fra en nærliggende café lyder de kendte cubanske rytmer og vi stikker hovedet inden for. Klokken har endnu ikke passeret 12 og salsa-dansen er allerede i fuld gang. Her er musik og givetvis også dans en livsstil - uanset tidspunktet på dagen.

Hotel Brisas Trinidad del Mar

Dette 4-stjernede hotelkompleks med all-inclusive har alt det, vi som turister kan tænke os til en afslappet ferie - enten ved strand eller ved en af hotellets pools. Komplekset består af en række 2- og 3-etagers lejlighedskomplekser, en central beliggende buffetrestaurant, en åben lidt luftig restaurant ude i området samt en finere restaurant La Vigia ved udsigtstårnet, hvor aftenens middag serveres for én, men som der kræves reservation til. Midt i området findes svømmebassiner og en af Cubas bedste badestrande ligger mindre end 100 meter fra boligblokkene. Rundt omkring findes små barer, hvor vi frit kan hente de drikkevarer, vi orker at nedsvælge.

Tur på stranden Playa Ancón

Vi skal naturligvis også slikke sol på den fine sandstrand, men ligge henslængt og dovne i solen alt for lang tid, gør os rastløse, så efter en tid må vi igen røre os. Optimistisk har jeg taget mit snorkeludstyr med, men bølgerne hvirvler så meget fint sand op fra havbunden, at der intet kan ses under vandet langs stranden. Vil du dykke eller snorkle, er der mulighed for at sejle med en katamaran ud til et rev ude i Det Caribiske Hav. 
I stedet spadserer vi en tur langs den blændende, hvide sandstrand, hvor palmerne vejrer i brisen fra havet og kan lede tankerne hen på det bedste "Baunty-eventyr". På den kilometerlange strand spadserer vi fra den private strand via den offentlige ud til den fjerneste pynt, hvor havfugle uforstyrret fouragerer mellem de lave klipper. På vejen tilbage betragter vi de smukke sangfugle, som søger føde i strandens træer og nedfaldne kokosnødder.

Salsaaften

De af os der - efter den danske turleders salsainstruktion - har mod på at tage til byen og afprøve færdighederne, kører til Trinidad og danser neden for tapperne ud for Casa de la Música, hvor salsabands spiller under den åbne himmel.

I morgen er der atter vandretur, denne gang i nationalparken Topes Collantes, der ligger i Escambray-bjergene nord for Trinidad.