Vandring i Baracoas regnskove

Baracoa - en isoleret landsby

Det meste af dagen er gået med at rejse med fly fra Havana til Baracoa i den østlige provins Holguin, der er kendt som landets mest regnfulde men også meget frugtbare provins. Beliggenheden direkte ud til det åbne Atlanterhav giver ingen beskyttelse, når efterårets orkaner raser ind over landet og smadrer stort set alt undervejs. Det kan ses på bygningerne både i Baracoa og i landsbyerne samt langs stranden. Man mener, at det var her på disse strande at Columbus i 1492 så land og opdagede Amerika og kaldte de indfødte indianere, idet han troede, at han var kommet til Indien. Et trækors "Vinrankens kors" - Cruz de la Parra - blev sat på landjorden, og rester af dette "Amerikas ældste trækors" kan endnu ses i en montre på et lille museum tæt på kirkeruinen Catedrale Nuestra Señora de la Asunción midt i byen.
Den undseelige by, der dog først blev grundlagt i 1511 af Diego Velázquez, ligger meget isoleret, og det er den omgivende natur med adskillige nationalparker og Cubas største artsrigdom af fugle, planter og dyr suppleret med lækre strande, der er områdets største attraktioner og som vi på denne vandreferie skal stifte nærmere bekendtskab med.

Hotel El Castillo

Faktisk skulle vi bo på Hotel Porto Santo, men hotellet er fuldt belagt og i stedet opgraderes vi til Hotel El Castillo i Baracoa, der er opført på en bjergtop højt over byen på resterne af et gammelt fort. Hotellets værelser fejler intet og udsigten fra hotellet er formidabel, uanset i hvilken retning vi ser. Desværre står aftens buffet ikke mål hermed, og da vi tidligt på aftenen mødes i restauranten, har de varme retter allerede stået på bordet i et par timer og blevet kolde!

Fiskerlandsbyen Boca de Miel

På den anden side af en spinkel vippende træbro, der fører over Honningfloden - Rio de Miel - ligger fiskerlandsbyen Boca de Miel omgivet af tæt regnskov og eksotiske planter. Her er ikke mange mennesker at se omkring de næsten miserable huse og palmehytter, hvor svinene render rundt og leder efter rødder i mangroven. Den danske turleder kender stedet og har anbefalet, at vi benytter denne eftermiddag i Baracoa til et besøg i landsbyen Boca de Miel.

Vandretur til naturreservatet El Yunque

På ladet af en picup truck kører vi denne morgen ca. 30 minutter frem til besøgscentret ved naturreservatet, hvori den amboltlignende kæmpeklippe El Yunque, der som eneste top, rager op af junglelandskabet. Klippen - som Columbus skulle have omtalt som "et bjerg, der ligner en ø", da han i 1492 inspicerede kysten - tiltrækker med sin mystiske form øjet som en magnet. 
Med en lokalguide vandrer vi ned til den brede flod Rio Duaba. Her skiftes vandrestøvlerne med sandaler og de korte bukser smøges ekstra op - og vi vader ud i det friske vand. Heldigvis har det ikke regnet særligt meget, så vandstanden er lav og når de fleste af os til lige under knæet på det dybeste sted. Alle kommer fint over og kan fortsætte - igen iført vandrestøvler - op gennem frodige kaffe- og kakaoplantager. Her hører vi om kakaofrugten og smager på det søde frugtkød, der omgiver selve kernerne, der ikke kan spises.

Helt på toppen

Turen fortsætter relativ stejlt opad gennem tæt bregneskov og urskov af orkidéer og epifytter, hvoraf flere arter er helt særlige for dette sted. Stien er snoet, lettere smattet og enkelte steder må vi gribe fat med hænderne. Hele tiden kan vi høre Cubas nationalfugl cubansk trogon - også kaldt tocororo - der faktisk minder om en gurglende lyd. Men selv om den er nok så farvestrålende, er den svær at se. Det lykkes dog for nogle i vandregruppen at se en.
En lokal bonde tilbyder stykker kokosnød overhældt med egen honning - en rigtig energibombe - eller vi kan vælge de små søde bananer eller appelsiner. Med fornyede kræfter fortsættes frem til en lille palmehytte, hvor de, som ikke vil med på det sidste lidt mere anstrengende stykke til toppen kan hvile sig, til vi andre kommer tilbage. 
Den sidste tredjedel til toppen er lidt stejl på en ret så mudret sti, og da vi når toppen på det 560 meter høje bjerg, er pladsen trang og udsigten ikke helt som forventet pga. gråvejret og den lette regn. Men vi gjorde det! Herefter vandrer vi samme vej tilbage. Flere af os ser den lille cubasmaragd-kolibri, selv om den for det meste vimser uroligt rundt.
Nede ved floden Rio Duaba kan de der ønsker det få et forfriskende bad og hoppe i en naturlig pool lige under et lille naturligt vandfald, inden turen går tilbage til Hotel El Castillo.
Turens samlede længde er på ca. 12 km. tur-retur til toppen.

Alexander Humboldt National Park

Igen i dag har vi en lang køretur på ladet af pickup trucken foran os og efter ca. 1,5 times kørsel er vi fremme ved besøgscentret Parque Nacional Alejandro de Humboldt. Nationalparken er opkaldt efter den tyske videnskabsmand Alexander Humboldt, som kortlagde området i 1800-1801. Besøgscentret ligger aldeles smukt for enden af en bugt, hvor der fra tid til anden ses søkøer. Her var dog ingen i dag. 
Den lokale guide fortæller om dyre- og plantelivet i denne 700 km2 store nationalpark, der er hjemsted for hele 2% af verdens plantearter. Mere end 1.000 forskellige planter, hvoraf ca. 300 er endemiske. Her findes også et utal af forskellige fugle - flere endemiske.
Efter introduktionen fortsætter vi endnu en bid vej på pickup truck, inden vi når frem til vandrerutens start. Den syv km. lange vandrerute kaldes Balcón de Iberia og er en cirkelrute rundt i regnskoven.

Vandgang

Vi skal dog først passere en lille flod balancerende på en smal træstamme uden gelænder, og det går fint for den lokale guide, der går forrest. Men da den danske turleder følger efter, mister han balancen og springer (falder heldigvis ikke) i vandet med sit fotoapparat knugende i den ene hånd! Godt der ikke skete andet, end at vandrestøvlerne blev våde. Så er der ingen andre, der skal forsøge sig på træstammen! Lidt oppe ad floden er det til at hoppe over for de langbenede, mens andre må stengå floden. Næppe er vi kommer over på den anden side af floden, før luften genlyder af en flok cubanske amazonpapegøjer, der lander højt oppe i et træ og er ganske usynlige. 
Vi vandrer op over "den grønne sti" forbi enkelte bondehuse, hvor gryntende svin og kaglende kalkuner fouragerer i kanten af stien.

Fuglene er her

Mens vi vandrer opad, svæver gåsegribbe tæt over os, og vi kan efterhånden se udover det smukke junglelandskab. På toppen af en højderyg holder vi frokostpause til lyden af tocororo. Snart er der en der synger, og lidt efter er der en anden som svarer! Men hvor er de?
På vejen ned fra højderyggen, har vi palmetoppe, træbregner og andre af regnskovens vækster i hovedhøjde, da højderyggen skråner kraftigt til begge sider. En særdeles betagende udsigt. Langsomt bevæger vi os ned gennem skoven og pludselig er den der - en synlig tocororo - med det mørkeblå hoved, det hvide bryst og den knaldrøde bug og blågrå vinger med hvide spidser. En aldeles farvestrålende fugl.

Vi når et åbent terræn med tætte buske og opdager, at grønne smaragd-kolibrier holder til her og overhovedet ikke er bange for os mennesker. De sidder ganske roligt og venter på at blive fotograferet. Herligt.

Verdens mindste frø

Da vi atter er nede ved floden, er der kokosnødder til alle - dvs. en bonde hugger toppen af nødden med sin machete og stikker et sugerør i, så vi kan smage kokosmælken. En god afslutning på vandreturen.
Vi er på vej tilbage mod udgangspunktet, da kokosmanden vil vise os noget meget sjældent, som han har samlet op - verdens mindste frø, den lille sorte eleutherodactus iberia med en maksimal længde på syv mm. Den er endemisk og eksisterer derfor ikke andre steder på kloden. Hverken turlederen, der har været her adskillige gange, eller den lokale guide har tidligere set frøen, så vi har været ekstremt heldige i dag.

Playa Maguana

En af Cubas bedste strande Playa Maguana besøges på vejen tilbage mod Baracoa. Og hvad kan være bedre end at få en dukkert i det mere end 20 grader varme turkisgrønne Caribiske Hav fra den flotte strand?

I morgen fortsætter rundrejsen over provinsen Guantanamo og videre til Santiago de Cuba og frem til Sierre Maestra i Granma-provinsen, hvor vi vandrer i Sierre Maestra de næste dage.