Refugio Amazonas i Tambopata naturreservat, Amazonas

Over Andesbjergene til Amazonas

Flyet bevæger sig op over de majestætisk, sneklædte Andesbjerge og da de er passeret, er der udsigt til urskovens grønne trætoppe, så langt øjet rækker og ind i mellem skimtes de rødbrune floder som skærer sig gennem Amazonas under os.

Omklædning i Puerto Maldonado

Den lokale turarrangør Rainforest Expeditions henter os i lufthavnen og kører os til deres hovedkontor, hvor vi pakker om til mindre sække, der udleveres på stedet, så vi kun har det mest nødvendige tøj med på rejsen ind i regnskoven. Det kan anbefales at medtage tre sæt skiftetøj, for i regnskoven - med en temperatur på over 30 grader og en fugtighedsprocent på overf 90 - bliver alt vådt og klamt, og har svært ved at blive tørt igen. Gummistøvler behøver vi ikke at tage med, da de kan lånes på lodgen, hvor vi bor. De tunge kufferter låses forsvarligt inde, indtil vi kommer tilbage om tre dage.

Ad Rio Tambopata

Som følge af de seneste dages kraftige regnbyger er vejen til startstedet ved Tambopata-floden skyllet væk, så vi starter turen nærmere ved Puerto Maldonaldo og har kun nogle få kilometer derhen. Portere sørger for, at rejsesækkene bliver bragt ombord på den lange kano, og da vi alle har fundet et sæde i kanoen og iført os den obligatoriske redningsvest, sættes dieselmotoren i gang og "piskeriset" for enden af en lang styrepind sættes i det grumsede vand. 
Floden Rio Tambopata er en sideflod til Rio Madre de Dios, der igen løber ud i verdens vandrigeste flod Amazonas-floden.

Naturreservat Tambopata

Foran os har vi ca. fire timers sejlads ind i det nationale naturreservat Tambopata og snart er vi omgivet af tæt regnskov på begge sider af floden, der bugter sig gennem junglen. Undervejs møder vi kun lidt anden bådtrafik. De lokale indianere kommer ind til byen med deres frugt og grøntsager, som de dyrker på plantager længere oppe ad floden. Vi er kommet til et meget tyndt befolket område af Peru, for kun fem procent af landets befolkning lever. Her ses forskellige fugle som bl.a. kohejre, sorte skimmere, ørne og de højtskræppende ara-papegøjer og rød-grøn macaw. Den skarpøjede lokalguide spotter skildpadder, som vi stopper op ved.

Mødet med en kaiman

Helt spændende bliver det, da motoren slås fra og båden stille glider hen mod en kaiman - Amazonas krokodille - som ligger helt stille neden for en af de stejle lerskrænter. Men da kanoen kommer for tæt på, slår den et slag med halen og dykker.

At udstille en anakonda

På et af de få åbne steder langs flodbredden sidder et par lokale mænd med en tilfangetaget anakonda - verdens største kvælerslange - som de viser frem i håb om at få en skilling. Det er bestemt ikke noget, som vores lokale øko-guider synes om og tilskynder os ikke til at give noget og vil fremover ikke stoppe ved den slags udstillinger. Hvad kan det ikke ende med, hvis det bliver en levevej for de lokale at fremvise tilfangetagne dyr for en skilling. Det lader vi de zoologiske haver om.

Flodsvin på brinken

Længere fremme er en gruppe kapivarer - flodsvin - i gang med at soignere sig og tørre deres pelse i solen. Der er rigtigt meget at se på denne flodtur og udover dyrene ses flere steder umådeligt store træer med farvestrålende blomster.

Refugio Amazonas

Inde i Tambopata-reservatet fører en trappe fra floden stejlt op i regnskoven og efter ca. 15 minutters vandring ad en våd og leret sti gennem den tætte regnskov kommer vi til en lysning, hvor lodgen Refugio Amazonas ligger. Det er en stor åben træbygning i to etager med regnskovens blade på taget. Midt i bygningen er en åben bar og bagerst restauranten. Bygningen har ingen sidevægge, så her er vi i ét med naturen.

Gæsteværelserne

Refugiets forskellige gæsteværelser ligger i fire bygninger, som vi kommer til ad gangbroer hævet ca. 1,5 meter over skovbunden, hvorved vi undgår diverse kryb som slanger, firben, tusindben og krybende insekter. Værelserne har ingen dør men kun et forhæng og her er helt åbent ud til regnskoven. Værelserne adskilles af bambusvægge, som kun når halvt op under tagkonstruktionen, så her er ganske lydt. Til hvert værelse hører et normalt toilet samt en brusekabine - kun med koldt vand. Eneste beskyttelse mod nattens insekter er det myggenet som er spændt ud over sengene.

Udsigt til papegøjer og andre fugle

Fra refugiets første sal er der udsigt til træernes frugter, som såvel papegøjer som de rødbrune væverfugle kommer og spiser af, hvis ikke de jages væk af sorthovet skovskader. I underskoven huserer en aguti - en ganske fredelig gnaver på størrelse med en bæver - og den er tilsyneladende vant til mennesker, for den flygter ikke, når vi nærmere os. Dette økologiske refugie giver beskæftigelse til lokalebefolkningen, så både kokke, tjenere, rengøringspersonale og guider m.fl. er alle lokale indianere.  

Regnskoven set i fugleperspektiv

Under opholdet I Perus Amazonas arrangerer lokalguiderne flere forskellige vandreture i regnskoven - og det er i sandhed en regnskov, for regnen har silen ned hele natten og næsten oversvømmet de stier vi skal vandre på. Vi får udleveret gummistøvler og de som ønsker det, kan tillige få en vandrestav, som kan være nok så god at støtte sig til på de glatte lerstier. En af turene går ud til et højt tårn og undervejs fortælles om regnskovens træer, buske, blomster og svampe samt de smådyr vi støder på undervejs - larver, bladmyre, sommerfugle etc. Det 32 meter høje tårn skal naturligvis "bestiges" og fra toppen er der en vidunderlig udsigt udover regnskovens trætoppe og vi kan se hvor mangeartet og afvekslende her faktisk er.

Lago Condenado

En anden tur går ud til søen Lago Condenado. Undervejs stopper lokalguiden, som er født og opvokset i junglen og kender den som sin bukselomme, og siger: - Vær stille, så skal jeg lokke et dyr frem til jer! Vi placerer os forsigtigt i en rundkreds omkring et træ, hvorunder der er et lille hul. Forsigtigt stikker guiden en tynd pind ned i hullet og pludselig kommer en ca. 15 cm. stor tarantel - fugleedderkop - frem fra sit skjul. Men ved den mindste lyd springer den tilbage i sit skjul og forestillingen er forbi. 

Med kano på Lago Condenado

Efter ca. to timers vandring gennem regnskoven er vi fremme ved Lago Condenado, hvor et par kanoer tømmes for regnvand, inden vi padler en tur rundt på søen. Undervejs ses flere fugle og flagermus, men ingen større pattedyr som f.eks. odder.
På vejen tilbage støder vi imidlertid på en gruppe springaber, men de er urolige og hopper ustandseligt fra gren til gren højt oppe i træerne, så de er svære at få øje på - men høre dem kan vi.

I skjul ved lerskrænten

Enkelte i gruppen har fået nok af gårsdagens vandring i mudder "til op over begge ører" og slapper af i en hængekøje på lodgen. Vi andre har mod på mere og vandrer ud til en lerskrænt, hvor det skulle være muligt at se nogle af regnskovens større pattedyr komme for at spise den salt, som findes i lerjorden. Vi sidder en stund tavse i et skjul hævet over jorden foran skrænten og venter. Det pusler i krattet og vi når lige at se en brun skygge af et eller andet ubestemmeligt dyr - så er det væk og kommer ikke igen. Måske har dyrene fornemmet, at vi er her, for der kommer ikke flere og efter en tid spadserer vi tilbage til lodgen, hvor der igen venter os en fin treretters middagsbuffet.

Regnskovens særegne frugter

Efter nattens massive regn går dagens udflugt til en frugtplantage på den anden side af Tambopata-floden. Her får vi en fornemmelse af hvorledes disse fattige bønder bor og dyrker deres jord. Vi hører om både kendte og ukendte frugter og om hvorledes skoven ryddes for i en periode over tre år med vekseldrift, hvorefter man flytter til et nyt område og lader urskoven overtage det tidligere dyrkede område. Bønderne sejler deres grøntsager og frugter den lange vej ind til Puerto Maldonado for at sælge dem på markedet. Her kan de få tre gange så meget for varerne, som de kan lokalt. Refugio Amazonas handler naturlig med de lokale indianere og betaler markedsprisen for varerne.

Tilbage til civilisationen

Regnen er ophørt og vejret hæderligt, da vi sejler tilbage mod Puerto Maldonado. Herfra flyver vi via Cuzco til hovedstaden Lima, hvor vi har endnu en dag.