Sådan er livet ombord på Anthem of the Seas – Royal Caribbeans mesterværk
Er der grænser for hvor imponerende et krydstogtsskib kan være? Ikke hvis du spørger Royal Caribbean om deres mesterværk "Anthem of the Seas".
Endnu et skib i søen
Ordsproget “at have mange skibe i søen" passer mere end noget andet på krydstogtsrederiet Royal Caribbean. Anthem of the Seas er rederiets nye dronning og selvom det ikke er det største krydstogtsskib i verden som deres Oasis of the Seas og Allure of the Seas, så er det uden tvivl det mest imponerende. På samme måde som tidligere imponerer Royal Caribbean, ved ikke at have grænser for hvad der kan lade sig gøre på et skib.
Og ja det er som en stor forlystelsespark, men skibet er så stort, at du uden problemer kan finde din egen oase med ro og fred. På den måde kan du holde lige nøjagtig den ferie du gerne vil, når du vil.
North Star er en "stjerne"
Som en langstrakt arm hæves glaskuplen til 200 moh samtidigt med at du får en ubeskrivelig 360 graders udsigt til hele skibet og havet. Turen tager ca. 15 minutter så du har god tid til at tage billeder og filme den uforglemmelige udsigt, der venter. North Star turene kører fra solopgang til solnedgang og kører også selvom skibet sejler.
Det ville være en vild oplevelse på land, så det siger sig selv at den er endnu vildere ude midt på havet.
RipCord by iFLY, cirkusskole, surfsimulator og radiobiler
Hele aktivitetsområdet for aktive, sportsinteresserede og legesyge børn og voksne er samlet i samme område af skibet. Det er altså her du går ud, når du er med på noget sjovt. Du kan deltage i cirkusskolen, hvor du under sikre forhold prøver højtsvævende trapezer eller du kan muntre dig i den næsten otte meter høje iFly simulatoren, hvor dygtige instruktører hjælper dig på vej.
Radiobiler og rulleskøjtebane
Det gør de også i surf-simulatoren "Flowrider". Der er også boldbaner, klatrevæg og mange former for sport fra fitness til minigolf.
Om aftenen bliver boldbaner til rulleskøjtehal og område med radiobiler, det står aldrig stille. Trænger du ro eller en pause, så går du bare et andet sted hen på skibet.
Hungiraffen Gigi – 40 meter over havet
I børneområdet står den 10 meter høje og fire tons store giraf Gigi, der er med til at gøre hele børneområdet til noget helt specielt.
Two70 – underholdning på højeste niveau
Selvom der er mange særdeles imponerende ting på Anthem of the Seas, så er "Two70", der er en kombination af cafe om dagen, show om aften og diskotek om natten, noget af det mest imponerende jeg nogensinde har set. Teateret med plads til over 1.000 gæster og de store Broadways show findes agter på skibet, men helt ude i front ligger det nye innovative "Two70", der er konstrueret med en enorm glasfacade med havudsigt om dagen.
Shows af højeste kvalitet
Hele dette enorme glasparti omdannes til en stor koncertskærm, der suppleres af store 70 tommer bevægelige tv-skærme med grafik, akrobatiske dansere i farvestrålende kostymer, der springer op af gulvet og flyver ned fra loftet. Alt sammen i en festlig kombination af grafik, farver og internationalt populært musik, som alle kender og kan synge med på. Sikken en fest. Sikken en oplevelse. Når showet er slut åbner diskoteket og så kan der danses hele natten til musik fra nogle af verdens dygtigste DJs.
Ro og fred er der også på cruise
Al denne aktivitet skulle man umiddelbart synes ville larme overalt på skibet, men det er ikke tilfældet. Din kahyt er godt isloeret, så uanset om du bor i suite eller indvendig enkeltværelse, er der ro hele natten. Det er der også i spacenteret og i poolområdet for voksne, hvor du han nyde havudsigten til rislende vand og store grønne palmer.
Glem alt om slankekur
Uanet om du kun holder dig til de spisesteder, der er inkluderet i rejsens pris og hvor du kan spise så meget som du orker, eller om du er flittig til at besøge de utrolig lækre specialrestauranter, hvor du mod et ekstra gebyr kan spise så ofte og meget du vil, så vil du opleve, at der er mad til selv meget selektive gæster. Har du allergi eller andet, så laves madden specielt til dig. Alle spisestederne om bord tilbyder mad fra hele verden, så du kan skifte mellem de forskellige retter. Børn er der også tænkt på.
Hvis du ikke vil tage på, så skal du virkelig tænke dig om, for maden er af høj kvalitet, men heldigvis er der også det store fitnesscenter og den udendørs løbebane som kan hjælpe dig med at få kalorieregnskabet til at gå i nul.
Se verden – ny havn hver dag
Anthem of the Seas skal i første omgang sejle ud fra Southampton, men alt efter hvornår du gerne vil rejse kan du finde skibet på alle breddegrader i verden. Hvis du synes det hele lyder meget overvældende, så start ud med et mindre skib – måske endda fra København, så du sparer flybilletten. På den måde finder du ud af om det i det hele taget er en ferieform for dig.
Ferie med stor fleksibilitet
Mange falder for at man kun skal pakke ud en gang og har sit flydende hotel værelse med, servicen er i top og mad skal du ikke tænke på. Alt efter hvor du rejser hen, så kommer du næsten til en ny destination hver dag. Og sidst men ikke mindst, så er krydstogt i dag ikke kun for velstående – priserne ligger i dag så alle kan være med.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser