På tur til vikingernes Jelling og Danmarks dåbsattest

Vikingekongerne i Jelling

Der er slet ikke nogen tvivl om at de to vikingekonger Gorm den Gamle (ca. 910-ca. 958) gift med Thyra Danebod (?-ca. 950) og deres søn Harald Blåtand (ca. 916-ca. 986) uløseligt er forbundet til Jelling - Danmarks første hovedsæde.

To mægtige gravhøje

Noget af det første du ser, når du kommer til Jellinge, er de to enorme gravhøje, der er rejst på hver side af Jelling Kirke. Man kender ingen større gravhøje end disse fra vikingetiden. Gravhøjen på nordsiden - Nordhøjen - kaldes også Gorms Høj og er 8,5 meter høj og 65 meter bred. Da Gorm den Gamle døde omkring 958 blev han begravet i et gravkammer af egetømmer i højen som blev dækket med kampesten og græstørv. Da man i 1820 gravede i toppen af nordhøjen, fandt man et gravkammer med nogle kostbare gravgaver bl.a. det lille Jellingbæger - men ingen ligrester. Yderligere arkæologiske undersøgelser i 1861 og 1942 gav intet svar på den afdøde. Først i 1976-79, da Jelling Kirke gennemgik en større udgravning, fandt man under kirkegulvet bl.a. et gravkammer under et langhus med nogle knogler som lå hulter til bulter. Det kunne være Gorm den Gamles der var blevet flyttet hertil af Harald Blåtand efter at han var blevet kristen, således at hans far kom i indviet jord.

Nordhøjen er centrum i dette imponerende gravanlæg som består af verdens største skibssætning markeret med sten og som skulle sejle den døde til gudernes Valhal. Omkring hele anlægget har der været en 1,5 km. lang palisade bestående af egetømmer og som i dag symboliseres af hvide stolper. Langs palisaden har der stået flere lange barakker, som måske har huset vikingekongens mænd der skulle beskytte stedet.

Efter at Harald Blåtand var blevet døbt fik han ideen til at etablere endnu en gravhøj - Sydhøjen - også kaldt Thyras Høj. Den skulle være større end Gorms høj, men har aldrig været benyttet som gravkammer og højen er massiv.

Jelling Kirke - en af Danmarks ældste stenkirker

Mellem de to gravhøje ligger Jelling Kirke med rødder tilbage til slutningen 1100-årene. Kirken er en af landets første stenkirker og anlagt oven på et langhus - måske en kongsgård bygget i vikingetiden af Harald Blåtand. Kirkens skib er ganske enkelt og med et kor med alter omgivet af vægge med genetablerede kalkmalerier. I 2011 fandt man ud af at kirkens nuværende kor oprindeligt havde været skib i en ældre kirke fra den tidlige middelalder. De oprindelige kalkmalerier holdt til 1875, hvor de blev kopieret og hugget bort, hvorved nogle af landets ældste kalkmalerier forsvandt for stedse. På det nye pudslag malede man de gamle motiver som bl.a. skildrer Johannes Døberens historie. I kirkens tårnrum er nordvæggen prydet med de originale figurer af seks apostle og en helgeninde fra omkring år 1500, mens sydvæggen har nyere figurer af de resterende apostle i en anden stil opsat i 1970’erne.

En sølvstribe i kirkegulvet markerer stedet som formodes at være Gorm den Gamles grav.

Runestenene i Jelling

Foran indgangen til Jelling Kirke står de to Jellingsten. De er blandt landets betydeligste og smukkeste runesten. Indtil 2011 stod stenene frit, men for at beskytte dem mod yderligere erosion fra vind og vejr, kom de under tag med glasskærme. Den mindste af disse runesten er den ældste og blev rejst omkring 950 af Gorm den Gamle til minde om sin hustru Thyra og indskriften betyder: ”Gorm gjorde disse minder efter Thyra sin kone, Danmarks pryd.” Det er første gang at ordet Danmark nævnes.

Den store Jellingsten blev rejst af Harald Blåtand omkring 965 og indskriften betyder: ”Harald konge bød gøre disse minder efter Gorm sin far og Thyra sin mor, den Harald der vandt sig hele Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne.” Teksten antyder således, at Danmark (og Norge) nu er blevet samlet i ét rige. Det er også korrekt, at Harald omvendte sig fra den hedenske asatro på de nordiske guder (Odin, Thor m.fl.) til kristendommen. Harald Blåtand var således den konge som indførte kristendommen i Danmark. Man kalder runestenen for ”Danmarks dåbsattest”. Men nogle folk var allerede kristne og flere blev det først i de efterfølgende århundreder.

Jellingstenene, gravhøjene samt kirken blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1994 som den første verdensarv i Danmark, og i 2019 blev skibssætningen og palisaden også omfattet af verdensarvslisten.

Kongernes Jelling - et oplevelsescenter

For at lære mere om vikingerne er et besøg i det gratis museum Kongernes Jelling et must. Her fortælles historien for hele familien gennem en digital sanseoplevelse med specielle lys- og lydeffekter og er overraskende godt lavet. Tegnede vikinger både kvinder og mænd ses i deres påklædning i de daglige gøremål, ligesom du med et særligt lys kan opleve hvordan man kan forestille sig at vandre fra livet over i døden til asagudernes Valhal.

I montrerne ses bl.a. Saxo Grammaticus’ værk om Jellingkongerne og runestenene fra middelalderen og i en anden montre ses de guldbelagte bronzeplader, som fortæller hvordan Harald Blåtand blev overbevist kristen. Det var omkring 965 at missionæren Poppo, der på mirakuløs vis kunne holde en jernhandske ind i ilden til den glødede og slippe uskadt fra det. Det måtte være et tegn fra Kristus og Harald lod sig døbe. Kongen havde naturligvis også en interesse i at stå sig godt med kirken, ikke mindst da der var en evig trussel om krig fra den katolske kejser Otto 1. den Store fra det tyske rige.

I oplevelsescentret finder du også café samt en større souvenirbutik bl.a. med de nyeste historiske bøger.