100 Lugtesansen Testes I Cave De Cairanne Vaucluse Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2744

Vaucluse - Smagen af Den sydlige Rhonedal

Google Map...
Frankrig

Hovedstaden i Frankrig er Paris.

Befolkningstal: Ca. 67 mio.

Areal: 643.801 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.229 km til Paris, ca. 1.472 km til Marseille

Mest besøgte attraktion: Paris og andre storbyer, små landsbyer på landet, bjerge at vandre og cykle i, maden og vinen - og ikke mindst historiske slotte og mange fine strande. Og så har Frankrig rigtigt gode skiområder i De Franske Alper.

Mere information:

Turistinformation: Frankrig

De fem sanser testes i Cave de Cairanne

I Cave de Cairanne i byen af samme navn på den såkaldte "Sensorial Wine Route" kommer jeg på prøve - noget ud over det sædvanlige. I stueetagen findes et kæmpemæssigt udsalg af vine. Men det er ikke her, det foregår. Jeg bliver ført ned i kælderen til et fantastisk showroom, hvor jeg virkelig får mulighed for at afprøve og stimulere mine sanser. Synssansen bliver prøvet på de store plakater, der fortæller om vindyrkning, vinhøsten, forarbejdningen og lagringen etc. Ved en væg skal min følesans afprøves. Foran mig er fem forskellige stoffer og nede i en beholder findes én af disse stoffer i hvert sit hul. Jeg fører hånden ned uden at kunne se, hvad det er jeg føler på og skal så fortælle, hvilket af stofferne på væggen det er. Det er nu ikke lige let.

Et lærerigt sted

Næste væg er elegant konstrueret. Jeg åbner en luge og snuser til den duft, der kommer herfra. Samtidig får jeg indtil flere muligheder at vælge mellem. Svaret finder jeg ved at dreje på den tilhørende tavle. Jeg finder læder, cigar, blåbær og peber - fire rigtige svar ud af syv mulige! Slet ikke godt nok. Måske bruger jeg ikke alle mine sanser godt nok i hverdagen? Nu til høresansen. Jo, fuglene der kvidrer ude i vinmarkerne, lyden af høsten, proppen trækkes op og vinen der klukkende kommes i glasset. Og den velkendte lyd, når jeg har nydt den første slurk - ahaa! Smagssansen - og i øvrigt alle de øvrige - kommer på prøve ved vintesten, der her foregår ved at teste to vine samtidigt. Det gør det lettere at mærke og notere sig forskellen. Besøg dette spændende og lærerige sted. Skulle du være uheldig at komme uden for tidspunktet for rundvisningen, får du alligevel adgang - men skal så ikke betale entré!

100 Lugtesansen Testes I Cave De Cairanne Vaucluse Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2744
Lugtesansen kommer på prøve

Séguret - en smuk landsby

Noget typiske for landskabet her i denne del af Vaucluse er de mange mindre bjerge, som byerne klistrer sig op ad - ofte med en borg eller et slot på toppen. Specielt Sérguret må betegnes som en af Frankrigs smukkeste byer. Byen er omgivet af lavendel- og vinmarker. Inde i byen er brolagte stræder - de kan næsten ikke kaldes gader, så smalle de er - mellem de gamle stenhuse. Ind imellem vokser cypres og blomsterne vælter udover gærde og rækværk.

Frokost på Domaine de Cabasse i Séguret

På den kombinerede vingård med hotel og restaurant - Domaine de Cabasse i Seguret - kredser kokken og tjenerne omkring os. Den fine rosé vi får til forretten - laks på salatbund - står godt. Da jeg skal smage rødvinen for - der serveres til mørbraden - kan jeg mærke den særlige rislen i kroppen, når der er noget særligt på vej og er straks klar over, at vi her har med en rigtig god vin at gøre. Mellem hovedret og dessert - et udvalg af de lokale oste - sniger jeg mig ud i vinafdelingen og køber et par flasker af hver - rosé og rød. Det må jeg have med hjem til vennerne. Og så er vinene Séguret Côtes du Rhône Village AOC ikke særlige dyre.

120 Frokost Paa Domaine De Cabasse I Séguret Vaucluse Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2750
Frokost på Domaine de Cabasse i Séguret

Krybbefigurer - fint håndværk

I Séguret er der flere forretninger, som er kendt for de håndmalede krybbefigurer. Jeg ser indenfor hos familien Fournier, der ejer forretningen Santons. Udvalget er stort. Figurerne findes i forskellige størrelser. Er du interesseret i håndarbejde af bedste klasse, skal du kikke ind her.

130 Haandmalede Krybbefigurer I Forretningen Santons Séguret Vaucluse Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2753
Håndmalede krybbefigurer i forretningen Santons i Séguret

Aktiv ferie

I Vaucluse er her mange muligheder for aktiv ferie. Spørg på turistkontorerne hvor du kan få forslag til vandreture og tilhørende kort. Her nævnes også forslag til cykelture med turbeskrivelser og med både rutekort og kort over strækningens stigninger og nedkørsler. Udover nedenstående er der mulighed for rafting, huleudforskning, klatring, gold, drageflyvning, svømning etc., etc. Vaucluse har masser af vandremuligheder. Bl.a. tilbydes 10 vandreture fra 1 time til 4,5 time godt afmærkede og for hele familien. For cyklisterne tilbydes 12 forskellige ruter i dette paradis. Er du til stille ture blandt vingårdene, til ture langs de store lavendelmarker eller vil du prøve kræfter med Mont Ventoux - alle mulighederne er her.
Her er masser af ridecentre - også for begyndere - hvor det er muligt at komme med på guidede ture. Her findes smukke floder med mange muligheder for aktiv vandsport.

150 Ranunkler Vaucluse Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2771
Ranunkler

Hotel Domaine de Bournereau

I skyggen af et 250 år gammelt platantræ finder vi Hotel Domaine de Bournereau lidt uden for byen Montreux. Med en pragtfuld have - naturlig vis med svømmepøl - ligger denne gamle bygning nænsomt renoveret og skaber de bedste rammer for ferien. Ejerne gør deres til, at du hurtigt føler dig hjemme og meget velkommen.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser