Chobe National Park - med leoparder og vilde hunde

Camp i bushen

En lille times kørsel vest for Ihaha når vi den næste bush-camp. En familie på pladsen fortæller, at de samme nat har haft både løve og hyæne gennem lejren! Lokalguiderne arrangerer felttoilettet - et gravet hul i jorden - med et toiletsæde over skjult bag solid kanvas, samt et brusebad bestående af en vandbeholder ophængt i en gren hvorfra, der kan løbe nogle få dråber ned over én, når man bader - også skjult bag solid kanvas. Helt primitivt - men funktionelt. Teltene er rejst og snart dufter det af stegt kylling. Ved bålets gløder fortæller rejselederen mere om landets geografi og befolkning, men jeg har fået mavekramper og må efter et toiletbesøg kravle til køjs!
Jeg vågner med et sæt. Har mavesmerter. I pandelampens skær kan jeg se, at klokken endnu ikke har passeret 24 - men jeg skal ud! Der høres ikke andre lyde end cikadernes sang og jeg lyner forsigtigt teltets lynlås op og lader min lygte lyse ud i mørket for at se, om lyset skulle reflektere et par lysende øjne. Der er intet at se og jeg lister over til toilettet. Da jeg atter er tilbage, ser jeg mig nødsaget til at tage en imodium plus (stoppille). Jeg vil helst ikke gå glip af safarien i morgen. Jeg falder atter hen, men efter et par timer må jeg afsted igen og seancen gentager sig. Næste morgen er jeg heldigvis frisk igen og har fået styr på maven.

Da leoparden blev forstyrret

Nu er vi alle inde i denne adventuresafaris faste rytme. Op samtidig med at lyset kommer kl. 6.30 og efter den spartanske morgenmad afsted på "gamedrive" kl. 7, mens dyrene endnu er aktive. Igen ser vi tørketidens trøstesløse landskab, med afsvedet græs og forkrøblede, nedbidte træer uden blade. Men fordelen ved at rejse i tørketiden er netop, at bushen er åben og gennemsigtig, hvorved dyrene er langt lettere at spotte, end når der kommer blade på træer og buske i regntiden. Vi søger atter ned til Chobe-floden, hvor chancen for at se dyreliv er størst. Luften er frisk, kølig og klar og efter min mening er morgenen så absolut dagens bedste tidspunkt. En plettet hyæne er på "udflugt", men vender om, da den ser os, og kryber tilbage til sin hule gemt inde i et buskads.

Safarien fortsætter langs flodbredden og mens chaufføren taler med rejselederen overser han noget. Men ikke jeg. - Stop. Leopard, råber jeg til dem i begejstring over at have spottet dette sjældne dyr på en træstamme. Bilen stoppes omgående og vi får besked på at være helt stille. Desværre ligger dyret direkte i modlys, så jeg beder chaufføren om at køre om på den anden side af træet, hvilket han gør samtidigt med at leoparden har fået nok, rejser sig og spadserer roligt ned ad den væltede træstamme og forsvinder i buskadset bagved. Vi forsøger at køre rundt om buskadset, så meget det nu er tilladt, for vejene i nationalparken må ikke forlades. Efter lidt venten kan begejstringen i den anden bil mærkes helt over, hvor vi sidder. Tommelfingrene kommer opad. Nu har også de set leoparden. I et splitsekund ser vi dette smukke dyr tage sit bytte - en bavian - i gabet og slæbe det længere ind i busken, og vi ser ikke dyret igen. Triumfen er i hus. Løver ved et festmåltid i går og hyæne og leopard i dag. Fantastisk.

At vi så også møder sabelantiloper, ser farvestrålende karminbiædere (Southern Carmine Bee-eater) og Botswanas smukke nationalfugl ellekragen (Lilac-breasted Roller) gør ikke oplevelserne ringere.

Siesta

Humøret er højt, da vi sidst på formiddagen atter er tilbage i teltlejren. Frokosten er klar  med en forfriskende kold øl. Nu har vi pause indtil eftermiddagens "gamedrive", men må naturligvis ikke spadsere uden for lejren, der på ingen måde er indhegnet. Det er tid til at henslænge sig i teltet eller på en af de små stole og læse en god bog under træernes skygge. Termometeret viser 36 grader! Der bliver stille i lejren under siestaen og fuglene kommer nærmere og nærmere. Måske er der krummer at hente? Den allesteds værende næsehornsfugl - Southern Red-billed Hornbill - hopper rundt omkring os, og den glansfulde stær lader heller ikke en chance gå fra sig. Go-away-fuglen holder også øje med hvad der sker. Små vagter piler rundt i lejren. Her er faktisk mere liv, end man kan forestille sig.

Masser af fugle

Eftermiddagens "gamedriv" følger floden længere vestpå, hvor vi bl.a. ser bavianer. Ved en lille indsø ses hundredvis af pelikaner sammen med forskellige storke. Fuglene har samlet sig ved en flodlomme, hvor masser af småfisk er blevet fanget og som fuglene nu nyder godt af. På en nøgen sandbanke lidt derfra er hele overfladen levende. Utallige af de farvestrålende karminbiædere holder til netop her, hvor der må være mange insekter. I deres elegante flugt flyver de lige over vores hoveder og lander tæt på bilen, så vi rigtigt kan betragte dem.  Eftermiddagsturen slutter, da vi spotter en overmæt hyæne liggende på sandbrinken. Den er så ugidelig, at den dårligt vil løfte hovedet for at se, hvad der forstyrre den. Her er der ingen tvivl om, at den lige har fået sig et ordentligt måltid.

Selv får vi også et dejligt aftensmåltid og mødes senere omkring det knitrende lejrbål.

Gennem Chobe Forest Reserve til Savuti March

Teltlejren er atter pakket sammen, for i dag flytter vi os ca. 150 km. længere sydvest på til området omkring Savuti tæt på Mababe Sænkningen. Vi forlader Chobe National Park for at køre gennem Chobe Forest Reserve ad hovedvejen langs et stort vådområde, der i regntiden naturligvis er mere vådt end det der ses i dag. Undervejs passeres enkelte små landsbyer bestående af runde lerklinede hytter med stråtag og enkle pudsede 4-kantede stuehuse i indhegnede parceller. Vi ser ingen afgrøder og kun meget få mennesker samt en enkelt flok tamkvæg, der drives gennem det knastørre landslab.

Ved de små bakker Gcoha Hills - op til 50 meter høje - kommer vi atter ind i Chobe National Park og passerer Savuti Channel, der igen efter 24 år uden vand atter bærer det livgivende vand frem mod Savuti March - et meget mere fugtigt område med grøn vegetation. Floden har flere gange været tørlagt gennem tiderne og man mener det skyldes landhævninger i området.
Efter ca. fem timers kørsel er vi fremme ved næste bushlejr tæt på Savuti March og får opsat teltener og indtaget frokosten under et stort skyggefuldt træ. Området er præget af mere åben savanne med akacietræer og er udråbt som et af Afrikas mest dyrerige områder med mulighed for at se leopard, gepard og vildhunde, ligesom her findes den største koncentration af dyrenes konge - løven.

En gang til…!

Det bliver eftermiddag og vi er igen opsatte på at komme på "gamedrive" for at se hvad denne del af nationalparken kan tilbyde. Jeg er lige ved at bruge ord som "det sædvanlige", impalaer, elefanter, zebraer eic. Men hov, der holder allerede et par biler længere fremme. Vi får kørt derhen i en fart og opdager, at en leopard er på vej over et åbent stykke land, hvor vi får rig lejlighed til igen at betragte denne smukke kat - måske den allersmukkeste af dem alle. Den passerer tæt forbi bilerne uden at tage notits af dem og forsvinder atter i bushen. To gange leopard inden for få dage! Hvad bliver dette ikke til?

Den afrikanske solnedgang er noget særligt og ved et af de store baobabtræer kan vi forlade bilerne, strække benene og atter nyde en betagende solnedgang. Denne aften er det en af gæsterne, der i lejrbålets skær fortæller om sine oplevelser med flodhesten - lige fra den tidligere flodhest Maren i Københavns Zoologisk Have til de hundredvis af flodheste, som vi har besøgt ved Chobe River.

Vilde hunde

Næste morgen bliver igen en af disse uforglemmelige dage, vi bringer med hjem efter en safari i Botswana. Vi er ikke kørt langt før der spottes "noget bevægeligt" inde i buskadset. Vi kan ikke komme tæt på, men under grenene får vi øje på nogle store ører og pludselig en bred snude og et hoved der rejser sig lige akkurat nok til at se, hvad vi har med at gøre: Vildhunde - eller hyænehunde som disse sjældne og meget truede dyr også kaldes. En familie på 10 vildhunde daser i skyggen af buskene og er ikke meget for at flytte sig. De er svære at se, men det lykkes alligevel at få set nogle af dem under buskenes grene. Endnu et rovdyr kan krydses af på listen over Botswanas vilde dyr!

På vejen tilbage til lejren passerer vi atter Savuit-kanalen og ser igen elefanter og andre dyr. I lejren har termometeret sneget sig til 40 grader - i skyggen - og varm te med sukker er hvad der skal til under frokosten. Varm te er godt i varmt vejr - hvor mærkeligt det end lyder!

Buskmændenes klippetegninger

Denne eftermiddag kører vi frem til Bushman Hill, hvor vi forlader bilerne for at kravle op på nogle klipper, hvor buskmænd for ca. 25.000 år siden boede i hulerne og tegnede på klipperne. Disse tegninger blev genfundet i 1945 og forestiller en elanantilope, en elefant samt en sabelantilope. Om det er slanger eller floden der er tegnet ved siden af, er uvist.

Senere venter nye oplevelser ved Okavango-deltaet.