Chiang Rai

Bang Pa In sommerpalads

Første stop er ved kongepaladset Bang Pa In, som kongerne gennem tiderne har benyttet som sommerresidens. Anlægget blev grundlagt i begyndelsen af 1600-tallet, men forfaldt efter krigen med burmeserne i 1767 og blev først i 2. halvdel af 1800-tallet genopbygget. Her er anlagt en kunstig sø ved de centrale bygninger og på vejen dertil passeres en tempellignende bygning opført i Khmer-stil, Go Haem Montien Devarja, hvor der foran brændes røgelsespinde. Fra den lille plads kan vi fremme se, at broer med skønne statuer er meget europæisk inspireret og i det 19. århundredes byggestil. Midt i den kunstige sø troner stedets smukkeste bygning pavillonen Phra Thinang Aisawan Thi Paya Asna fra 1876. Pavillonen indgik i de rituelle handlinger, når kongen besøgte stedet.

For enden af søen står vagttårnet Ho Withun Thasana fra 1881, der nærmest minder om et fyrtårn, hvor vi fra toppen har et fint vue ud over området. Da kongerne benyttede stedet, kunne de se elefanter gå og græsse. I dag må vi nøjes med de elefanter, der meget fantasifuldt er klippet ud af parkens træer og buske.

Over for vagttårnet ses det store kinesiske tempel Phra Thinang Wehart Camrun fra 1889, der blev skænket af kinesiske købmænd i Thailand. Et meget smukt og rigt dekoreret palads med utallige detaljer udført bl.a. i kinesisk porcelæn. Fra et vindue på 1. sal får vi øje på et større "fuglehus" uden for bygningen. Vi får forklaret, at det ikke er til fugle - men et åndehus. Langt de fleste bygninger i Thailand har et lille hus, som regel opsat på en stolpe, uden for selve huset, idet man ønsker at have forfædrenes ånder tæt på sig, men ikke inde i eget hus. Så kan ånderne tage bolig i åndehuset - så ved man, hvor man har dem!

Wat Phanan Choeng

Ganske få kilometer længere mod nord kommer vi frem til udkanten af den gamle hovedstad Ayutthaya, hvor vi besøger det store buddhistiske tempel Wat Phanan Choeng. Fra parkeringspladsen passerer vi et stort billede af den tidligere populære konge Bhumibol Adulyadej og dronning Sirikit. De har haft enorme betydning for hvorledes Thailand fungerer i dag. 
I sine unge dage rejste kongen rundt i Nordthailand, der var kendt og berygtet for sin opiumproduktion (opiumsvalmuen) og fik omlagt bøndernes produktion til mere gavnlige produkter, ligesom dronningen har haft stor indflydelse specielt på bjergstammernes overlevelsesmuligheder ved at fastholde de traditionelle håndværk. Nu er regenten en af deres også ganske populære sønner.
Inden vi går ind i templet stilles skoene udenfor. Inde i templet overraskes vi af den enorme Buddha, bygget i 1300-tallet, som når næsten helt op til loftet. Der er noget forunderligt ved de fleste Buddhaer - den måde Buddha ser på én og det gådefulde smil. Omkring den store Buddha ses mange andre udgaver af mindre Buddhaer i forskellige stillinger. En munk kaster vand på nogle troende og lader de gode ånder følge dem - og os, da vi kører frem til ruinerne ved Ayutthaya.

Wat Phra Sri Sanphet i Ayutthaya

Hele denne gamle hovedstad fylder langt mere, end vi kan nå at besøge denne dag, så vi koncentrerer os om ruinerne ved de tre kongegrave, pagoder, som i Thailand kaldes chedier, Wat Phra Sri Sanphet, hvor asken fra tidligere konger opbevares. Hele området, der blev påbegyndt opført i 1400-tallet, har været omkranset af en mur bygget i mursten. Chedierne, der også er opført i beklædte mursten, er løbende blevet udvidet indtil den burmesiske plyndring i 1767. Først i 1900-tallet blev chedierne atter delvist renoveret. Områdets storhed, med de mange chedier og ruiner efter tempelbygninger vidner om den betydning stedet har haft. Vi slutter besøget i Ayutthaya ved Buddhatempel Viharn Phra Mongkol Bophit opført i 1956.

Phra Prang Sam Yot i Lopburi

Efter en udmærket frokostbuffet i Lopburi Inn Hotel besøger vi et gammelt hindutempel Prang Sam Yot udført i Khmer-stil. Lopburi er en af Thailands ældste byer, hvis storhedsperiode var mellem 500-1000 e.v.t. Senere da Khmer-imperiet ekspanderede fra Cambodja mellem 800-1200 e.v.t. blev templet med de tre pagoder bygget. Det blev senere et buddhistisk tempel med buddhafigurer. I dag er templet hjemsted for områdets mange makaka-aber, der klatrer rundt på ruinerne. Aberne kan være lidt aggressive og springer gerne på én for at "stjæle" hvad man har. Pas på kamera og tasker.     

Om dagligdagens Thailand

På det næste stræk nordover i Thailands centrale lavland ses oversvømmede rismarker efter regntiden, men også marker, der er klar til at høstes. Undervejs i bussen fortæller den danske rejseleder meget åbent om, hvorledes det er at leve i Thailand. Han har forudsætningerne, da han er gift med en thai, har et barn og bor sammen med hele sin thailandske familie. Det stærke familiesammenhold, er det bedste, der er overgået ham. Der sker altid noget i hjemmet og der er altid nogen at snakke med og altid nogen, der passer på børnene. Nogen laver mad, andre gør rent etc. - men det er manden der bestemmer i det thailandske samfund. Men som altid er der en stærk kvinde bag en stærk mand!

På dagens sidste strækning mod Phitsanulok, hører vi om dagligdagens Thailand. Bl.a. om korruptionen - som så mange steder - er en del af hverdagen. Hjælper du mig, så hjælper jeg dig. Vi hører om små og større sager, hvor myndighederne ikke behøver at blive indblandet. Der berettes også om buddhismen og det at være munk. Buddhismen, som 95 procent af Thailands befolkning bekender sig til, går helt basalt ud på at gøre gode gerninger mod andre. Stort set alle thailandske mænd er i kortere eller længere tid munke, hvilket vil sige, at de lever asketisk og fraskriver sig de fleste af livets goder (bl.a. kvinder, sex og andre forlystelser) for i en periode at gå i kloster med ganske få ejendele. Et okkerfarvet klæde til at dække kroppen, et par sandaler og en pose til at samle dagens eneste måltid i. Opgaverne for munkene er at studere og arbejde i templerne (god gerning). De thailandske mænd tager måske en periode på tre måneder eller et år, eller måske hele livet som munk. Ingen tvinger nogen til at være munk i en bestemt periode, men de kan kun være munk tre gange i livet. At være munk er en god gerning. Tidligt om morgenen ses munke gå ud for at indsamle mad m.v. og thaierne står næsten i kø for at kunne forsyne munkene med mad (god gerning). Buddhismen siger, at alle der gør en god gerning, genfødes som et bedre menneske for til sidst at ende i nirvana - befrielsen.

Phitsanulok by night

Hen på aftenen kommer vi til Amarin Lagoon Hotel i Phitsanulok. Det er for længst blevet mørkt, så vi når slet ikke at nyde stedets skønhed, før vi skal med cykeltaxier ind gennem byen til middag ved "De flyvende grønsagers marked". Hver får sin cykeltaxa - vi europæere fylder og vejer lidt mere end gennemsnitsthaien - og så går det i en lang række gennem byens travle gader. Men bilisterne er meget hensynsfulde og mens den førende pedaltramper fægter med armene og blæser i sin fløjte, viger bilerne til side, når vi passerer en rundkørsel. Man kan faktisk godt slappe af, for taxa-driverne er helt fortrolige med trafikken. Så stopper karavanen ved en bod med thailandske specialiteter.

Rejselederen har indlagt en lille "surprise"! På et fad ligger snacks - ikke nogle helt almindelige snacks for os europærer. Men spændende ser det ud. Vi kikker på hinanden. Det er som om ingen rigtig har lyst til at være den første som sætter tænderne i larver, biller, orme, græshopper eller frøer. Men da jeg lægger ud med at fortære en friturestegt orm efterfulgt af en larve, følger resten af mine rejsevenner efter. "Heldigvis" kan vi skylle lækkerierne ned med lokal brændevin. Faktisk smager disse snacks ikke af så meget og græshopperne efterlader lidt ben i munden, kan jeg oplyse!

Ved "De flyvende grøntsagers marked" får vi et udendørs bord med udsigt over floden og får serveret en typisk thai-middag med tilhørende kold thai-øl, elefantøllen Chang, der serveres i 66 cl. flasker. Imens vi spiser er "festlighederne" med flyvende grøntsager begyndt. I al sin enkelthed går det ud på at more sig med en udklædning og så gribe en grøntsag med en kasserolle, mens man står til skue og morskab for sine omkringstående venner. Fra gadekøkkenet sendes grøntsagen i en stor bue op på skafottet, hvor det så lykkes - eller ikke - at fange grøntsagen!

Sukhothai over Phrae til Chiang Rai

Næste morgen opdager vi hvilket dejligt hotel vi har overnattet i - og ikke mindst den tilhørende park med pool. På træerne vokser et hav af orkidéer og mange forskellige fugle ses i palmerne. Her kunne vi sagtens være blevet en dag eller to!

Men rundrejsen fortsætter mod Sukhothai i det centrale lavland. Det var her, at de første thaier, der indvandrede fra Kina, slog sig ned og skabte det første store kongerige i thaiernes historie. I dag er Sukothai Historiske Park på UNESCO’s verdenskulturarv, og da vi når frem, forsynes vi med cykler, så vi hurtigere kan komme rundt i den store park. Og det er imponerende ruiner vi får lov til at betræde. Overalt er her vand i form af kunstigt anlagte søer og kanaler, hvor Thailands nationalblomst - lotusblomsten - står i fuldt flor. På den anden side af en sø besøger vi Wat Mahathat, det åndelige centrum i Sukhothai-kongedømmet. Her sidder en stor hvid Buddha i klassisk stilling foran den centrale store chedi. Rundt omkring har her været Buddhaer og templer hvorpå vi fortsat kan se detaljer fra en fjern fortid.

Vi cykler rundt i området og besøger flere ruiner bl.a. hindutemplet Wat Si Sawai med tre flot dekorerede pranger i khmer-stil bygget i 1100-1300-tallet.

Besøget afsluttes ved templet Wat Sra Si, som ligger på en kunstig ø.

Her ses en gående Buddha med ret så feminine træk. Kunstneren og for den sags skyld ingen andre ved, hvordan Buddha oprindeligt har set ud.

Lidt uden for Sukhothai spiser vi frokost i dejlige grønne omgivelser på Kaengluang Resort. Ikke alene omgivelserne er dejlige - maden er rigtig god, og pigerne, der servere for os, er smilende og ganske kønne.

Phae Muang Phi - Thailands Grand Canyon

Lidt uden for byen Phrae, spadserer vi en lille tur i et eroderet landskab ved Phae Muang Phi Forest Park, som også kaldes Thailands Grand Canyon. Her har vejr og vind nedbrudt landskabet, så kun det hårde materiale står tilbage som kæmpemæssige paddehatte. Stenformationerne danner en bemærkelsesværdig spøgelsesdal. Stedet blev nationalpark i 1984.

Phrae og lysfestivalen Loy Krathong

Aftensolen er netop gået ned bag bjergene på den anden side af søen ved byen Phrae, da vi når frem. Forberedelserne ved søen til en af Thailands største fester - lysfestivalen Loy Krathong - er i fuld gang. Festen holdes hvert år ved første fuldmåne efter regntidens ophør (normalt i november). Folk sender små både konstrueret af bananpalmeblade ud på søer og floder. Med bådene glider et lille lys og de gode ånder med ønsker for fremtiden. Store oplyste konstruktioner af lotusblomster, søslanger o.m.a. indgår som dekorativ baggrund for festlighederne. Selv om selve festen først begynder om et par dage, kan vi allerede nu sende gode tanker til vejrs gennem en varmluftsballon. Ballonen er af papir og en let metalkonstruktion i bunden sikrer, at lyset giver den fornødne varme til at kunne løfte ballon med lyset til vejrs. Efter få minutter forsvinder lysballonerne højt oppe på den mørke himmel. 

Det er ret sent, da vi når frem til det centralt beliggende Hotel Wiang Inn i Chiang Rai. Men som i alle Thailands større byer lever man også her døgnet rundt, og selv om det er sent, spadserer vi den korte afstand frem til det lokale marked, hvor vi får både billig og velsmagende thai-retter med gratis underholdning fra markedspladsens scene.

Så kan vi efter en "runde" i byens natteliv gå til ro og tænke på morgendagens udflugt til grænsen mod Myanmar, besøget i Laos og ikke mindst mødet med bjergstammerne - fra Den Gyldne Trekant til Chiang Mai.