Naturens dag i Gribskov, Nordsjælland

Naturens Dag - hvert år

Det er naturligvis smilende og venlige mennesker, der får dirigeret bilen frem til en holdeplads og da vi lidt efter starter på dagens vandretur i Gribskov, udleveres materiale med rutevalg på hhv. fem eller ni km. og med afmærkede punkter, hvor vi vil møde medlemmer af foreningen/naturvejledere, som vil fortælle mere om hvad der sker i naturen.
Vi går bag om Skovskolen mod vest ind i skoven. Allerede efter få meter finder vi en fint tilvirket bænk dekoreret med økse og med en flot udsigt ud over et landskab med enebær. Men det er alt for tidligt at sætte sig! Så møder vi den første post, hvor der fortælles om friluftsaktiviteter med nødvendig hensyntagen til naturen. Vi hører om nationalpark Kongernes Nordsjælland og hvorledes man forbinder forskellige områder med korridorer, så vildtet - og vi mennesker - kan bevæge os frit og uhindret gennem området.

Naturskov og flere vilde dyr

Milestedsvej fælges mod nord og vi svinger til venstre ad Den Krogede Vej og møder her en tidligere skovfoged, der fortæller om den fremtidige skovdrift og om naturskov. Det er ikke nok blot at lade skoven passe sig selv - dvs. lade den stå urørt. Det er nødvendigt med afgræsning, så der skal mange flere dyr til. Vel at mærke dyr, der ikke er indespærret. Vi får hurtigt drejet samtalen ind på både bævere og om vi igen skal have et så stort dyr, som elgen indført i Danmark. Vi bliver dog hurtigt enige om, at her ikke er plads nok til et så stort dyr i denne skov. Naturskov får vi først, når den nuværende skov er væk, når dyrene kan holde skovvæksten nede og vilde buske som slåen og tjørn skyder op. Så kan ny naturskov få lov til at vokse i ly af sådanne buske og stå urørt. Vi kunne sikkert have sludret meget længere, men nu kommer næste gruppe til og vi vandrer videre.

Fortidsminder og svampe

Ikke så langt fremme ad Plantagevej møder vi næste post, hvor der endog er hængt nogle plancher op på hegnet. Vi skal høre om fortidsminder. De er ikke altid helt lette at få øje på i skoven, men netop her findes nogle stenrøser, hvor man i tidlig jernalder begravede de døde. Hvis man ikke lige ved det, er det meget svært at se. Det ligner jo, bare en bakke. Men ser vi rigtigt efter, er her samlet bunker af sten, der tilsammen skaber denne stenrøse.

Skoven er på denne dejlige, solberigede sensommerdag fuld af svampe, men vi skal lidt ind i skoven for at finde noget brugbart. Men pas på. Her findes også rigtigt mange giftige svampe, som er nok så farvestrålende og indbydende at se på. Bl.a. Rød Fluesvamp (og Hvid- og Grøn Fluesvamp). Rør dem ikke.

Dyrelivet

Vi går over på den anden side af landevejen og følger Frederik den 4. Alle mod Piberdam. Den lille sø er opstemmet, hvilket vil sige, at vandet er forhindret i at løbe væk gennem de tidligere gravede grøfter eller sluser. Det kan skyldes, at blade og andet materiale har spærret afløbet og således skabt en kunstig sø. Her møder vi endnu en post, der fortæller om dyrelivet. Med fangstnet kan vi forsøge at finde nogle insekter - eller vi kan dyppe nettet i dammen og fiske noget op til nærmere undersøgelse. Vi taler om muligheden for at få mere kronvildt i skoven og med tiden vil fiskeørnen og havørnen slå sig ned her i nærheden af Esrum Sø, der fortsat er rig på fisk.
Vi går en tur op ad Midtlinien til Ratjensdam, der er et lille idyllisk åndehul. Her er dog ikke meget vand at se. Hele overfladen er dækket af et tykt lag andemad. Også denne dam er kunstigt skabt og vi kan se, at den lille sluse ikke er åben for dræning af dammen.

Dronningens Bøge og Esrum Sø

Vi fortsætter ud til Esrum Sø, hvor skrænten ligger nogle meter over vandspejlet. Ved Vaskestedet kan vi dog komme helt ned til søen. Vi følger den lille sti mod syd langs søen og kommer gennem en lille indhegnet græsningsskov. Her går køerne og holder skoven nede.
På den anden side af indhegningen kommer vi til Dronningens Bøge. Her er flere folk forsamlet omkring en lille udstilling med forskellige plancher. Andre er i gang med at bage snobrød og riste pølser. Her er der mulighed for at købe lidt at drikke og nogle har placeret sig godt på et par træstubbe for at indtage deres "diner transportable".
Fra den lille anløbsbro kan vi få et godt vue ud over søen og lands søbredden. Broen er også et yndet sted (måske det eneste på strækningen) for lystfiskere og andre med interesse for søens dyreliv. Ned på maven og fodre de små aborre. Ude på søen er flere lystfiskere i gang og vi møder flere kajakroere, der nyder denne sensommerdag med nogle raske paddeltag.
Lige syd for Karpedammene (til brug for opdræt af kongelig fiskeretter) møder vi naturvejlederen, der ønsker sig endnu mere våd skov. Akkurat som ved Piberdam og Ratjensdam kan man ved ikke at rense afløb - eller dække dem af - genskabe de oprindelige vandstandsforhold, så der igen opstår søer, sumpe og moser til gavn for nye plante- og dyrearter.

Masser af myretuer

Vi er tilbage i Skovskolen efter den korte rundtur på fem km., men synes at dagen endnu er ung, så vi vandrer atter ud i skoven og følger denne gang den gule mærkning på træerne i sydgående retning på Milestedsvej. Her støder vi på en helt anden type skov med grantræer så store, at skovbunden får lys. Her har endnu flere myre fundet sig tilrette. For den ene myretue efter den anden står på rad og række langs vejen. Som om en "by/skov-planlægger" har været involveret!
Vi går til højre ad Kærlighedsstien. Er der romantik i luften? Og følger så mærkningen op over en lille bakketop med tæt ny birke-bevoksning frem til Rødepælsstjernen.

Parforcejagt

Seks veje og to mindre stier går ud fra dette sted, hvor vi skal høre om en for længst forbudt jagtform. Stedet blev skabt til brug for kongen, når han var på parforcejagt. Denne jagtform blev benyttet fra 1500-tallet til slutningen af 1700-tallet og stammer fra Frankrig. Man fandt et passende sted i skoven, hvorfra der kunne skabes et godt overblik og huggede derefter nogle lange passager. Vildtet, man ønskede nedlagt, vidste man hvor trykkede sig i skoven, og kongens jægere red med hundene hen til byttet og jog det stakkels dyr rundt i skoven - uden at dræbe det. 
Kongen, der havde slået sit telt op på toppen af bakken, kunne fra midten af stjernen følge jægernes færden, hver gang de passerede en af de huggede passager. Efter et par timer var dyret segnefærdigt og faldt om af udmattelse, hvorefter kongen i ro og mag kunne ride hen til dyret og jage sin dolk ned gennem dyrets skulderblade og aflive det. Her finder vi også en mindesten for Søren Kirkegaard, som blev rejst af "De Danske Nationale Digtere" i 1913 på hans 100 års fødselsdag. Han brugte Gribskov til at vandre i og filosofere over livet!

Spor fra 2. verdenskrig

Vi følger ruten nord ad Stutterivej og til højre ad Sdr. Skovportevej, hvor vi skal høre om Kulsviergruppen. I dette område blev der under 2. verdenskrig nedkastet våben til frihedskæmperne. De fik meldinger fra BBC over radioen og når de hørte deres kodeord f.eks. "Hanne møder Birte" og dette blev gentaget i aften-rapportagen, vidste de, at der var nedkastninger den pågældende aften. 
Så mødtes gruppen ved Smørstenen - en stor vandreblok - og kunne med deres lygter signalere til flyveren, der kastede våbnene ned. Desværre blev modstandsgruppen stukket og tyskerne omringede området og tog fire af gruppens medlemmer til fange. Men det var lykkeligvis i krigens sidste dage, så ingen nåede at blive henrettet.
Efter denne beretning vandrer vi tilbage mod Skovskolen, mætte af indtryk og er sikre på, at vi også næste år vil være med et eller andet sted, når Danmarks Naturfredningsforening igen holder "Naturens Dag".