På cykeltur gennem den smukke Mølleådalen på Sjælland

Mølleåens Udspring

Åen kan ikke komme vestpå op over skrænten mod Buresø, så den har valgt at løbe mod Bastrup. Fra cykelstien ved Småsøerne fører et lille vandrespor hen over den fugtige eng og ned langs hegnet, der holder køerne inde mod Krogenlund. Her ses den første spæde start af Mølleåen - nærmest kun en lille grøft. Vi cykler på stien nord for skoven og videre frem til Bastrup Sø og følger Ganløsevej og Bastrupvej gennem de små landsbyer Bastrup og Nymølle. Langs med åen mod Klevadshus kan der ikke cykles, dertil er stien for smal og smattet. Så går det bedre ved Hestetangshusene. Her er stien fin og bred og løber parallelt med og tæt på Mølleå et godt stykke. Her fornemmes at vi nu er nede i en bred dal, for vi har skråning på siderne. Gå gennem lågen ind i fåreindhegningen (husk at lukke efter dig) og op på skråningen. Her på højdedraget ses tydeligt den markante tunneldal.

Nord om Farum Sø

Ved Gedevase Bro løber åen gennem et sumpet område ved Grethes Holm og vi cykler på Kong Volmers Sti langs nordsiden af Farum Sø. Kun få steder er der udkik til søen, da træerne, som hænger helt ned i vandoverfladen, skygger. Et par steder er der dog fældet og opsat bænke. Ved muren mod Farumgård er der også opstillet en bænk med bord, hvor der passende kan gøres et hvil. Vi passerer gennem Farumgård, der er privatejet, så det er fint at vi må skyde denne genvej. Men cykling er forståeligt nok ikke tilladt, så vi trækker gennem parken.
På den anden side kommer vi gennem den røde port. Vi drejer ned af Klaus Narssti og når frem til bådudlejningen ved Fiskebæk.

Syd om Furesø og gennem skov

Stien følger åen - der her kaldes Fiskebæk å - under motorvejen, hvor en bro fører os over på den anden side af åen. Så går stien under Frederiksborgvej og her er stien støbt under vandlinien, så vi er længere nede end vandoverfladen. Vi er nu ude ved Furesø. Lige før Furesøbadet ligger en af de primitive teltpladser med tilhørende bålplads. Flere steder er der primitive lejrpladser/bålpladser, hvor det er muligt at overnatte. Nogle pladser er reserveret sejlere - andre til vandrere og cyklende! 
Furesøbadet er godt besøgt denne solbeskinnede dag og der er stor aktivitet i kano- og kajakklubben Nord. Også i Marinaen er der mange mennesker.
Vi cykler inden om Fiskebæk Naturskole - landets ældste naturskole. Her er opstillet læskure (shelters) og et enormt plasttelt danner "skorsten" over bålpladsen.
Projekt "Restaurering af Furesø" er det næste vi støder på. Miljøet i søen lider under tidligere tiders forurening med spildevand hældt direkte ud i søen. Om sommeren bliver søen derfor tyk og grøn af alger, der blomster op. I foråret 2003 startede det hidtil største sørestaureringsprojekt i landet. Målsætningen er at få ændret den økologiske balance, så søen igen bliver lige så klarvandet som i begyndelsen af 1900-tallet

Nørreskov og Frederiksdal Storskov

Vi følger Søstien på søens sydlige bred. Caspars Dam ligger smukt lidt oppe i landskabet (uden at vandet løber væk). Vandoverfladen er for det meste dækket af et grønt lag andemad.
Nede på Søstien igen cykles langs søen på de stejle skrænter og her må du regne med at skulle af cyklen ikke så få gange - med mindre du er mountainbiker. Området her er et eldorado for mountainsbikers og flere steder er der vejvisere til de "skrappeste" steder. Op og ned går det på den stenede og nogle steder sandede sti. Ikke helt uden besvær for os almindelige cyklister!
Ved Kollekolle lægger bådfarten til og her er både bålplads og borde, hvor vi kan puste lidt ud!
Stien gennem Frederiksdals skov er mere ridesti end cykelsti. Det er dog tydeligt mærket, hvor der er gangsti og hvor der er cykel/ridesti. Også her må vi trække cyklerne en del af strækningen. Her højt oppe over vandspejlet fornemmes istidens enorme indvirkning på dannelsen af hele geografien. Vi er 30 meter oppe på skrænten over Furesø - Danmarks dybeste sø - der er 38 meter dyb.
Hele Mølleådalen blev skabt for mere end 12.000 år siden under istiden, da hele området var dækket af is. Under isen dannedes en tunnel af smeltevand og det var dette smeltevand og den efterfølgende erosion, der har skabt området. Senere er der bygget dæmninger for at kunne udnytte vandkraften og der er gravet kanaler og etableret færdselsveje.

Langs sø og kanal

Ved Mølleåkanalen, udgravet i 1880’erne, fører en bro over til Hjortholm Voldsted, resterne af en bispeborg fra Middelalderen, hvorfra der er en fin udsigt over området.
Vi cykler på venstre bred gennem en lille lund på en fugtig sti med vand på begge sider og kommer frem til bådudlejningen ved Frederiksdal. Her falder Mølleå ved en lille dæmning under broen ved Nybrovej og vi fortsætter et stykke på højre bred langs åen. Så krydses kanalen over Kobro med udsigt til de mange kanoroere, der er på vej ud mod Lyngby Sø.
På Prinsessestien støder vi på den gigantiske Klopstocks Eg. Den lille informationstavle fortæller bl.a.: Den tyske digter Frederich Gottlieb Klopstock (1724-1803) opholdt sig fra 1751-1771 i Danmark inviteret af Frederik V. Naturoplevelserne i Lyngby inspirerede ham til flere oder, bl.a. "Die Frülingsfeier".
Klopstocks Eg blev fredet i 1958 på initiativ af Danmarks Naturfredning og egen skønnes at være 800 år gammel.

Lyngby Åmos med rådyr

Vi følger Prinsessestien et stykke, men slår en lille omvej ned i Lyngby Åmose. Et par rådyr stopper op for at se nærmere på os - og vi på dem. De står som forstenede. Men et øjeblik efter går de roligt videre. De er vant til mennesker. En herre fortæller, at rådyrene er plagsomme, for om foråret går de ind i folks haver os æder tulipanerne og om sommeren er det rosenknopperne det går ud over. Jo, rådyrene er skadedyr!

Flere vandmøller mellem Lyngby og Øresund

På Mølleåens vej fra Lyngby til Øresund falder den 20 meter, hvilket gjorde vandløbet til et vigtigt sted for udnyttelse af vandkraft allerede fra Middelalderen. Det startede med kornmøller og senere kom industrien til i 1600-1700 tallet. I dag er de fleste møller indrettet som museer. Lyngby Mølle ligger idyllisk ved søen. Det store hjul ses stadig og her på siden trækker kano- og kajakfolkene deres fartøjer op for at komme over Lyngby Hovedgade og videre nordpå ad Målleå.
Fra Lyngby er vores cykelrute afmærket resten af vejen. Mølleåen snor sig smukt gennem slotsparken/skoven ved Sorgenfri Slot. Her må ikke cykles, så vi trækker cyklerne gennem parken på venstre side af åen. Her møder vi hejren der soler sig på bredden. 
Næste vandmølle vi støder på er ved Fuglevad. I det meste af vandmøllens tid var den kornmølle. Senere blev den en filial af Brede kobberværk og i en periode i 1700-tallet fremstilledes messingvarer.

Fra Brede over Ørholm, Ravneholm og Nymølle

Nu går turen videre nordpå langs med Frilandsmuseet ad Brede Alle op til Brede Museet. Et mere idyllisk sted findes vel næppe på hele strækningen og det er her vi gør et længere ophold på bænken ved søen. Straks vi sætter os kommer ænder og svaner svømmende mod os i håb om at få en bid brød.
Første gang "Molendium Ørewaz" nævnes er i 1370. Dengang var Ørholm en kornmølle, men i midten af 1500-tallet blev der på kongens ordre anlagt en krudtmølle. Dengang havde man god brug for krudt til krigene.
Man kan vælge at cykle langs jernbanen på venstre side af åen forbi Ravnholm station og ramme Mølleåstien længere fremme, eller fortsætte gennem Ravneholm - Det Danske Schweiz. Vi cykler op i skoven og ser nogle af gravhøjene. 
Gennem tiderne har regnvand dannet dybe slugter, der fører ned til Mølleå. Disse hulveje blev i gamle dage benyttet til at komme ned til de smalleste vadesteder, når man skulle over åen. 
Vi vælger at cykle ned gennem en af dem - og her gælder det om at holde lidt igen på bremsen.
I Nymølle støder vi på møllen der var kobbermølle fra midten af 1600-tallet og gennem næsten 150 år drev mølleværket store hamre, der i en infernalsk larm udhamrede kobber- og messingplader. Vi må videre ad Mølleåstien. På venstre hånd, før vi skal under Helsingørmotorvejen, ligger Nærum Camping, hvor det også er muligt at overnatte under mere civiliserede forhold.

Over Stampen og Raadvad til Strandmøllen

Her lå i gammel tid et mindre fabrikssamfund, hvor mere end 100 mennesker boede og arbejdede. Her var fabriksanlæg, lagerbygninger, boliger og butik. Udover tekstilfremstilling var her også en kornmølle og et bageri. Krudtmøllestien fører os videre mod Raadvad.
På vej gennem skoven støder vi på en lystfisker, der har fundet ud af, at der ikke skal løses fiskekort for at fiske her og det vil han prøve.
Ved Raadvad er her ren idyl, da vi støder på en skoleklasse, som har henlagt biologitimen til fiskestudier. Alle er travlt optaget med deres primitive - men ret så effektive fiskestænger og humøret er da også højt, da der er fanget en ål. I en gennemsigtig plastkasse fyldt med vand gør børnene studier i dette mærkelige dyr. Der lyder et hvin fra en af pigerne, da ålen slipper løs, men hurtigt har læreren den oppe igen. Hvor er det spændende. Der er også fanget andre fisk. Utroligt hvad en kæp, lidt line og en krog kan skabe af spænding.
Her kommer vi forbi Naturskolen og skal ind gennem porten til Jægersborg Hegn og fortsætter ad Svenskevej langs med Ellesumpen, hvor elletræerne har en særlig evne til at kunne vokse i vand.

Hvor Mølleåen løber ud i Øresund

Vi kommer ud på Strandvejen og her støder vi på Strandmøllen, den sidste mølle før Mølleå løber ud i Øresund.
Langs Mølleå er der mange muligheder for at vandre eller cykle på de mange stisystemer. Turenes længde kan afpasses efter kræfter og tid - og her er altid noget at opleve.