På denne vandretur kan du opleve naturen og lidt af Danmarks historie ved Hald Sø

Op gennem Troldeslugten

Fra P-pladsen ved Nils Bugges Kro på Ravnsbjergvej vil du til højre for kroen se et mindre strømmende vandløb. Herfra kom vandet, der en gang drev vandhjulet i den for længst forsvundne Bækkelund vandmølle. Vandet kommer fra den ganske idylliske møllesø som blev anlagt tilbage i 1700-årene og hvor ældgamle træer spejler sig i mølledammens blanke overflade. Her kan du være heldig at se sjældne fugle som f.eks. vandstær og/eller isfugl. Du finder den markerede vandresti langs højre bred af møllesøen og kommer direkte ind i Troldeslugten i Bækkelund Skov. På begge sider af den dybe slugt vokser skoven vildt med gamle, krogede egetræer og bøg, og som naturskov får væltede træer lov til at ligge og rådne til gavn for mos, svampe, insekter og fugle, hvilket er med til at skabe den troldeagtige stemning. Her er snoede træstammer - træstammer som du skal krybe under og andre du skal over. Her er næsten tale om en uberørt urskov. Visse steder kan bunden af slugten være fugtig, da flere kilder i Troldeslugten forsyner mølledammen med vand. Efter ca. en km. er du oppe af slugten på en P-plads ved hovedvej 12 mellem Herning og Viborg.

Over Stanghede

Fra P-pladsen udgår flere stier. Følger du stien til venstre kommer du tilbage mod Had Sø og vandrer oppe på kanten af Troldeslugten. Gå i stedet ret frem på grusvejen parallelt med landevejen, hvorefter ruten går ind over den næsten uberørte Stanghede. Udover lyng og enkeltstående enebærtræer, vil du her kunne møde både får og kvæg som skal holde buske, træer og græs nede, så disse planter ikke overtager lyngheden. Du følger nu stien ind over hedelandskabet til du møder en bænk, netop hvor flere ruter mødes. Efter et passende hvil fortsætter du til venstre og kan allerede herfra se en gravhøj fra ældre bronzealder, som er en af højene der kaldes ”Kvindehøje”. Herfra går det ned i skoven langs slugten ved Gjeldbæk til du kommer til en P-plads ved Ravnsbjergvej. Et spor går op i skoven til venstre parallelt med landevejen, som du krydser ca. 100 meter længere fremme og kommer ned på Søstien – en lille del af Hærvejen - og går helt nede langs Hald Sø tilbage til Niels Bugges Kro. Hald Sø blev dannet under istidens ophør for omkring 17.000 år siden og er med en dybde på 31 meter Danmarks tredje dybeste sø.

De Fem Halder

I det fugtige område langs Hald Sø er der udlagt træbroer, så du kan komme tørskoet ud til nogle af Danmarks mest spændende voldsteder med borge og belejringssteder samt ruiner, der strækker sig mere end 800 år tilbage. Her har været magtkampe mellem konger, adelsmænd og kirken.

Niels Bugges Hald - Gammel Hald

Træbroen fører ud til Niels Bugges Hald, som også kaldes Gammel Hald. Man mener, at storgodsejeren og adelsmanden Niels Bugge (ca. 1300-1358) købte anlægget i 1346 og byggede den som et led i datidens magtkamp - sammen med andre stormænd som f.eks. Stig Andersen - mod kong Valdemar Atterdag (ca. 1321-1375). Adelsmændene ville ikke længere betale skat af deres godser eller deltage i kongens krige. Efter datidens forhold har borgen været stor og målte 70x70 meter. Udover volden blev der gravet en tør voldgrav og samtidig opdæmmede man Hald Sø, så Niels Bugges Hald blev til en ø. På et fredsmøde i Middelfart blev Niels Bugge og hans mænd myrdet og kong Valdemar Atterdag købte senere borgen af Bugges svigersøn. I 1393 blev borgen skænket til Viborg bispestol, men dronning Magrete 1. (1353-1412) forlangte, at alle bygninger skulle og rives ned og der måtte ikke opføres nye borge, hvilket skulle styrke centralmagten mod den egenrådige adel.

Allé ved Hald Hovedgaard

Nu fortsætter du langs Hald Sø på en god sti og kommer bl.a. gennem en flot allé, hvorfra der fører trapper i flere afsnit op til parkanlægget ved Hald Hovedgård, som du passerer senere på ruten.

Jørgen Friis’ Hald - Bispens Hald

Længst ude på en ø ligger ruinen efter Jørgen Friis’ Hald, som måske er turens højdepunkt. Borgen blev opført omkring 1528 som en bispegård - lige før reformationen - af den sidste katolske biskop i Viborg Jørgen Andersen Friis (1494-1547). Det blev en kanonbevæbnet borg som skulle beskytte katolikkerne mod lutheranerne. Niels Bugge havde oprindeligt haft en borg her i 1300-årene, men flyttede til den nuværende Niels Bugges Hald. På øen har arkæologer fundet bygningsdele fra første halvdel af 1400-tallet. I 1500-årene skulle man over en vindebro for at komme over til borgens portbygning og gennem en stensætning langs voldene, der var otte meter høje og 30 meter brede. Under reformationen i 1536 beslaglagde kongen borgen og Jørgen Friis blev taget til fange og sat i fængsel i sit eget tårn, som endnu kan ses og besøges. Gennem en smal indgang kommer du ind i tårnets vældige nedre rum, hvorfra en snoet stentrappe fører op til en udsigtsplatform med fint udsyn ud over Hald Sø. Kongen beslaglagde borgen og indtil 1660 blev den benyttet af forskellige lensmænd blandt andre Christian den 4.’s søn Ulrik Christian Gyldenløve. I 1703 blev den gamle bispegård revet ned.

Efter at have været rundt på volden og set de få ruiner på øen (der fortsat renoveres) går du samme vej tilbage.

Valdemars Skanse - Brattingsborg

Ca. 300 meter på tilbageturen følger du hjulsporet til højre og kan oppe på marken se Valdemars Skanse - som også kaldes Brattingsborg - der blev bygget omkring 1372 under belejringen af den nærliggende hald. Her havde Valdemar Atterdags soldater kastemaskiner som kunne slynge store sten mod borgen ude i Hald Sø. Her er ingen bygninger, men voldene ses tydeligt i landskabet.

Guldbjergs Høj

Tilbage på sporet kommer du forbi en karakteristisk høj i landskabet, som kaldes Guldbergs Høj. Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) var en dansk politiker, der bl.a. var med til at fælde Struense. Han boede en overgang på Hald Hovedgård, hvor han også døde. Måske har Guldbergs Høj været et sted hvor han yndede at komme, for han er ikke begravet her men på Finderup Kirkegård.

Hald Hovedgaard

Stien slår nu et sving til venstre, og du når frem til Hald Hovedgaard - en flot murstensbygning opført af landsdommer og herremand Frederik Schinkel i 1787. Hald Hovedgaard rummer i dag Det Danske Forfatter- og Oversættercenter med bl.a. kursuscenter. I de tilstødende bygninger findes bl.a. naturskole samt herberg for vandrere på Hærvejen. I det store parkanlæg (med trapper i flere etager ned til Hald Sø) ses to mindre hvide pavilloner, der er det eneste tilbageværende af den tidligere Gregers Daas Hovedgård.

Dollerup Ishus

Nu går sporet ned gennem skoven tilbage til mølledammen og Niels Bugges Kro. Her var det oplagt at spise frokost, men det viser sig, at kroen ingen frokostservering har. Du kan i stedet vælge at køre op til Ishuset på toppen af Dollerup Bakker, hvor du kan proviantere og samtidig nyde den helt enestående udsigt ud over Hald Sø fra 63 meters højde.