På tur til Frilandsmuseet - det gamle Danmark

Populært - ikke mindst blandt skolebørnene

Køen er lang ved indgangen til Frilandsmuseet, hvor du finder historiske bygninger, der er flyttet fra deres oprindelige placeringer i Danmark, Færøerne samt Skåne og genopført her. Køen består af mange skoleelever på udflugt hertil. Der skal ses på arkitektur, løses opgaver, findes steder og måles op. Faktisk kan du få et skema med en række opgaver som skal løses. En spændende aktivitet, hvor alle kan være med. Du kan modtage et kort over området med bygningernes numre og ved bygningerne ses numrene med en forklaring om, hvad det er du ser. Du kan f.eks. følge nummereringen ved at bevæge dig rundt i det store frilandsområde og gå mod uret. På denne tur beskrives blot et lille udpluk af de mange spændende bygninger.

Fiskerboliger tæt på Vesterhavet

Følg grusstien til højre lige efter indgangen og du kommer til nogle boliger, hvor folk med tilknytning til havet har boet – et fiskerhus fra Agger i Nordvestjylland. Huset er fra 1700-årene og folkene her har levet af at sælge deres fangster i de nærliggende landsbyer. På de magre og sandede jorde har man kunne dyrke lidt afgrøder. Huset har ingen skorsten, men kun et røghul i taget. Inventaret er sparsomt og væggene er groft pudset. Her har man blot tjent til livets ophold men ikke mere og der har måske været mange munde at mætte. Det har på ingen måde været luksus som disse fiskerfamilier ejede. Man levede et arbejdsomt og nøjsomt liv ved havet. Ved siden af ser du et skipperhus fra Sønder Ho på Fanø – også fra 1700-årene. Skipperne var ofte væk i lange perioder og det var op til skipperkonen at sørge for det daglige – tit med mange børn og forældre.

Et par landbogårde

På din højre hånd kommer du til en gård fra Østerlars på Bornholm, hvis historie går tilbage til slutningen af 1600-tallet, men det meste af gården er fra midten af 1800-årene. Den fede jord har man kunne dyrke, ligesom man har holdt kvæg. Beboelsen er fornemt indrettet med tapet på væggene og snedkerfremstillede møbler. Her møder vi en af kustoderne – en frisk kvinde klædt i datidens tøj.

Til venstre for hovedstien ligger en gård fra Ostenfeld i Sydslesvig, hvor man har opdrættet og holdt kvæg som kunne sælges vidt omkring. Gårdens ældste dele er fra 1580’erne, men huset er udvidet flere gange i 1680’erne og begyndelsen af 1700-tallet. Hele bygningen ligger under ét tag og her boede velhavende bønder.

Fuglevad vindmølle

Midt i landskabet ser du den vældige Fuglevad mølle, der blev bygget i 1832 og som - den eneste bygning på Frilandsmuseet - står på sin oprindelige plads. Møllen er af den hollandske type, hvor møllevingerne, med et vingespand på næsten 24 meter, sidder på en drejelig hat øverst på møllen. Hatten kan drejes manuelt efter vinden ved hjælp af en krøjlestang. Fuglevad mølle var et indbringende kornmølleri, som betjente områdets bønder, indtil driften ophørte i 1906.

Vandmølle fra Ellested på Fyn

Lidt nede ad skråningen bag Fuglevad vindmølle kan du se en vandmølle fra Ellested på Fyn opført i 1600-årene. Vandmøllens teknik er noget af den ældste mekanik, som vi har. Det store udvendige møllehjul drives frem af vand som falder ned på hjulet fra den overliggende møllesø. Bag møllehuset ligger møllegården, hvor alt tyder på, at man her har været ret velhavende.

Gård fra Læsø

Længere fremme på Frilandsmuseet kan du ikke undgå at se den specielle gård fra Bangsbo på Læsø. Det karakteristiske for de gamle gårde på Læsø er de enorme tangtage af ålegræs som der vokser i havet omkring Læsø. Til bindingsværket er bl.a. brugt træ fra drivtømmer fra strandede skibe og munkestenene ved stuehuset er fra en nedrevet kirke. Ud fra tømmeret i denne læsøbygning kan man konstatere, at den er opført omkring 1736.

Ude i landskabet ses en mindre vindmølle. Det er en stubmølle med spånklædte vinger fra Læsø. En stubmølle er bygget omkring en svær stolpe – stubben – og når møllen skal flyttes op mod vinden, drejes hele møllehuset omkring stubben.

Også Færøerne er repræsenteret

Lidt for sig selv på en bakkeskråning ligger en række bygninger fra Færøerne som de har set ud i slutningen af 1800-tallet. De er opført delvist ind i bakkeskråningen med træ bl.a fra drivtømmer, og sten og tørv fra fjeldet. Her levede fiskerbonden med sin lille familie. Bondehuset er beskeden småt, men overraskende ”stort”, når man kommer ind i bygningen. I hovedstuen med ildsted - røgstuen - opholdt man sig, spiste og sov i alkoven. Glasstuen - eneste sted med vindue - var til gæster og til opbevaring.

Hedegård fra Vemb, Vestjylland

Her har jyske hedebønder boet siden opførelsen af den tolænget gård fra omkring 1770. På heden kunne man næppe dyrke ret meget, men får og kvæg kunne græsse på heden. I den ene længe er der stald og bolig og i den anden stald og lade til køretøjer. Mellem gårdhusene ses en vippebrønd.

Gård fra Lønne, Vestjylland

Gården fra Lønne ved Vesterhavet har været en rig firlænget gård fra 1803 med flot facade og fine detaljer. Indvendigt er her dyre vægfliser og fine figurer.

Marskgård fra Sydslesvig

Midt i området ligger en gård fra Ejderstad i Sydslesvig – en gård med højt og pyramideformet tag – bygget i 1650’erne. Her har folk været velhavende med rigt indrettede værelser bl.a. med dyre hollandske vægfliser.

Kommandørgård fra Rømø

De fleste mænd fra Rømø blev søfolk og nogle blev kommandører – dvs. skibsfører. Mange sejlede på langfart til Grønland på hvalfangst eller var på handelsskibe. Kommandørerne blev umådelige rige og kunne bygge stort og flot, hvilket kan ses i denne kommandørgård fra ca. 1750.

Gård fra True, Østjylland

Denne firlænget gård er oprindelig en fæstegård fra 1600-årene indtil den i 1870 blev solgt til særeje. Byggestilen er typisk for denne periode. Et lidt specielt syn møder dig i stuen. ”Den gamle husbond er død og ligger nu i sin kiste i storstuen. Naboerne har været her, våget og sunget salmer. Snart skal han bæres ud af dødedøren som står åben. Den vil blive lukket igen, så ingen, heller ikke den døde, kan finde tilbage.”

Stationsbyen

En særlig del af Frilandsmuseet kaldes ”Stationsbyen” og har bygninger fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-årene. Her kan du bl.a. se en ”gammeldags” brugsuddeling- Stadager Brugs fra Falster. Her er også smedeværksted og snedkerværksted o.m.a.

Tvillingegård fra Göringe, Skåne

Indtil 1658 var Skåne (Halland og Blekinge) en del af Danmark - og kulturen derfra er også repræsenteret på Frilandsmuseet. Denne store og spændende gårds ældste dele er fra 1600-årene og her boede to familier, hvor kornavl var det primære.

Karlstrup stubmølle

Før du er tilbage ved museets hovedindgang, passerer du Karlstrup stubmølle, der blev opført i 1662 i landsbyen syd for København. Den blev ombygget i 1793 og dengang havde mølleren monopol på at kværne mel og blev dermed en af områdets rigeste landmænd.