Vandretur ved Eskebjerg Vesterlyng i Nordvestsjælland

Gammelt hedeland med skov

Her møder vi et helt unikt landskab for Sjælland. Først og fremmest er det det lave landskab der falder i øjnene. Og det er da også gammelt hedelandskab, der er det fremherskende her. Her findes seks store offentlige parkeringspladser og vi finder vej til nr. P6. Herfra vandrer vi ad den mærkede rute ind i plantagen. Næppe er vi kommet ind i skoven før spætten gør os nysgerrige. Højt oppe på stammen sidder den og hakker. Da vi stopper op for at se nærmere på den, flytter fuglen sig over i et andet træ og et øjeblik efter hakker den igen i barken. Vi nærmer os atter og den flytter sig lidt. Det sker et par gange, men så flyver denne flotte fugl længere væk. Den blev vist træt af os!

Vandreklitten

Vi kommer ud i mere åbent terræn. Det vil sige træer og enebærbuskene, der er fremherskende, er ikke så høje - men ganske ugennemtrængelige. Et lille ryddet spor mellem træerne fører os frem til et åbent og mere sandet areal og pludselig står vi på vandreklitten. Den er næsten helt tilgroet, men et bælte på begge sider af bevoksningen er sand - og kun sand. Det må være herfra at sandet er i stand til at flytte sig lidt ind i landet hver år. Det siges, at klitten bevæger sig op til en meter hvert år.

Åbent hedelandskab

Hele området er indhegnet, idet heste og køer går frit omkring - som de har gjort i århundrede. Hestene græsser uforstyrret videre, da vi nærmer os havet. De må være vant til at mennesker kommer forbi. Her er da også flere badende gæster nede på stranden og flere kommer til. Med sig har de madkurv og parasol. Måske en heldagstur til stranden? Fra strandengen, hvor lyngen gror, er der et flot udsyn mod Nekselø. 
Her er ingen mærkning af ruten, men vi kan følge en masse spor. Det er dog svært at fare vild her. Før eller senere støder du på et spor fra stranden op mod P-pladsen.

Fortidsminder

Tilbage ved P-pladsen fortsætter vi ad en anden rute på modsatte side af landevejen. Først kommer vi dog forbi gamle gravsteder - en flot langdysse et stenkast fra p-pladsen - og forbi nogle ret så store køer og en kæmpehøj.

Engmyre

Hele området bærer præg af myretuer efter den gule engmyrer. Disse myre lever hele livet under jorden og tuerne dannes ved at den udgravede jord lagres oppe på tuen.
Rute-mærkningen er ikke helt så tæt her, men vi har fornemmelsen af retningen og fortsætter ufortrødent mod øst. Visse steder står enebærbuske og andre buske ret så tæt at vi må kante os gennem. Så møder vi et skilt og ved at vi fortsat er på ret vej.

Mareskov

Det er en helt speciel oplevelse at gå i en såkaldt stævningsskov. At stævne skov indebærer, at man skærer træet ned og derved får det til at sætte en mængde nye skud, der kan høstes som slanke lige kæppe. Dette råmateriale har man kunnet anvende til at flette hegnet rundt om Vesterlyngen i gamle dage.

På tilbagevejen forsøger vi at hitte de mange bronzealderhøje som findes i området, de fleste er groet helt til og er sværere at få øje på. Et sted lykkes det dog at komme op på en høj og nyde den flotte udsigt over terrænet og Sejerø Bugt foran os.