Ballonfærd over Forcalquier i Provence

Tidlig morgenflyvning

Ballonguiderne møder jeg på torvet i byen Forcalquier i Alpes de Haute Provence lidt over kl. 6.00 og de har allerede sendt en "prøveballon" til vejrs for at få vindretningen fastlagt i de forskellige høje luftlag. Og de har allerede besluttet sig for, hvorfra ballonflyvningen skal starte denne skønne morgen. Ballonflyvninger foretages altid om morgenen enten før eller lige efter solopgang, hvor vinden er rolig og stabil og luften kølig.

Starten på ballonturen

På en allerede høstet mark triller tre biler ind med hver sin varmluftsballon. To store og en mindre med tilsvarende kurve, hvori deltagerne senere placeres under turen. Enkelte er lidt nervøse - dette er deres ballondåb - men da kurvene ser både store og solide ud, overvindes "frygten" hurtigt. Hjælpemandskabet får læsset kurven af vognladet og væltet den om på siden, hvorefter den sammenrullede ballon fastspændes til kurven. Alle tre hjælpere ved ballonen arbejder ihærdigt og får hurtigt sved på panden. To roterende blæsere tændes og sender kold luft ind i ballonens åbning, hvilket bevirker, at ballondugen åbner sig så meget, at der kan tændes for gasblusset - indtil videre i korte glimt. Herved opvarmes luften inde i ballonen, der langsomt lader sig løfte fra marken. Der er også travlhed ved de øvrige balloner, da det er planen, at flere går samtidigt i luften.

Opstigning og navigering

Da ballonen er hævet så meget, at den står over kurven, vippes den op at stå og ballonkaptajnen beder os kravle ombord. Han taler udmærket engelsk og alle forstår instruktionen. Hvis der er vind, vil eneste udfordring være ved landingen. Han forklarer på hvilken side kurven i så tilfælde vil lande og at vi skal pakke kameraer væk, placere ryggen mod kurvens side i landingsretningen, bøje let fjedrende i knæene og holde fast i kurvens stropper. I dette vindstille vejr bliver der dog ingen problemer, lover han. Midt over kurven sidder gasbrænderen, hvorunder kaptajnen står og manøvrere - dvs. åbner og lukker for gasbrænderen. Når luften i ballonen er omkring 60 grader højere end udenfor, sker det forunderlige - vi svæver. 
Langsomt stiger luftballonen, mens kaptajnen oplyser os om, hvor højt vi kommer. 
- Ja, men hvordan bestemmer du, hvor vi skal flyve hen? lyder spørgsmålet. - Det er udelukkende vindens retning der afgør, hvor man kommen hen, bliver det forklaret, eneste mulighed for at manøvrere er at åbne ventiler på siden af ballonen, hvilket får den til at dreje om sin egen akse. Derudover kan den varme luft lukkes ud via et skjold i toppen af ballonen. Vi er altså mere eller mindre prisgivet til vejrguderne! Luftballonen er i luften og svæver lige hen over en anden ballon, der letter et øjeblik efter.

Udsigten fra en varmluftsballon

Alle har en dejlig tryg følelse med denne kaptajn, der peger og fortæller, hvad vi ser undervejs. Selv om det har været helt vindstille ved jorden, er der en let brise, når vi kommer op i de højere luftlag. Vi svæver hen over Provences kulturlandskab, hvor korn- og lavendelmarkerne står fint. Enkelte græsmarker er allerede høstet og store halmruller ses som lyse pletter i landskabet. Den endnu lavtstående sol, giver cypresser og andre træer lange skygger. Udsigten mod Forcalquier med citadellet på toppen af et lille bjerg er betagende.

Snart er vi over og snart under en af de andre balloner, hvilket giver fantastiske billedmotiver. Via sin radiokontakt med de øvrige ballonskippere, kan de oplyse hinanden om, hvor de er og hvad de gør. – Bliv lige der, bliver der sagt til den anden ballonskipper, - du skal ikke stige mere, for vi skal lige have dig med Mont Ventoux i baggrunden. Det 1.912 meter høje Mont Ventoux - "Det Skallede Bjerg" - der bl.a. er kendt for etaperne ved Tour de France, ses tydeligt på sin nøgne ryg, som skyder op over det omkringliggende grønne landskab - selv om det er nogle kilometre væk. Vi når op i 1.600 meter før vi atter skal ned for at finde et landingssted.

En imponerende afslutning på ballonfærden

- Alle bønderne her omkring er vældig flinke og vi kan uden problemer lande på deres græsmarker. Vi skal naturligvis undgå at komme for tæt på dyrene, da de kan blive skræmte, ligesom det ikke er populært at lande midt i en kornmark, en kirsebærplantage eller mellem vinrankerne. Men det kan vi heldigvis styre os ud af ved at lade ballonen stige og svæve lidt længere, til vi finder en passende landingsplads. Kan I se den mark dernede? spørger kaptajnen og peger. 
Vi kan se, at følgebilerne allerede er på vej og drejer ind på marken langt under os. Men vi er fortsat højt oppe - måske 300-400 meter. Jeg tvivler på, at kaptajnen kan få ballonen ned og ramme marken - selv om den er nok så stor. Han fortsætter: - Vejret er så fint og vindstille, at vi lige så godt kan lande direkte på vognladet.
Nej, nu har han da fået storhedsvanvid, tænker jeg, vi er så højt, at vi næppe rammer marken! 
Pludselig går det hurtigt ned og da vi er næsten over vognladet bliver der atter givet gas - kun et øjeblik - hvorefter kurven sættes forsigtigt ned på vognladet. Mindre end fem cm. nøjagtighed, så medhjælperne må lige trække kurven helt på plads. Jeg tager hatten af og bukker dybt af beundring!

Toast des Aeronautes

Vi har været i luften i godt en time og da vi alle har hjulpet med at presse luften ud af ballonen og pakket den 290 kg. tunge ballon sammen i en pose, serveres der en perlende frisk lokalt produceret hvidvin - med den traditionelle "Toast des Aéronautes" - en ceremoni som hører sig til efter en ballonflyvning i Frankrig.
Efter kaffe og croissanter får vi naturligvis et certifikat på, at have gennemført ballonfærden og kan derefter tage på nye eventyr i Alpes Haute de Provence.