Vandreferie i Island er for alle

Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser – Island rundt

På toppen af Skaftafell

- Det var derinde, under Vatnarjøkull, Europas største gletsjer (større end Sjælland og Lolland tilsammen), at en vulkan gik i udbrud i 1996, siger jeg og peger mod nord fra toppen af Skaftafell, 1.055 moh. Vi har hele dagen vandret i Skaftafell Nationalpark og startede med at gå til Svartifossen, der ligger særdeles flot i en hesteskoformet bue af søjlebasalt, hvor det er muligt at gå rundt, bag om vandfaldet. Men nu er jeg på toppen af Skaftafell og kan se ud over gletsjeren. Og der ovre ses Islands højeste bjerg Hvannadalshnjukur, 2.119 moh. Under mig glider en kæmpemæssig brætunge ned mod havet og derude, i en gold stenørken, er et kæmpe delta skabt af smeltevandet. Vi vil se isen på nærmere hold, og får en fornemmelse af størrelsen, da vi senere kommer ned og rører ved den. Efter otte timer på fjeldet kører vi til næste campingplads og får det herligt med et bad i den udendørs hot-pool.

Fuglefjeldet på Ingolfshöfdi

Men dagen er ung endnu, så vi beslutter at tage med på en kreaturvogn gennem et vådområde bestående af en masse kanaler, ud til øen Ingolfshöfdi - en 76 meter høj klippe helt ude i Atlanten - for at se fuglefjeldet. Vores lokale guide viser os rundt og fortæller om Islands første landnamsmand Ingolfur Arnarson, der overvintrede på øen i 874. Og vi ser fugle. Her er masser af søpapegøjer (lunder). Og nu - hen under aften - vender de tilbage til deres reder ude fra havet. Hvor er de tillidsfulde. De sidder yderst på kanten af den lodrette klippevæg. Jeg går langsomt frem mod dem, så de får tid til at vænne sig til mig. Små skridt og de bliver ikke bange. Nu er der ikke mere end to meter og jeg kan stille og roligt fotografere. Men her er også andre fugle. De store aggressive kjover, der fanger søpapegøjerne i luften, hakker dem ihjel og æder dem. Vi kommer lidt for tæt på en af kjovernes reder og så angriber den os. Med fuld fart forsøger den at hakke os i hovedet, men vores lokale guide har sin paraply med og det holder dem lidt på afstand.
Det bliver sent, og medens solen går ned i et væld af røde og violette farver, kører vi tilbage gennem kanalerne efter en pragtfuld dag.

På tur med lokalguide

Vi var et par dage tidligere fløjet til Kelfavik og derfra taget lufthavnsbussen til Reykavik, hvor vi indlogerede os på det reserverede gæstehus. Her blev vi hentet af den lokale turguide i en stor firhjulstrækker, hvorefter vi kørte rundt og samlede de sidste gæster op til vores safari rundt i den østlige del af Island. Vi er en international gruppe på i alt 11 personer, der sagtens kan være i køretøjet. Vi har en trailer efter vognen, hvor der er telte og proviant til turen. Vi blev "adviseret" om, at hver dag har sit vandfald og allerede på førstedagen kørte vi mod syd til Skogafoss. Vi besteg det 60 meter høje vandfald og fik det første glimt af et frodigt, grønt landskab - der senere skulle vise sig at blive meget mere goldt.

Islands sydligste punkt - Dyrhólaey

Turen fortsatte langs kysten og syd for Myrdalsjökull gik vi ned på stranden med det sorte lavasand og betragtede klipperne ude i havet. Det sydligste punkt på Island er Dyrhólaey. Her skulle vi ud på den lodrette klippe, hvor havet skyller gennem et hul i klippen. På fuglefjeldet så vi for første gang de vidunderlige søpapegøjer - lunderne. Det er næsten som med humlebien - de kan ikke flyve, de gør det bare!
Et sted i en gammel blokmark, hvor lavastenene var overgroet med dejlig blød mos, bød vores turguide Austa os velkomne og vi skålede i "Den Sorte Død" - Islandsk brændevin - med ønsket om en god safari rundt i den østlige del af landet.

Jökulsarlon

Langs kysten rev jøkel-rendet fra vulkanudbruddet i 1996 alting med sig og ødelagde veje og broer. Isbjerge så store som huse blev af vandmasserne revet med herned i deltaget. Visse steder er det forbudt at færdes, fordi de smeltede isbjerge har dannet store lommer i jorden, hvor man kan risikere at blive suget ned.
Vi kommer til lagunen Jökulsárlón, hvor isbjergene fra gletsjeren flyder. Ved Höfn er der tid til en tur langs stranden, hvor vi både ser sæl og hval.

Grillet lammekølle i regnvejr

Næste dag skal vi i skoven! Til Islands største skov med træer på helt op til fire meter! Og dagens vandfald er Hengifoss, igen omgivet af søjlebasalt. Turen ind til vandfaldet er let gået.
Oppe i højlandet slår vi lejr ved foden af Herdubreid ("Dronningen"), et fjeld på 1.682 moh. Desværre bliver det regnvejr, så medens Austa griller de medbragte lammekøller på bålet, samles vi andre i læ under et udslået overtelt. Her opstår en helt speciel stemning, da vi sidder tæt samlet under teltet, medens regnen trommer på teltduen og vi spiser en supergod og mør lammekølle, krydret med lokale urter. Men det bliver efterhånden koldt, så vi går tidligt til ro.

Gennem enorme lavamarker forbi Myvatn

At Island er et stort land, mærker vi i dag. Vi kører gennem gold lavaørken og ser lava fra udbruddet i 1961. Vulkanen Askja, der eksploderede i 1875, lagde store dele af øen øde. Vi går op på kanten af krateret og ned gennem svovldampe, der står ud fra kratersiden. Er vulkanen nu også helt udslukket? I bunden af krateret er en sø, Viti (Helvedets forgård), med varmt vand. Her smider vi tøjet - alt tøjet - og får et "foryngelsesbad" i det svovlholdige og mælkehvide vand. Mudderet skulle være særligt godt, så vi smører lidt i ansigtet. Men hjælper det?
Efter badet går vi op på kanten og længere op i fjeldet, hvor vi har et vidt udsyn over krateret og den bagvedliggende caldera. (Calderaen er det sammenstyrtede hulrum, hvor lavaen var samlet, inden den blev spyet ud gennem vulkankrateret). Senere kører vi forbi Myvatn til campingpladsen i Stadarholl.

Varme kilder ved Namaskar

Det koger og bobler i mudderet og stanken af svovl er stærk. Vi er i det kendte område ved Namaskar og ser varme kilder. Her står kogende damp ud fra jorden som fra en trykkoger. Farverne er mangfoldige og dannet af svovl, jern, kalk og andre mineraler.

Vulkankratrene Viti og Krafla

Det er tid til at besøge endnu et krater med navnet Viti ved Myvatn. Dette krater stammer fra udbruddet i 1724-1729. Så går vi ind til krateret Krafla, der sidst var i udbrud i 1984. Vi går op gennem krateret, hvor lavaen endnu er varm og der fosser dampe ud. Fra toppen ses tydeligt den nye, sorte lava, der strækker sig ca. otte km. fra krateret.

Imponerende Hverfjall

Den flotteste vulkan vi besøger, er Hverfjall, 452 meter høj. Med sin symmetriske form og et krater på en diameter på en km. er det imponerende. I bunden af krateret - 140 meter nede - står en lille keglevulkan. Fra toppen er der fin udsigt over Myvatn.

Dimmuborgi "Den sorte by"

Senere ser vi lavaområdet Dimmuborgi "Den Sorte By". Her er lava i alle mulige former og med forskellige sigende betegnelser som f.eks. "katedralen", der er en stor port i lavaklippen!
Men pas på ikke at fare vildt i denne labyrint af lavablokke!

Dettifossen - Europas største vandfald

Europas største vandfald Dettifossen med en gennemstrømning på op til 1.500 m3 i sekundet - men med blot et fald på 45 meter. Et imponerende syn og en øredøvende larm, når vandet buldrer ned i kløften. Vi vandrer langs med fossen og ser mere basalt. En flot tur, der ender i den smukke canyon Asbyrgi.

Fra Husavik til Godafoss og over Sprengisandur

En slap-af-dag med tur langs havet, hvor vi ser fugle. Ikke mindst den aggressive terne, der ikke er bleg for at hævde sit territorium ved at flyve i fuld fart ned mod os, for i sidste sekund at dreje af. Mens flere fra gruppen tager på hvalsafari fra Húsavik, vandrer vi en tur op på fjeldet bag byen og får her en fin udsigt over fjorden, med de snedækkede fjelde i baggrunden.
Senere går turen igen sydpå og vi kommer til det sagnomspundne vandfald Godafoss. Sagnet fortæller, at vikingerne her ofrede de gamle gudestøtter, da landet overgik til kristendommen i år 1000. Nu er vi snart svære at imponere, da vi når næste vandfald Aldeyjarfoss og vi fortsætter ad højlandsruten Sprengisandur til campingpladsen ved Brauholt.

Landmannalaugar

I dag bestiger vi et af fjeldene i Landmannalaugar, en af de farverigeste egne på Island. Vi har en fantastisk udsigt til de gule/hvide/orange fjelde. Der kommer lidt skyer ind og det bliver køligt, medens vi sidder på toppen og betragter landskabet. Tænk hvis vi i dag havde haft sol! Kulden fortager sig dog hurtigt, da jeg træder ned i den varme kilde, hvor vi kan bade. Vandet er behageligt varmt. Jeg svømmer hen i den ene ende af søen, hvor det ryger mest og her er vandet for varmt. Når jeg borer hænderne lidt ned i bunden af søen, brænder jeg dem.

Pórsmörk

Efter at det i nat har regnet særdeles kraftigt, kører vi til Pórsmörk (Thorsmark). Vandet i elvene står højt og broer er skyllet væk. Vores 4-hjulstrækker kører langsomt ud i strømmen og kommer over de første rivende elve. Ved næste passage er strømmen for kraftig, så nu tør vores chauffør ikke længere køre ud i strømmen. Vi må så vade over elven for at komme videre ind i området. Enkelte er så heldige, at blive båret over! Vi går op over et fjeld og ned i en smal canyon. Inderst inde er afstanden mellem klippevæggene kun et par meter og et vandfald vælter ned i sprækken. Lysets farvespil gennem vandet og det grønne mos på klippesiderne, er fantastisk flot. På vores videre rundtur ser vi kirken i Skálholt, med en særdeles flot altertavle i mosaik

Den Gyldne Cirkel

Vores safari slutter med klassikeren "Den Gyldne Cirkel", der er en rundtur, hvor vi ser Gullfoss - det mest berømte vandfald i Island. Vi ser også gejseren Strokkur der ca. hvert syvende minut sender en søjle af kogende vand ca. 30 meter op i luften. Vi slutter turen i Pingvellir, der er Islands historiske centrum med Altinget, hvor landet fik sin første lovgivende forsamling i år 930.

Se / gense ONLINE foredrag om Island rundt