Grottebyerne Sassi ved Matera

Taranto - en forurenet by

Fra det frugtbare landskab på Salento-halvøen kan vi se Det Ioniske Hav reflektere bag industribyen Taranto. Denne storby er forurenet som følge af byens tunge industri - olieraffinaderi, stålindustri, kemisk industri etc. Det er i dag en by som turister ikke bør opholde sig for længe i. Intet andet sted i Syditalien er kræftdødeligheden større end netop her. Det var ellers ved Taranto at grækerne  år 700 f.Kr. gik i land og begyndte koloniseringen af det sydlige Italien og i den gamle bydel kan man fortsat se træk fra dengang Italien var en maritim stormagt.

Matera med en helt speciel kirke

Vi gør ikke holdt, men drejer rundt om storbyen og er snart inde i regionen Basilicata. Langsomt bliver landskabet mere kuperet, for her rammer vi den allersydligste del af den store bjergkæde Appenninerne, som løber ned gennem hele Italien. Vi er i Italiens kornkammer og ser masser af hvedemarker, men her dyrkes selvklart også vin og oliven m.m. Da vi når frem til Matera leder en lokal guide os gennem byen. Ad gågaden Via delle Ridola kommer vi frem til Chiesa Purgatorio - Kirken i Skærsilden - opført i 1756. Her berettes om de mange symboler på døden, der fortæller os, at vi alle engang skal forlade denne jord - adelig som gejstlig - høj som lav. Den noget makabre udsmykning med skeletter og dødningehoveder er ikke hverdagskost på en kirke!

Flere kirker

Vi passerer Chiesa San Francisco og kirken på Piazza Chiara, inden vi når Piazza Duomo, hvor katedralen står på en højderyg mellem grottebyerne Sasso Caveoso mod syd og Sasso Barisano mod nord. Fra katedralen er et flot syn ud over den nordlige grotteby og vi kan spotte flere kirker. 

På vej mod Sasso Caveoso

Fra udsigtspunktet på Piazza Pascili ved Palazzo Lanfranchi får vi det første betagende vue ud over den sydlige grotteby - Sasso Caveoso. Aldrig har vi set noget lignende. Husene er bygget oven på hinanden med en labyrint af smalle stræder og små pladser. Strædet eller trappen danner taget på huset neden under. Det er dette puslespil, vi skal ned og opleve.

Grottebyen Sasso Caveoso

Mange trapper leder ned til Sasso Caveoso. Foran os på den anden side af den dybe Gravina-kløft ses de forhistoriske huler udgravet af stenalderfolket der i sin tid var et jæger- og samlerfolk, som levede af hvad den omkringliggende skov kunne give. Mange århundrede senere var skoven væk og landbruget indført. Men den klippefyldte jord på den side af kløften var ufrugtbar, så folk flyttede væk og bosatte sig på denne side. Efterhånden som landbruget blev en succes, flyttede folk ud af grotterne og bosatte sig på deres små jordlodder. Grotterne blev derefter benyttet til stalde, kornlagre m.v. 
Da Napoleon i begyndelsen af 1800-tallet havde overdraget al jord til adlen, stod bønderne tomhændet tilbage og måtte tage job som daglejere hos adlen. Det betød fattigdom blandt menigmand og langsomt flyttede folk tilbage til grotterne, som blev indrettet til boliger. Bjergarten tuf er let at arbejde med og man kunne bryde hulerne større og bruge materialet til at bygge videre uden for.

Den historiske Casa Grotta

Men folk levede fattigt og usundt i hulerne og i 1950’erne fandt den italienske stat, at den måtte gøre noget for at få denne skamplet væk fra landkortet. Folk blev købt ud og tvangsflyttet til andre dele af Matera og de sidste blev under protest fjernet så sent som i 1963. Først i 1980’erne begyndte andre folk at tage hulerne i brug igen. Der blev installeret moderne faciliteter og da det var statens ejendom, kunne man få dem gratis, blot man ville gøre boligen tidssvarende indvendigt. Udvendigt måtte intet ændres. Det påskønnede UNESCO i 1993 og medtog Sassi grottebyerne på verdensarvslisten. I dag er her - ud over boliger - tillige hoteller, B&B og restauranter.
Et af grottehusene er indrettet som museum - Casa Grotta - og står urørt som da Giuseppe Vizziello, husets sidste beboer, forlod det.

Mange grottekirker

Området har 130 grottekirker, hvoraf mange kan dateres tilbage til tidlig kristen tid. Rupestrian-kirken Santa Lucia alle Malve er indrettet i en grotte fra 900-tallet, som benediktinermunke indtil 1283 benyttede som kloster. I 1797 blev den nye kirke indrettet og senere benyttet som bolig, med det resultat, at nogle af de freskomalede søjler blev hugget ned og benyttet som mur et andet sted i boligen. I dag kan disse og andre fresker ses på de ellers nøgne klippevægge. Det er ikke tilladt at fotografere i kirken.

Fra udsigtspunktet Belvedere på den anden side af Gravina-kløften, hvor stenaldergrotterne ligger, kan vi nyde udsigten tilbage mod Sassi-grottebyerne.

I morgen kører vi til Otranto og oplever Livets Træ og makaber død, besøger en vingreve med aner til korsridderne og slutter i den barokke by Lecce.