Klassisk busrejse til Gardasøen

Hotel Continantal i Garda

Sent på formiddagen drejer den store luksusbus med 50 passagerer fra hovedvejen og ind på en smal sidegade, kører op over en mindre bakke og glider forsigtigt frem til Hotel Continantal i Garda, som er vores udgangspunkt de næste dage. Vi har været to dage undervejs og rejselederen har underholdt os med historiske facts og anekdoter fra de forskellige bundeslande (tyske regioner), mens vi fra bussen har nydt at se foråret komme nærmere og nærmere. Træerne er sprunget ud, anemonerne er i flor, frugttræerne blomstrer og vinrankerne står med de første spæde skud. 

Hotellet ligger som en halvmåne sydvestligt orienteret, så langt de fleste altaner har sol op ad dagen. Et par høje grantræer skygger dog for enkelte af alterne, hvilket man sikkert priser sig lykkelig over, når først højsommerens skånselsløse sol brager ubarmhjertigt ned over Garda. Foran i haven findes et dejligt swimmingpool, hvor omkring der er liggestole som frit kan benyttes. Gardasøen kan dog ikke ses fra hotellet, selv om der kun er ca. 200 meter - fem minutters gang - til søen og byens centrum. På hotellet serveres der morgenmadsbuffet og ved frokosttid (når vi ikke er på udflugt) tre retters menu, hvilket også gælder om aftenen. Menuerne kan hver dag vælges mellem tre forskellige forretter og tre hovedretter samt to desserter. Dertil er hotellets øl- og vinpriser særdeles rimelige.  
Flere af de medrejsende fortæller, at de har rejst indtil flere gange. - I forhold til flyrejser undgår vi besværet med at slæbe kufferter til indtjekningsskranken, hvor vi ofte skal stå i lange køer, og derefter igen stå i kø ved security for at blive tjekket. Skal man skifte lufthavn undervejs er det helt uudholdeligt. Derfor vælger vi altid busrejser, når vi rejser i Europa, siger en af mine medrejsende. En anden nikker og supplerer: - Vi sætter sammenholdet og dette sociale samvær højt. Det opnår vi ikke på samme måde på en charterrejse, hvor folk nærmest er sig selv nok. Med bussen føler vi os trygge, lige så snart vi sætter os tilrette og der går ikke lang tid før snakken går på kryds og tværs i bussen.

På opdagelse i Garda

Vi har dagen til egen disposition og kan gå på opdagelse i Gardas smalle stræder der har et hav af souvenirbutikker og butikker med forskelligt kunsthåndværk. Eller vi kan gå langs søpromenaden med de mange restauranter, hvor vi kan nyde hvad som helst og betragte folkelivet, der i en stille strøm spankulerer forbi. De mange smukke klassiske og middelalderlige bygninger og buegange er også et studie værd, f.eks. det smukke Palazzo Fregoso, det mere luftige Palazzo la Losa eller byens kirker. Når byturen er ovre, kan vi man slappe af i solen og nyde kaffen ved hotellets pool.

Vandretur over Rocca di Garda til Bardolino

Vi vil vandre en tur op i bjergene og "bestige" Rocca di Garda, den meget karakteristiske klippe der ligger helt ud til søen mellem Garda og Bardolino. Vi kan vælge at tage de mange trapper som går op ad bjerget lige til højre for byens kirke med det smuktklingende navn: Chiesa Parrocchiale de Santa Maria Assunta. Men de mange trin er anstrengende og stien er i dag fyldt med brændenælder. Bedre er det at tage den første gade til venstre for kirken og følge den højre om ad Via Degli Alpini. Det går opad, men fortvivl ikke, her er skiltning. Ved første skarpe sving til højre ses et plateau, hvor vi fortsætter ind gennem skoven og er fremme ved Madonna del Pign - Gardas skytsengel - hvis hvide statue kan ses fra byen. Naturligvis kan dele af byen også ses herfra. Hertil kan alle være med og evt. gå samme vej tilbage.
Ruten fortsætter op over til vejen ender, hvor der svinges skarpt til venstre ind på en stenet sti med trappetrin hist og her. Stien slynger sig op gennem skoven og når en højderyg hvorfra flere stier leder andre steder hen. Vælg første sti på højre hånd som fører op til ruinerne af den antikke borg Rocca Vecchia grundlagt af Longobarderne i det 5. århundrede. Læg mærke til hjulmærkerne på stiens klipper efter århundredes færdsel med hestevogn og kærre. Borgen lå godt beskyttet med stejle klipper på tre af siderne. Eneste vej til borgen var den vi går på. 
Turen op er ikke anstrengende, men ujævn, hvorfor en vandresko med fast sål er det bedste - men i kondisko kan det lade sig gøre. Regn med ca. 40-45 minutter fra byen til klippens top.
Fra toppen fås belønningen gennem en enestående udsigt over Garda og bugten med pynten, hvor Punta San Vigilio ligger, samt udsigten til de bagvedliggende bjerge. På modsatte side ligger Bardolino langt under klippen.

Klosteret Eremo dei Camaldolesi

Fra højderyggen kan vi gå samme vej tilbage eller tage 2. sti på venstre hånd fra der hvor vi kom op fra Garda. Muligvis står der et skilt som viser mod Rocca. Denne sti leder os frem til en grusvej og til klosteret Eremo dei Camaldolesi. Porten til klosteret er lukket, men vi går ind ad døren til venstre herfor og kommer ind i en lille butik, hvor der sælges honning, tørrede svampe, vin og andre delikatesser samt kort etc. Fra butikken går vi ind i klosteret, hvor klosterkirken er et besøg værd. Klosterhaven er der ikke adgang til.

Bardolino blomstrer

Vi følger bilvejen tilbage og holder til højre og vandrer ad landevejen og gennem marker ned mod Bardolino. Vi kan delvist følge den røde skiltning mod Rocca - blot går vi i modsatte retning! Vi kunne sagtens have brugt mere tid i Bardolino, der har et par interessante kirker, men vi går direkte til søpromenaden der her kaldes Rivieraen og som er smukt pyntet med blomster. Fra Bardolino er der ca. tre km. ad søpromenaden tilbage til Garda og undervejs er der flere restauranter og barer.

Sejltur til Riva del Garda

Denne morgen kører vi med bussen nordpå til den lille by Malcesine og går direkte ombord på en af de mange turbåde, der sejler i pendulfart mellem Gardasøens byer. Vi når ikke at se byen, men kan danne os et indtryk af den, mens vi i kraftig vind sejler forbi det berømte Scaligero slot, der rejser sig over byen. Byen har i øvrigt en gondolbane, der kan løfte én op på Monte Baldo - den sneklædte bjergkæde, som løber langs med Gardasøen. Mens vi sejler nordpå, har vi udsigt til stejle klippesider med små landsbyer der klistrer sig til klipperne højt over søen. Båden ligger til ved Limone for at passagerer kan komme af og på. Næste stop er Torbole, inden vi i læ af bjergene glider stille ind i Riva del Garda - søens nordligste by.

I Rive del Garda har vi nogle timer på egen hånd og får lejlighed til at spadsere lidt omkring og nyde de smalle stræder og smukke bygninger. Frokosten spises på en af de mange hyggelige restauranter. 

Udflugt til Venedig

Det tager ca. to timer at køre til Venedig, som vi skal opleve i dag. Men Venedig lader sig ikke se på en dag eller en uge! Skal man opleve Venedig og få byen "under huden" er 14 dage ikke for meget. Men på dagens udflugt fås en fornemmelse af byens dynamik og et glimt af de vigtigste seværdigheder - set udefra. Fra P-pladsen sejles vi i små både ind gennem Canal Grande, mens vi kan betragte lidt af de mange historiske bygninger der omgiver os. Fremme ved Rialtobroen får vi vist, hvor frokosten senere skal indtages, hvorefter vi i første omgang "slippes løs" i en lille time.

Rialtobroen

Rialtobroen indtages med dens væld af turister og venezianere på vej over broen med de mange boder og dyrere forretninger i arkaderne. Fra broen har vi det bedste syn ud over Canal Grande og kan betragte mylderet af både, pramme, vandsporvogne - Vaporettoen - samt gondoler, der kæmper sig vej mellem fartøjerne for at forsvinde ind i smallere og langt roligere kanaler. Dette er lommetyvenes bedste arbejdsplads og vi er blevet advaret om at passe på. Som i alle andre storbyer og steder, hvor der færdes mange mennesker, huserer også lommetyvene.

Omkring Markuspladsen

Efter frokost på bredden af Canal Grande tæt ved Rialtobroen, spadseres til Markuspladsen, så alle er klar over, hvor vi om et par timer skal mødes for at tage båden tilbage til P-pladsen. Herefter har vi tid til at se mere af Markuspladsen der byder på mange af fortidens skatte. Bygninger med mange fine detaljer - ikke mindst den imponerende Basilike San Marcus, det majestætiske Dogepalads med sine søjlegange og flot dekorerede kapitæler, Urtårnet - Torre delle Orologio - og det næsten 100 meter høje klokketårn Kampanilen med Markusløve og forgyldt engel på toppen. Her er flere andre palæer alle med søjlegange, hvorunder vi finder dyre forretninger og caféer som f.eks. den berømte café Florian.

I Venedigs smalle kanaler

Vi trækker væk fra menneskemylderet og spadserer rundt langs de fredfyldte kanaler, hvor nogle er så smalle, at en gondol lige akkurat kan komme gennem. Her findes hyggelige broer, hvoraf her er ca. 400 i Venedig. På pladser ses kirker og tårne, hvor nogle ser ud til at være lige ved at vælte f. eks. klokketårnet til San Maurzios kirke. Vi bevæger os kun i centrum og vender om efter at have besøgt Ponte della Accademia - Akademibroen - med udsigt til kuppelkirken Chiesa della Salute på den anden side af Canal Grande. Efter et par timer mødes vi under en af søjlerne på Markuspladsen - den med Venedigs bevingede løve. Den anden søjle bærer evangelisten Markus.
Sammen spadserer vi langs havnepromenaden forbi Dogepaladset og kan fra en bro se Sukkenes Bro der fører fra Dogepaladset til fangekældrene, hvorfra man næppe slap ud. Man gav det sidste suk på vejen dertil. Den eneste som det lykkedes at undslippe var kvindebedåreren Casanova der slap fri i 1756.
Vi sejler på Canale della Giudecca tilbage til P-pladsen, hvor bussen venter på at bringe os tilbage til Garda.

Sirmione - en skøn by med borg

Dagens udflugt går til Sirmione - kurbyen der ligger på en halvø længst mod syd i Gardasøen. Den imponerende Scaligero-borg fra 1200-tallet tager imod - faktisk skal man gennem borgen for at komme ud på halvøen. En tur rundt på murene er fin og turen op i tårnet er et must, hvis man kan klare de mange trappetrin og ikke lider af højdeskræk. Udsigten fra tårnet er imponerende. Hele halvøen kan ses og nedenfor ligger byen Sirmiones røde og gule tegltage, de smalle gader og åbne pladser.

Catullos Grotte

Men Scaligero-familien kom langtfra først til denne vidunderlige plet. Yderst på halvøen byggede den romerske digter Catullos en agtværdig villa - i århundredet før Kristus fødsel - der i dag kaldes Catullos Grotte. De imponerende ruiner er et besøg værd ligesom det arkæologiske museum, der bl.a. har udstilling fra udgravningerne, som fandt sted i 1939-1948. Tegningen af villaen, der målte 167 x 105 meter, fortæller lidt om, hvor velhavende denne digter må have været.

På vej tilbage ses kirken San Pietro, der p.t. er under udgravning, og snart efter er vi ved spa-hotellet Aquaria, der udover udendørs pool tilbyder alle former for massage og wellness. Inden vi igen skal mødes ved bussen, slår vi et slag omkring den meget smukke Santa Maria Maggiore kirke, hvis indgangsparti har en række buer båret af marmorsøjler.

Verona - med det berømte amfiteater

Kun en times bustransport fra Garda er vi fremme i Verona med det berømte romerske amfiteater - Arenaen. Efter en kort introduktion viser rejselederen os et par af de populæreste steder, og kan så selv gå på opdagelse i denne spændende by. Forsynet med bykort og rejsehåndbog går vi målrettet mod udsigtspunktet oppe bag Det Romerske Teater ved slottet San Pietro. Vi kan vælge at tage de mange anstrengende trapper op til udsigtspunktet, der ligger lidt til højre for Det Romerske Teater, men vælger i stedet den "bløde" vej at spadsere ad Via Fontafona di Sorpa, der er en ganske fredelig og letgået vej. Udsigten udover Veronas tårne, kirker og hustage over maleriske huse - og ikke mindst Adige-floden med den gamle bro Ponte Pietra - er betagende. 
Vi kan næsten ikke løsrive os og da vi har set os mætte, vælger vi trapperne ned og spadserer over Pietrabroen, hvorfra de pittoreske huse tager sig allerbedst ud og er et yndet motiv for kunstmalere.

Fremme ved Veronas katedral bygget mellem 1139 og 87, søger vi ind bag kirken til den vidunderlige klostergård Capitolo, 1140. Gårdens mange søjler, flere steder i to etager, er meget smukke - og så er her der ganske fredeligt.

Veronas smukke pladser

Vi er kun et "stenkast" fra byens vigtigste pladser og besøger først Piazza dei Signori med Veronas smukkeste renæssancebygning Loggia del Consiglio fra 1476, der tidligere fungerede som byens rådhus. Midt på pladsen står en statue af digteren Dante. De omkringliggende paladser og porte er også mageløse. Vi går gennem porten til Mercato Vecchio for at se Fornuftens Trappe (Scala delle Ragione) samt det 84 meter høje klokketårn Torre dei Lamberti. Gennem en anden port kommer vi ud på markedspladsen Piazza delle Erbe. Her er liv ved de mange boder og restauranter. Bagerst på pladsen ses barokpaladset Palazzo Maffei fra 1668, med de seks gudefigurer på toppen. Men pladsen har mange andre seværdige bygninger, der omkranser den berømte fontæne Madonna Verona midt på pladsen.

Julie levede i Verona

Shakespeares berømte drama Romeo og Julie vil bestandigt knytte sig til Verona og Julies hus med altanen ligger tæt på. Vi kommer gennem menneskemylderet og ser også statuen af Julie hvis højre bryst er ganske blankslidt, da overtroen siger, at rører man dette, får man held i kærligheden. Romeos hus er udvendigt noget mere beskedent, i dag i privat eje, og ligger tæt på Piazza dei Signori. 

Omkring Veronas Arena

Byens travle gågade Via Mazzini har et mylder af mennesker, ubevægelige (næsten) gadegøglere, eksklusive modeforretninger m.m. og fører os frem til byens vigtigste attraktion Det Romerske Amfiteater - Arenaen - på Piazza Bra. Vi vandrer rundt om denne, det tredje største romerske amfiteater i verden kun overgået af det i Rom (Colosseum) og det i Pula i Kroatien. Pladsen er på den vestlige side flankeret af særdeles farverige gamle bygninger, hvor vi på restauranterne kan nyde en drik med udsigt til arenaen.
Ved Adige-floden ligger middelalderborgen Castelvecchio fra 1355, som vi også besøger. I borgen findes et museum og i gården finder vi igen en ophøjet ro væk fra turistmasserne. Ved siden af står en af de antikke byporte fra Romertiden, Arco dei Gavi, men den flotteste og mest velbevarede byport fra den tid er Borsari-porten lidt derfra.

Vandring i Møllernes Dal - Valle dei Mulini

Det er fredag og så er det markedsdag i Garda og dagen er til fri disposition. De turnerende handlende har slået deres boder med tøj, sko, lædervarer, duge og tingeltangel op på søpromenaden. Det har vi hurtigt overset. Vi vil hellere på vandretur og unge som er blevet lidt ældre kan også sagtens deltage. Aktive seniorer som er godt gående har flere fine muligheder for vandreture i Gardas bagland. Møllernes Dal lyder som et godt alternativ og den direkte vej er via gaden Via Don Gnocchi og Della Pace og der skulle være fortov hele vejen. Vi vandrer imidlertid en lille omvej via gaden Via San Bernado for at følge vandløbet Torrente Guse som fører os direkte ind i Møllernes Dal, hvorfra vandet kommer. Dalen snævrer hurtigt ind under høje lodrette kalkstensklipper og vi passerer ældre ejendomme, hvor et møllehjul endnu er at se. Vejen følges op i terrænet og vi forbliver på ruten hen over en gammel højbro over dalen. 
Turen er ikke mærket og benyttes også som mountainbike-rute. Så se efter cykelspor og følg dem hvor dette er muligt. Turen går over Castion mod Marciaga gennem olivenlunde og vinmarker. Ved lidt bebyggelse skal vi fortsætte lige ud og ikke dreje ned til venstre, for så havner vi nede ved udgangspunktet. Hvor asfaltvejen drejer til venstre fortsættes lige ud på en smal grusvej over markerne og snart efter passeres Hotel Brand & Denise og turen fortsætter ned ad vejen Via per Marciaga mod Garda. Turen er på ca. seks km.

Hjemtur med en enkelt overnatning

Chaufføren har et par lange dage foran sig, for på hjemturen har vi kun en overnatning i Tyskland. Opholdet i Garda har været fint, maden god og tilstrækkelig, vi har en 4-stjernet bus, en 5-stjernet rejseleder og 6-stjernet chauffør, hvad mere kan man forlange?