Sicilien rundt - del 5/6 - Bjergbyen Enna og italiensk outlet
Dette er den femte af i alt seks rejseartikler med rejsetips til din rejse hele Sicilien rundt.
Italien
Hovedstaden i Italien er Rom.
Befolkningstal: Ca. 61 mio.
Areal: Ca. 301.338 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 1.534 km til Rom. Ca. 2.030 km til Sicilien.
Mest besøgte attraktion: Mest populære destinationer er Toscana, Gardasøen, Lidoen, Piemonte og Rom, men Italien er meget meget mere hele året rundt.
Mere information:
Enna - en højtliggende middelalderby
Midt inde på øen - faktisk så langt fra kysten ligger i Enna-provinsen. I dette frugtbare og kuperede landskab ses flere byer, som er placeret strategisk på toppene af mindre bjerge. Det var sædvanen at placere byerne således i middelalderen, for så var byerne lette at forsvare. På toppen af et 931 meter højt bjerg ligger Enna med et helt eminent udsyn over dalen og vulkanen Etna samt de omkringliggende andre byer f.eks. nabobyen Calascibetta, der ligeledes ligger på en bjergtop. Middelalderbyen Enna spreder sig hen over en langstrakt bjergryg og via en mindre sænkning i bjerget kommer vi over til en anden del af byen.
Rundt i Enna
Hovedgaden i Enna er flankeret af gamle kirker, pittoreske huse og pladser. Men du skal se dig for, for selv i disse smalle gader er her masser af biler med bilister, som bare vil frem! Ennas gamle katedral er fra 1300-tallet og mellem to bygninger er der udsigt til det ottekantede Federico 2. tårn som er 24 meter højt og placeret i en park på en anden af byens højdepunkter.
Castello di Lumbardia
På bjergryggens østlige del og højeste punkt ligger middelalderborgen Castello di Lumbardia med stejle klippesider til tre verdenshjørner. Borgen, der er et fremragende eksempel på den tids forsvarsanlæg, er åben for besøgende. Det er dog ikke muligt at komme ind i selve bygningerne eller tårnene. Her har boet 7.000 soldater fordelt på borges forskellige niveauer og ved at spadsere rundt i de blomsterdækkede indergårde, fås et billede af hvorledes stedet har fungeret, både som handelsplads, som kampplads og bolig for de kongelige. På borgen ses en statue af den syriske slave Euno, der ledte slaveopgøret mod romerne på Sicilien.
Sicilia Outlet Village
På vej retur til Catania kan du, hvis du har lyst til at shoppe, besøge Sicilia Outlet Village lige ved autostradaen mellem Palermo og Catania - en god halv times kørsel fra Enna. Her er opført en hel by af eksklusive modeforretninger, hvor bl.a. Armani, Gucci, Calvin Klein, Versace og alle de andre luksuøse brands har til huse, og hvor du kan få kreditkortet til at gløde - hvis du har det rigtige shoppingsgen.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser