![100 Ekspeditionsskibet MS Fram Fra Hurtigruten Paa Svalbard Spitsbergen Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02046](/media/37298/100-ekspeditionsskibet_ms_fram_fra_hurtigruten_paa_svalbard_spitsbergen_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02046.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=37&rnd=133096227370000000)
Med MS Fram og Hurtigruten på Svalbard
Vi er taget på ferie til Svalbard og skal sejle med Hurtigrutens ekspeditionsskib MS Fram rundt ved disse norske øer - med fantastiske oplevelser undervejs.
Norge
Hovedstaden i Norge er Oslo. Hurtigruten, der også kaldes "Verdens smukkeste sørejse" går fra Bergen op langs Norges vestkyst til Kirkenes. Det tager seks dage at sejle til Kirkenes og fem dage at sejle retur til Bergen. Derudover har Hurtigruten ekspeditionsskibe - f.eks. Fram - som sejler i Arktis med bl.a. Grønland og Svalbard, samt i Antarktis med bl.a. Sydpolen.
Befolkningstal: Ca. 5,2 mio.
Areal: Ca. 385.203 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 484 km til Oslo.
Mest besøgte attraktion: Norge er kendt for sin natur både sommer og vinter.
Mere information:
Spitsbergen på Svalbard
I går var det efterår. I dag - midt i september - er det vinter! Den første sne har lagt sig som et spejlblankt islag og sneen er så småt ved at male de omkringliggende kulfjelde hvide. Vi er kommet fra København via Oslo til Longyearbyen på Svalbard, hvorfra vi med ekspeditionsskibet MS Fram fra Hurtigruten skal på tur ved Spitsbergen og senere ned langs Norges kyst til Bergen. Svalbard ligger ca. 640 km nord for det norske fastland og blot ca. 1.000 km fra Nordpolen, så det er et barsk og koldt sted - men fantastisk smukt, da 60 procent er dækket af isbræer.
Svalbard består af mange småøer samt tre hovedøer - Nordaustlandet, Edgeøya og som den største Spitsbergen. Sidstnævnte fik sit navn af den hollandske opdagelsesrejsende Willem Barents som i 1596 blev sendt på en ekspedition af de hollandske købmænd for at finde nordøstpassagen nord om Rusland til Kina. Da han opdagede øens spidse fjelde, var det naturligt at kalde dette land for Spitsbergen. Faktisk vidste man allerede i vikingetiden, at der lå et land i "den nordlige ende af havet", men stedet var koldt og utilgængeligt, og som bekendt satte vikingerne i stedet vestover mod Island, Grønland og Vinland.
I begyndelsen af 1600-årene kom hvalfangerne til og jagten på hvaler og hvalros fortsatte i de næste 200 år. Behovet for olie til gadebelysningen i de europæiske storbyer var umætteligt.
Senere blev her fundet kul og adskillige steder blev der etableret kulminer, hvoraf nogle fortsat er i drift.
Det er noget af alt dette vi skal opleve på denne krydstogtsekspedition med MS Fram - først og fremmest naturen, levn fra fortidens kulminedrift og kulturen nu og før - og så gør det ikke noget, hvis vi også ser isbjørne.
![102 Spitsbergen Fik Sit Navn Efter De Mange Spidse Fjelde Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02096](/media/37299/102-spitsbergen_fik_sit_navn_efter_de_mange_spidse_fjelde_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02096.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227490000000)
Longyearbyen
Fra lufthavnen i Longyearbyen er der en kort bustransport til hotel Radisson Blue Polar Hotel, hvor vi har en enkelt overnatning, inden vi i morgen går ombord på MS Fram. Selv om det blæser kraftigt og det sner, benyttes tiden på at spadsere op og ned ad gågaden midt i byen, der har både kulturhus, stor administration og købmand m.v. At Longyearbyen også er en kulmineby ses overalt. I udkanten af byen ligger Svalbard Kirke, der altid er åben. Her ligger også byens forsamlingshus, hvor forsamlingsstuen nærmest går i ét med kirkerummet. For enden af gågaden ligger Svalbard Science Center med bl.a. med Svalbard Museet, der viser 400 års natur- og kulturhistorie, med bl.a. udstoppede dyr, jagthytter og polarekspeditioner. Så længe vi opholder os i byens centrum, er her ingen farer. Men i byens udkanter er opsat advarselsskilte om isbjørne og her er det forbudt at spadsere uden egne våben eller uden bevæbnet guide.
![104 Radisson Blue Polar Hotel I Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2089](/media/37300/104-radisson_blue_polar_hotel_i_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2089.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227510000000)
![106 Hovedgade I Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2077](/media/37301/106-hovedgade_i_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2077.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227540000000)
![108 Minearbejder Til Minde Om Fortidens Aktiviteter Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2080](/media/37302/108-minearbejder_til_minde_om_fortidens_aktiviteter_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2080.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227570000000)
![110 Minefjeld Over Svalbard Kirke Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2088](/media/37303/110-minefjeld_over_svalbard_kirke_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2088.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227610000000)
![111 Svalbard Kirke Lidt Uden For Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejse IMG 2083](/media/37304/111-svalbard_kirke_lidt_uden_for_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejse-img_2083.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227620000000)
![112 Kirkerum Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2111](/media/37305/112-kirkerum_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2111.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227640000000)
![114 Rester Fra Fortidens Minedrift Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejserimg 2087](/media/37306/114-rester_fra_fortidens_minedrift_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejserimg_2087.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227670000000)
![120 Udstoppede Dyr Ved Svalbard Science Center Longyearbyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2097](/media/37307/120-udstoppede_dyr_ved_svalbard_science_center_longyearbyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2097.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227710000000)
På ekspeditionsskibet MS Fram
I løbet af natten er MS Fram ankommet fra en ekspedition i Østgrønland, hvor skibet har været ude i fuld storm! Da vi midt på dagen er kommet ombord, venter en stor frokostbuffet, samtidigt med at vi sejler fra Longyearbyen og ud på Isfjorden. Vi finder os hurtigt tilrette på skibet, der har flere saloner, hvorfra man kan nyde udsigten. På flere dæk kan vi komme uden for og mærke kulden bide i kinderne. I to af salonerne holdes der gennem ekspeditionsforløbet forskellige foredrag om Svalbard, om dyre- og planteliv samt om polarforskning.
Med ombord er en stor gruppe tysktalende gæster, men på denne ekspedition er her hele 19 forskellige nationaliteter, så det er naturligt, at foredragene gennemføres dels på tysk, dels på engelsk, der er hovedsproget på MS Fram.
Ved morgen- og frokostbuffeten er her frie siddepladser, mens der ved de fleste aftenmåltider er servering ved fast tildelte pladser. For at serveringen skal ske hurtigt og smidigt sker aftenserveringen i to hold - et omkring kl. 18. og et senere ca. kl. 20. Det er filippinske mænd og kvinder som servicerer os - altid med et smil på læben og et glimt i øjet. Vi bliver naturligvis hilst velkommen af skibets kaptajn, der præsenterer sin nærmeste besætning og ikke mindst ekspeditionsteamet, som er de personer vi kommer mest i kontakt med ved landgangene og foredragene.
Pga. stormvarsel har kaptajnen besluttet ikke at følge den programsatte sejlrute til øen Moffen på 80. breddegrad nord, men i stedet søge ly for stormen længere inde i Isfjorden. Sådan er det på ekspeditioner - man må tilpasse sig naturens luner.
![122 Ekspeditionsskibet MS Fram Fra Hurtigruten Bringer Os Rundt Omkring Paa Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2125](/media/37308/122-ekspeditionsskibet_ms_fram_fra_hurtigruten_bringer_os_rundt_omkring_paa_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2125.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096227720000000)
![200 Kahyt Paa MS Fram Hurtigruten Spitsbergen Svalbard Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2137](/media/37309/200-kahyt_paa_ms_fram_hurtigruten_spitsbergen_svalbard_norge_anne-vibeke_rejser-img_2137.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228000000000)
![208 Sikkerhedsprocedurer Gennemgaes Hurtigruten Spitsbergen Svalbard Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2130](/media/37310/208-sikkerhedsprocedurer_gennemgaes_hurtigruten_spitsbergen_svalbard_norge_anne-vibeke_rejser-img_2130.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228030000000)
![212 Besaetningen Praesenteres Hurtigruten Spitsbergen Svalbard Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2223](/media/37311/212-besaetningen_praesenteres_hurtigruten_spitsbergen_svalbard_norge_anne-vibeke_rejser-img_2223.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228060000000)
![219 Billede Med Polarskibet Fram Hurtigruten Spitsbergen Svalbard Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2397](/media/37312/219-billede_med_polarskibet_fram_hurtigruten_spitsbergen_svalbard_norge_anne-vibeke_rejser-img_2397.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228100000000)
![230 Udendoers Jacuzzi Paa MS Fram Hurtigruten Spitsbergen Svalbard Norge Anne Vibeke Rejser IMG 3365](/media/37313/230-udendoers_jacuzzi_paa_ms_fram_hurtigruten_spitsbergen_svalbard_norge_anne-vibeke_rejser-img_3365.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228130000000)
Den russiske by Barentsburg
Efter et par timers sejlads når vi den russiske kulmineby Barentsburg, hvor vi overværer et folklore-show i kulturhuset flot udført af amatører. Nogle mænd, der til dagligt er kulminearbejdere, synger og spiller, og kvinderne danser i deres forskellige folkedragter.
I mindre grupper bliver vi derefter guidet rundt i byen, der har omkring 250 indbyggere, og ser stedets boligblokke, skole, kulmineselskabet Arktikugols bygning og byens eneste, nyrenoverede hotel. I den kraftige snestorm søger vi et øjebliks ly i det ortodokse kapel, inden vi spadserer tilbage til MF Frams lune saloner.
![300 Ankomst Til Minebyen Barentsburg Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2143](/media/37314/300-ankomst_til_minebyen_barentsburg_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2143.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228460000000)
![302 Kraner Til Minedrift Barentsburg Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2146](/media/37315/302-kraner_til_minedrift_barentsburg_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2146.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228480000000)
![304 MS Fram Ved Havnen I Barentsburg Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2149](/media/37316/304-ms_fram_ved_havnen_i_barentsburg_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2149.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228490000000)
![310 Russisk Forestilling Med Dans Og Sang Barentsburg Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2190](/media/37317/310-russisk_forestilling_med_dans_og_sang_barentsburg_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2190.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228500000000)
![312 Ingen Russisk By Uden En Statue Af Lenin Barentsburg Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2203](/media/37318/312-ingen_russisk_by_uden_en_statue_af_lenin_barentsburg_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2203.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228520000000)
![314 Mod Det Ortodokse Kapel Barentsburg Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2206](/media/37319/314-mod_det_ortodokse_kapel_barentsburg_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2206.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228550000000)
Finhval i Isfjorden
Longyearbyen og Barentsburg er de største permanente helårs bosætninger på Spitsbergen og ligger ved den mægtige Isfjord midt i et gigantisk fjeldkompleks med kulturminder fra alle Svalbards historiske perioder. Her ligger de flade lagdelte fjelde på rad og række omsluttet af bræer.
Midt under formiddagens informationsmøde meldes det fra broen, at der ses finhval foran skibet. Ja, mødet afbrydes og vi kommer hurtigt i noget varmere tøj og ud på dækket i håb om at få et glimt af denne verdens næststørste hval. Finhvalen, der er en bardehval, kan blive 25 meter lang og veje 75 tons. Finhvalen blæser kraftigt, når den skal ånde, så den er let at få øje på. Når den dykker viser den finnen på den krummede ryg og forsvinder i dybet. Man ser ikke halefinnen som på f.eks. pukkelhval eller kaskelot. Finhvalen er en hurtig svømmer og vi når at se den et par gange, inden den er væk.
![401 Ryggen Af En Finhval Som Forsvinder I Isfjorden Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01905](/media/37320/401-ryggen_af_en_finhval_som_forsvinder_i_isfjorden_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01905.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096228930000000)
![407 Isfjorden Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01908](/media/37322/407-isfjorden_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01908.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229070000000)
![405 Bræ Glider Helt Ned Til Havet Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01911](/media/37321/405-brae_glider_helt_ned_til_havet_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01911.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229000000000)
Pyramiden i Billefjorden
I en sidefjord til Isfjorden ligger Billefjorden og her kan vi fra skibet se en af de andre tidligere russiske kulminebyer - Pyramiden - der er anlagt ved et fjeld, som netop ligner en pyramide.
Minedriften er ophørt, men vi kan se de gamle industribygninger. Her lever kun nogle få mennesker året rundt.
![410 Fjeldet Pyramiden Knejser Over Kulminebyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2219](/media/37323/410-fjeldet_pyramiden_knejser_over_kulminebyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2219.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229090000000)
![411 Den Russiske Kulmineby Pyramiden Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01918](/media/37324/411-den_russiske_kulmineby_pyramiden_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01918.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229180000000)
Nordenskjöldbreen
Inderst i Billefjorden sejler MS Fram ganske tæt på den gigantiske Nordenskjöld isbræ, hvor vi kan se at den har kælvet for nylig, da her driver mindre isflager rundt i fjorden. Bræen strækker sig ind over landet, så langt øjet rækker og nede ved havet changerer isen i prægtige blå og grønlige nuancer.
![415 Nordenskjöldbraeen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2231](/media/37325/415-nordenskjoeldbraeen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2231.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229200000000)
![417 Smeltevandstunnel Ved Nordenskjöldbraeen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01923](/media/37326/417-smeltevandstunnel_ved_nordenskjoeldbraeen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01923.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229240000000)
![420 MS Fram Forlader Nordenskjöldbraeen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2237](/media/37327/420-ms_fram_forlader_nordenskjoeldbraeen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2237.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229290000000)
Isbjørn ved Brüsebyen
Over højttaleranlægget meddeles det, at der er set isbjørn på et nøgent klippelandskab tæt ved isbræen. MS Fram ligger ganske stille, mens vi samles på dækket for at få et glimt af dyret. Nogle hundrede meter inde på klipperne ligger en isbjørn. Den er ikke let at få øje på, men folk hjælper hinanden med at få beskrevet stedet. Så rejser bjørnen sig og ser sig omkring, hvorefter den forsvinder bag klipperne. Efter nogen tid, hvor vi venter på at isbjørnen kommer til syne igen, opdager en, at der ligger en anden isbjørn på den anden side af klippetoppen. Måske er det i virkeligheden den samme, som blot har flyttet sig. Nu er isbjørnen kommet lidt tættere på, men fortsat svær at spotte med det blotte øje, så en kikkert er et must på en ekspedition som denne. Hvor er det dejligt, at MS Fram giver os god tid, så alle får mulighed for at se det vi støder på.
![424 Isbjoern Spadserer Bag Klipperne Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01938](/media/37328/424-isbjoern_spadserer_bag_klipperne_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01938.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229310000000)
![425 Fremme Igen Laegger Isbjoernen Sig Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01962](/media/37329/425-fremme_igen_laegger_isbjoernen_sig_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01962.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229340000000)
Landgang ved Brüsebyen
Efter frokost skal vi for første gang prøve en landgang direkte på stranden. Dette foregår ved hjælp af såkaldte polarcirkelbåde, der sejler mellem skibet og landgangsstedet. De første som tager afsted er de bevæbnede medlemmer af ekspeditionsteamet, der før vi gæster får lov til at forlade skibet, har sikret området. Dvs. fundet det helt rigtige landingssted og undersøgt stedet for eventuelle isbjørne. Ekspeditionsteamet placerer sig i en halvcirkel fordelt på hele området og holder vagt. Vi har jo set en isbjørn ikke så langt herfra. I hold kaldes vi til dæk 3, hvor vi ifører os den obligatoriske redningsvest og lejede gummistøvler, inden vi otte ad gangen forlader MS Fram gennem en luge i skibets side. Fra landingsstedet er der nogle hundrede meter til Brüsebyen, som blot består af fire hytter. Her forsøgte man i perioden 1906 til 1921 at få en kulproduktion i gang, men det blev ingen succes. Vi kan fortsat se smalle skinner og en enkelt tipvogn, der har været benyttet til at transportere kullet fra det bagvedliggende fjeld og ned til stranden.
I 2010 var nogle besøgende så uheldige, at der gik ild i en af hytterne som udbrændte, men sysselmannen på Svalbard (den øverst ansvarlige udpeget af den norske stat) lod hytten genopføre og i dag benyttes den til depot og overlevelseshytte.
![430 MS Fram Saetter Kurs Mod Brüsebyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejserdsc01952](/media/37330/430-ms_fram_saetter_kurs_mod_bruesebyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejserdsc01952.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229410000000)
![431 Polarcirkelbåde Fragter Passagerer Til Stranden Ved Brüsebyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02004](/media/37331/431-polarcirkelbaade_fragter_passagerer_til_stranden_ved_bruesebyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02004.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229490000000)
![432 Brüsebyen Er En Stor Flad Slette Med Faa Traehuse Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2240](/media/37332/432-bruesebyen_er_en_stor_flad_slette_med_faa_traehuse_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2240.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229540000000)
![433 Skinnerne Foerer Frem Til Husene Brüsebyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01978](/media/37333/433-skinnerne_foerer_frem_til_husene_bruesebyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01978.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229640000000)
![434 Tipvogne Fra Minedriften I Brüsebyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2253](/media/37334/434-tipvogne_fra_minedriften_i_bruesebyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2253.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229710000000)
![435 Ekspeditionsleder Line Overgaard Brüsebyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2249](/media/37335/435-ekspeditionsleder_line_overgaard_bruesebyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2249.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229730000000)
På vejen tilbage mod landingsstedet kan den sparsomme vegetation iagttages. Den arktiske korte sommer er forbi og på de tre sommermåneder når væksterne at blomsterne og sætte frø under midnatssolens varmende stråler. I det flade landskab tættest på fjorden ses nogle forunderlige linier i jorden, hvilket viser sig at være ar efter landhævningen. Da isen forsvandt efter sidste istid, mindskedes trykket på jorden, hvorefter jorden hævede sig - hvilket den fortsat gør. Da naturen på Svalbard er fredet og ændringer i dette barske område kun sker langsomt, kan fænomener som disse opleves.
Tilbage på MS Fram skylles støvlerne i vand, hvorved det sikres at mikroorganismer m.v. ikke transporteres til andre steder i det sårbare arktiske område.
![472 Tilbage Til MS Fram Brüsebyen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC01979](/media/37336/472-tilbage_til_ms_fram_bruesebyen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc01979.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096229780000000)
Isbræerne i Hornsund
Næste morgen er vi i Syd Spitsbergen Nationalpark, hvor MS Fram sejler ind gennem Svalbards sydligste fjord Hornsund til Burgerbugta. Igen er vi omgivet af majestætiske fjeldtoppe og dramatiske fjorde, hvor isbræerne glider helt ned til vandet, der på dybeste sted er 260 meter dybt. Under sidste istid var Hornsund fyldt med is og Burgerbukta var en af sidedalene som forsynede hovedbræen med is. Med polarcirkelbådene kommer vi på land og spadserer op på en kantmoræne mellem to isbræer. Nogle har valgt at tage med på en kajaktur i det isfyldte farvand. Andre drager på brævandring og oplever isen på nærmeste hold. Da vi kommer op på morænekanten, bliver vi orienteret om, at der nede langs vandet er set daggamle isbjørnespor! Men isbjørnen ser vi ikke. Turen op til toppen af morænekanten er jævn og ikke vanskelig og herfra er der et flot vue til farvespillet i isbræerne med dybe spalter, fjorden med MS Fram og de bagved liggende spidse fjelde med bl.a. Hornsundtidnen, 1.431 moh. der et øjeblik stikker frem af skyerne. Vi bruger det meste af dagen med at sejle længere ind i det 30 km. lange Hornsund og kommer forbi det ejendommelige fjeld, som måske har givet stedet sit navn. Da vi passerer fjeldet kan vi se, at det svajer og minder det om et enkeltstående horn fra et dyr. En af de tidlige opdagelsesrejsende engelske Jonas Poole var her i 1610-12 og fik en del af et rensdyrgevir med sig hjem. "De tog en del af rensdyrhornet med ombord" hedder det sig. Derfor kaldtes stedet Horn Sound. Om det var et tilhørende fjeld der blev taget eller geviret fra et rensdyr, fortæller sagnet intet om. Inderst i sundet er vi omgivet af bræer på tre sider Storbreen og Hornbreen og i eftermiddagssolens lys er isen betagende smuk - særligt da vi ser den kælve og store isstykker glider ud i havet.
![500 Fjeldspids Som Et Horn I Hornsund Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2360](/media/37337/500-fjeldspids_som_et_horn_i_hornsund_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2360.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230130000000)
![502 Brae Ved Hornsund Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejserimg 2286](/media/37338/502-brae_ved_hornsund_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejserimg_2286.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230160000000)
![504 Landgang Ved Morænekant Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2320](/media/37339/504-landgang_ved_moraenekant_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2320.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230190000000)
![505 Vandring Ved Moraenekanten Hornsund Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02065](/media/37340/505-vandring_ved_moraenekanten_hornsund_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02065.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230220000000)
![506 Til Tops Paa Moraenekanten Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2315](/media/37341/506-til_tops_paa_moraenekanten_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2315.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230230000000)
![508 Udsigt Mod Braekant Ved Havet Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2297](/media/37342/508-udsigt_mod_braekant_ved_havet_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2297.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230260000000)
![510 Isen I Groenlige Farver Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02034](/media/37343/510-isen_i_groenlige_farver_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02034.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230340000000)
![512 Spalter I Isen Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02062](/media/37344/512-spalter_i_isen_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02062.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230420000000)
Flere finhvaler
MS Fram har sat kursen ud af Hornsund og vi har svært ved at forlade dækket, så smukt her er med de solbeskinnede fjelde til alle sider. Om sommeren yngler her mange forskellige søfugle, men de er for længst fløjet til havs. Og området er kendt for af have mange isbjørne, så vi holder udkig. Snart er vi på åbent hav og der går ikke lang tid før der igen meldes om finhvaler forude. MS Fram retter stævnen sydover og sætter kurs mod Bjørnøen, hvor vi forventer at være næste morgen.
![520 Vindunderligt Skyggespil Paa Fjeldene Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02116](/media/37345/520-vindunderligt_skyggespil_paa_fjeldene_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02116.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230520000000)
![521 Sneklaedte Fjelde Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02118](/media/37346/521-sneklaedte_fjelde_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02118.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230560000000)
![522 Ud Af Hornsund Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2367](/media/37347/522-ud_af_hornsund_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2367.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230610000000)
![530 Blåst Fra En Finhval Spitsbergen Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02212](/media/37348/530-blaast_fra_en_finhval_spitsbergen_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02212.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096230730000000)
Fuglefjeldene på Bjørnøya
Da vi denne morgen kommer på dækket, er der faldet nysne og alt er dækket, men vejret er klart og solen skinner - selv om det blæser kraftigt og bølgerne er høje. Vi er ca. midtvejs mellem Svalbard og Norges fastland, da fjeldene på den 178 km2 store Bjørnøya dukker op. Øen er nærmest trekantet og blot 20 km. fra nord til syd og ca. 15 km. på det bredeste sted. Det var også Wilhelm Barents som gav Bjørnøen sit navn, for på sin rejse nordover nedlagde ekspeditionen en isbjørn netop her. Pga. sin beliggenhed i Barentshavet er øen blevet stadig mere strategisk interessant, både fra en militær, økonomisk og ressourcemæssig synsvinkel og hører fortsat med til Svalbard. I en lille bugt på øens spidse sydside lægger MS Fram sig mellem høje fuglefjelde i roligt vand. Ekspeditionsteamet undersøger mulighederne for landgang og giver klart signal. Det er blot en 100 meter lang strand mellem høje fuglefjelde som vi får adgang til. På de stejle fjeldsider sidder fortsat enkelte mallemukker, men snart er også de fløjet til havs. En stor flok gæs fouragerer på ryggen af et fjeld, hvor lidt græs fortsat stikker op af sneen. I første halvdel af 1900-årene blev der gjort forsøg med minedrift på øen, men det blev opgivet, og i dag er hele Bjørnøya med det omkringliggende hav (fire nautiske mil) et fredet naturreservat.
![601 Mod Bjoernoeya I Barentshavet Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2417](/media/37349/601-mod_bjoernoeya_i_barentshavet_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2417.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231130000000)
![603 Landsaetning Paa Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser DSC02289](/media/37350/603-landsaetning_paa_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-dsc02289.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231230000000)
![605 En Lille Landstribe Under Lodrette Fjeldsider Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejserdsc02284](/media/37351/605-en_lille_landstribe_under_lodrette_fjeldsider_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejserdsc02284.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231330000000)
![607 Paa Stranden Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2433](/media/37352/607-paa_stranden_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2433.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231380000000)
![611 De Lodrette Sider Er Fuglefjeld Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2438](/media/37354/611-de_lodrette_sider_er_fuglefjeld_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2438.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231410000000)
![610 MS Fram For Anker Ved Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2446](/media/37353/610-ms_fram_for_anker_ved_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2446.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231390000000)
Dramatisk klippekyst
På vejen tilbage til MS Fram sejler polarcirkelbådene os en lille tur langs den dramatiske kyst. Her rejser klipperne sig fuldstændigt lodret op over 100 meter og lidt fra kysten står høje monolitter ensomt i havet. Mens vi har været på Bjørnøen har andre været på fisketur og fanget ikke mindre end 40 torsk, så middagen denne aften står naturligvis på friskfanget fisk, alt mens MS Fram har sat kursen mod Tromsø i Nordnorge.
![615 Dramatisk Klippekyst Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2496](/media/37356/615-dramatisk_klippekyst_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2496.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231460000000)
![613 Langs Kysten Paa Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2465](/media/37355/613-langs_kysten_paa_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2465.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231440000000)
![617 Klippeformationer Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2467](/media/37357/617-klippeformationer_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2467.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231470000000)
![619 Havklipper Bjoernoeya Svalbard Hurtigruten Norge Anne Vibeke Rejser IMG 2486](/media/37358/619-havklipper_bjoernoeya_svalbard_hurtigruten_norge_anne-vibeke_rejser-img_2486.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133096231520000000)
![](https://www.annevibekerejser.dk/media/24636/31-10-20_aalbaek_d2_lowres_2020_foto_rasmus_schoenning-14.jpg)
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser