Vandretur i Trollheimen

Jøldalshytta

Det er nu et par dage siden vi kørte til Gjevillvasshytta, hvor vi har bilen stående, medens vi er på  vandretur Trollheimen. Vi gik i tåge og regnvejr til Jøldalshytta, så der var ikke meget at se den dag. Dog var der en masse blomster i fjeldskoven på Tyrikvamfjeldet og senere så vi flere rensdyr. Vi var spændte på at skulle vade over elven Minilla, men der var etableret en bro. Hen på eftermiddagen var vi fremme ved Jøldalshytta og fik bl.a. at vide, at der havde ligget 10 cm. sne i området for en uge siden!

Trollhetta kræver klart vejr

På turen videre mod Trollheimshytta, vælger vi at gå over Gejthetta, da det fortsat er gråt og regnfuldt. Vi har hørt, at turen gennem dalen er fugtig og efter den megen regn vi fik i går og i nat, så den må vel nærmest være drivvåd! Ruten over Trollhetta kræver klart vejr. På toppen af Gejthetta går vi i en sky, så der er ikke megen udsigt. Vi følger sporet ned gennem den lille elv, der løber ned ad fjeldsiden. Nede i skoven klarer det op, da vi kommer under skyerne og vi kan nu se udover Gråsjøen. Så pludselig ligger den der. Som et trylleri kan vi mellem træerne se Trollheimshytta. Vi får et rum, som vi deler med to andre.
Dagen i forvejen havde vi talt med et par, der kom her fra Trollheimshytta og de fortalte, hvordan der var blevet kredset om dem med stegt ørred og andre lækkerier. Så vores forventninger til aftensmåltidet var store. Men nu var det blevet lørdag og tilstrømningen af fjeldvandrere fra alle retninger var enorm. Den stakkels køkkenmutter ved nok, hvad hun så kan servere. Til så mange mennesker bliver det ikke den store varme ret. I spisesalen (vi kunne lige være der alle sammen) meddeler hun, at de i dag har fornøjelsen af at servere rømmegrød og spegemad. Og alle nordmændene klappede og var meget glade! Jeg fandt så ud af hvad spegemad er: Kold tørret kød, røget kød, to slags spegepølse og brød til! Men rømmegrøden var som altid god!
Det gode råd: Undgå de store hytter på en lørdag!

Hendes første tur i fjeldet

I dag går vi en endagstur ud mod Snota, i håb om at det klarer lidt op. Vi har kun en let oppakning og lidt mad med. Vi passerer en del våde områder og her er mange multebær, blåbær og forskellige blomster. Vi fortsætter mod Snota, selv om toppen fortsat er dækket af en sky. Det kan jo klare op, inden vi når frem. Men nej. Et par timer efter er vi kravlet lidt op ad fjeldet, men kan ikke se toppen. Så hvorfor gå videre op? Vi spiser den medbragte frokost med udsigt ud over terrænet, vi har vandret i.
Der kommer to piger som har besluttet sig for at bestige "bjerget". Den ene fortæller, at det er hendes første tur på fjeldet. Det kan jeg næsten gætte, da hun går i kondisko! Jeg fortæller dem, at det nok er for sent at gå op og at de næppe vil kunne se ret meget. Men de har mod på at fortsætte og snart forsvinder de i skyen over os. Da vi senere spiser aftensmaden og det er ved at være mørkt, er den ene piges mor ved at være nervøs over, hvor pigerne bliver af. Om ikke der kan gøres noget? Heldigvis varer det ikke længe før de dukker op i tudsmørket. Jo, de havde haft en dejlig tur - om end det blev lidt sent! Synd at moderen skulle nå at blive nervøs

Via Nauståfossen til Kårvatn

Nu er vejret perfekt. Høj klar himmel - som kun september kan give det - og ingen vind. Vi forlader Trollheimshytta og begiver os over fjeldet mod Kårvatn. Her passeres en del våde moser, men det gør ikke så meget, for udsynet mod Trollhetta er imponerende, så klart det står mod den blå himmel. Vi går op i fjeldet og ved Salen ser vi fem ørne kredse over os. Vi passerer dybe kløfter med brusende vandfald under os og går fra vandskellet ned i Naustadalen. Vi møder ingen mennesker i dag og finder et sted, hvor vi kan telte. Men vejret er godt og vi synes at være i rimelig god form til at vandre lidt endnu. Vi foretager en afstikker til Nauståfossen og ser det højeste vandfald i Trollheimen. Flot som det falder i flere etager ned i slugten.

Det sidste stykke frem til Kårvatn bliver lang og tung. Vi går på en vej af blød mosejord og synker i for hvert skridt. Men vi ved, at hytten er der ca. en km. fremme. Vi vil gerne telte, men kan ikke finde "en tør plet" i området, så vi beslutter at få et rum på hytten.

Videre mod Innerdalen

Igen meget fint vejr (to dage i træk!) så vi vandrer videre mod Innerdalen. Vi kommer op i 1.168 moh. med en vidunderlig udsigt over fjeldet og går op på Bjøråskarvet, hvorfra vi kan se ned til alle sider. Foran os ligger Innerdalen - med Innerdalstårnet.

Ned mod Innerdalens Turisthytte

Så går det stejlt nedad. Ned mod Innerdalens Turisthytte. Efterhånden som vi kommer ned i dalen, vokser Innerdalstårnet op foran os. Da vi når frem til hytten, beder værten os forsyne os med kaffe og varme vafler, der allerede er stillet frem. Vi er noget forundret over dette. Men vi var ventet. Jo, fra Kårvatn havde de ringet og sagt at vi kom! Sikken en flot service.

Mere end 400 år gammel turisthytte

Den gamle turisthytte, der er mere end 400 år gammel, ligger skråt over for og benyttes ikke længere. Men den står der - i forfalden tilstand. Jeg går ind i den gamle hytte, men kan se, at det måske kan være farligt at bevæge sig på de skrøbelige trapper, så jeg går ikke videre. Den nye hytte er meget lækker og er et af udgangspunkterne for bestigning af Innerdalstårnet og anden bjergbestigning i området.

Mod Bårdsgarden

Turen gennem Innerdalen mod Brådsgarden går på den første del gennem tæt skov på smalle stier. Andre steder går vi over åbne moser og bliver godt beskidte af pløret. Vi går op gennem Innerdalsporten, det smalleste sted i dalen og spiser frokosten oppe i solen.

Vi er godt svedige

Vi er godt svedige og hænger vores skjorter over en sten og støvlerne stilles til tørring i solen, medens fødderne får lidt luft. Hvor er udsigten ned gennem Innerdalen dog flot, så vi har svært ved at løsrive os, men vi skal videre. Vi har nået turens "vendepunkt" og nu går det kun nedad. Vi kan oppe fra fjeldet se Ångardsvatnet på hele turen ned mod Bårdsgarden.

Herlig eftermiddag i solen

Det sidste stykke frem til Bårdsgarden Turisthytte tilbagelægges på en lille grusvej. Men fremme venter der os ren luksus! Vi får et tiltrængt bad og sidder i solen foran turisthytten og sludrer med nogle af de øvrige gæster om dagen tur. Solen bager ned i hovederne på os. Et glas kold øl er bare herligt. 

Mod Gjevilvasshytta

Det fine vejr fortsætter - noget usædvanligt med så mange fantastisk flotte dage - så vi fortsætter vandringen i Trollheimen mod Gjevilvasshytta. Ruten går igen gennem flere moseområder. Som sædvanligt går jeg forrest og har netop passeret en lille mose, da jeg hører konen råbe: "Jeg sidder fast". Jeg går tilbage og ganske rigtigt, der står hun i mudder til knæene. Fuldstændig ubevægelig - tynget af sin rygsæk - med begge støvler dybt begravet i mosens mudder. Nå, så slap jeg endelig af med ....!

Endelig er hun oppe

Spøj til side. Der er jo ikke andet at gøre, end at smide rygsækken, få hendes frigjort fra sin rygsæk og så hive hende op. Med det er ikke lige til. Når vægten lægges over på den ene fod, synker den længere i. Jeg finder nogle grene i skoven og lægger dem ved siden af hendes knæ. Så kan hun komme op på dem. Men bukserne bliver så også mudrede. Pyt, vi skifter senere. Vi runder søen og kommer forbi Vassendsetra. Videre langs søen, hvor vi passerer nogle elve og er sidst på eftermiddagen tilbage på Gjevilvasshytta. Trætte og beskidte - men veltilfredse efter flere gode dage i det norske højfjeld.