Vesterålens hyggelige fiskersamfund

Et krydstogt hvor man også lærer noget

Et fiskevær er et lille fiskersamfund, som man finder utallige af langs Nordnorges kyst. I flere hundrede år har man levet af fiskeri, når de store fiskestimer trak ind til kysten for at gyde i månederne januar til marts. Det var et tilbagevendende arbejde og fiskere kom langvejs fra for at deltage i arbejdet. Få fiskere var stationære og byggede fiskevær og de som også havde lidt landbrug, f.eks. kvæg, får og geder blev kaldt "fiskerbønder". Det er lidt af denne kultur vi skal opleve i dag, da ekspeditionsskibet MS Fram er på kurs mod Vesterålen i Nordnorge. Mens skibet denne formiddag nærmere sig Vesterålen, vises der igen nye film i de to saloner Polhøgda og Framheim. I dag om hvaler og om vegetationen i det høje nord. Andre dage holdes der foredrag, så muligheden for at lære noget nyt er bestemt tilstede. Vi passerer Andenes øverst på øen Andøya under frokostbuffeten og har nu kurs mod Bleiksøya.

Fuglefjeldet Bleiksøya

Bleiksøya er en lille ubeboet ø vest for Andøya. Øen, der er et fredet naturreservat, består mest af et stejlt fuglefjeld, der rejser sig 160 moh. Men fuglene er for længst draget ud i deres naturlige miljø - havet - for at overvintre. Da jeg sidst var her i en af sommermånederne, var her tusindvis af forskellige søfugle bl.a. lunder (søpapegøjer), alke, lomvier, skarv m.fl. og når disse fugle er her, ses også havørne på jagt. Her kan du læse om sommeraktiviteter på Andøya.
Men det er slet ikke havfuglene vi leder efter i dag, men hvaler. Muligheden for at se bl.a. kaskelot ud for Andøya er rimelig stor, da hvalerne er her hele året. Men selv om vi kredser rundt i farvandet i nogle timer, er her ingen hvaler at se denne dag. MS Fram sejler derfor videre sydover langs den vidunderlige kyst med takkede, stejle fjelde.

Ind i skærgården

MS Fram sejler ind mellem øerne og passerer det gamle fiskevær Myre, der i dag er en større by. Vi kommer forbi Øksnes kirke og mens MS Fram snor sig mellem øerne dukker flere og flere småbåde og skibe op og følger os. Det er ikke hver dag, at man ser et skib fra Hurtigruten på disse kanter.
Foran os har vi det 468 meter høje karakteristiske fjeld - Tindstinden - og MS Fram kaster anker i en lille bugt.

Fiskeværet Skipnes

I hold transporteres vi i polarcirkelbådene ind til det lille fiskevær Skipnes, der var en fiskerbondegård frem til begyndelsen af 1900-tallet. Under 1. verdenskrig blev her bygget et stort anlæg til fiskemodtagelse og Skipnes fik sin storhedstid som fiskevær frem til midten af 1960'erne, hvor her arbejdede op mod 60 mand. Så forsvandt fiskene og regeringen førte en centraliseringspolitik, hvilket betød, at de fisk der blev fanget, skulle landes i andre og større byer - f.eks. Myre. Folk flyttede væk og Skipnes forfaldt. I de senere år er Skipnes blevet genopbygget og er nu et ferie- og fritidssted med overnatningsmulighed, restaurant og turistaktiviteter. Vi vises rundt i de maritime bygninger, inden vi smager tørfisk og får en dram i baren.

Rorbua på den anden side

Skipnes ligger i en lille fjord i læ for stormene fra Norskehavet og vi benytter lejligheden til at spadsere over på den anden side af den lille vig, hvor der endnu står nogle rorbua (fiskerhytter) som endnu ikke er renoverede. Herfra kan vi rigtigt se, hvor idyllisk fiskeværet Skipnes ligger og hvor flot det er renoveret.

Anna på Vinje

Oppe på Flaghøjen bag bygningerne blev der i 2014 rejst en statue "Anna på Vinje", til minde om de mange fiskerkoner (kystkvinder), hvis mænd omkom på det farefulde hav. Hun står med et barn på armen og skuer bekymret ud over havet efter sin mand. Kommer han tilbage fra fiskeriet eller !
Anna fra Vinje er en sand personlighed. Anna Serine Kristine Olsdatter (1827-1917) levede i en lille bygd i nærheden. Hun fik 10 børn, men mistede både sin far og sin mand på havet. Ufortrødent udrustede hun selv et fiskerfartøj og satte sin ældste dreng som skipper. Men mistede senere fem af sine sønner. Det er Johannes Rørveit, der har skrevet om sin tipoldemor i bogen "Folket på Vinje".

Vandretur på Tindsøya

Mellem Skipnes og øens andet fiskevær og handelsstation Tinden findes en mærket vandrerute. Du skal påregne at vandreturen tager en times tid og at ruten både er kuperet, stenet og visse steder våd. Så gode vandresko eller vandrestøvler er nødvendige, hvis du skal komme let gennem turen. Til gengæld kommer du gennem en pragtfuld natur med udsigt til havet og det store fjeld Tindstinden. Undervejs kan du studere plantelivet og iagttage havørnene som svæver på opvindene højt over fjeldet.

Handelsstedet Tinden

I ly for havet direkte under Tindstinden ligger frilandsmuseet Handelsstedet Tinden, der i dag er et velbevaret fiskevær af den helt traditionelle type og er derfor norsk kulturarv og fredet i 1994. Helt fra midten af 1500-tallet har der i skiftende perioder levet fiskebønder her. I perioder har her boet mange familier, men i slutningen af 1800-årene var her blot 12 fastboende. Når vinteren kom og den store fiskesæson begyndte var her fyldt af tilrejsende fiskere, der boede i mindre rorbuer. Så blev der tjent penge. Det blev gode tider og i 1950'erne havde fiskerbonden her tre køer, en tyr og flere får. Græs og lyng blev samlet fra fjeldsiderne og på de omkringliggende øer som foder til dyrene. I ældre tid blev også tang brugt som dyrefoder. Det var for det meste kvinder og børn som havde ansvaret for husdyrene, mens mændene koncentrerede sig om fiskeriet. Landbruget på Tinden blev videreført helt til slutningen af 1970'erne.

Da vi nærmer os, får vi øje på de to hvidmalede bygninger som vender gavlene mod på havet, og harmonikamusik byder os velkommen. På den brede trækaj - bryggen - serveres kaffe, te eller saftevand og kage til de "trætte" vandrere, hvorefter vi går på opdagelse i bygningerne. De fleste af bygningerne er fra 1800-tallet og renoverede. Overalt er her minder om den maritime fortid. Her findes også et galleri. Det sjoveste er nok Fiskeboden, hvor man med humor byder os indenfor. Her findes alt muligt - noget til salg, andet kuriositeter. Om man kan få kredit i Fiskeboden? Naturligvis, hvis du er over 80 og har dine forældre med! 
Bag havnebygningerne står Hovedgården fra 1860'erne med hele 29 værelser (privat bolig).

Kurs mod Lofoten

Først på aftenen er vi alle tilbage ombord på MS Fram, hvor vi efter middagen hygger os med andre gæster i panoramasalonen, hvor baren er inden for rækkevidde! Men det bliver ikke sent i dag, da vi allerede kl. 5 næste morgen vil på dækket for at se indsejlingen i Raftsundet og Trollfjorden, inden vi rammer duften af fisk i Lofoten.