Når engene blomstrer omkring Castelo de Vide

Castelo de Vide

Vi er kommet fra Lissabon og vil de næste dage udforske dette spændende landskab, som er ukendt for de fleste, men meget populært blandt de lokale. Grundfjeldet er for det meste granit, og området neden for bjergene har store græsgange med gamle, skyggende korkegetræer, olivenlunde og hvedemarker. Castelo de Vide er en af Portugals smukkeste byer og har rødder helt tilbage før romerne kom hertil. Fra romertiden findes en fontæne med mineralholdigt vand - Fonte da Vila - under en baldakin båret af seks søjler - alt udført i marmor. I begyndelsen af 1300-tallet blev den nuværende forsvarsborg bygget på byens højeste punkt, efter at maurerne blev jaget på porten i 1148. Mange andre små landsbyer i området fik lignende forsvarsanlæg og ligger nærmest som perler på en snor til forsvar mod spanierne, der flere gange i historien har ført krig mod portugiserne.

Fra borgens top kan vi næsten se det halve af Portugal. Borgen er omgivet af hvidkalkede huse og nede i byen findes flere kirker, bl.a. den store Santa Maria Kirke. Her er flere spændende pladser omgivet af fine huse og palæer. Helt fra den tidlige middelalder har her boet en stor jødisk befolkning i bydelen Judiaria og på de stejle, snævre og brostensbelagte stræder ses fortsat jødestjernen på fortovet, som leder én hen til den gamle synagoge, med et lille museum om hebræerne.

Vandring til Carreiras

Hver dag arrangeres en picnic i naturen og den første vandretur starter da også med, at vi vandrer et par kilometer ud af byen til et velassorteret supermarked. Efter at rejselederen har købt ind, fordeles mad og drikkevarer blandt os, inden vi begiver os op i skoven langs en bjergkam, hvorfra der er en fin udsigt mod Castelo de Vide.
Vi er i den nordlige del af naturparken Serra de Sao Mamede og selv om området er blandt de tørreste i Portugal, er her om foråret et blomsterhav overalt. I skoven høres masser af fuglekvidder - selv nattergalen fløjter hele dagen - og da vi kommer over bjergryggen og ned på den anden side, følger vi en flot stenlagt sti fra middelalderen mod bjergbyen Carreiras. Undervejs kommer vi forbi korkegetræer, hvor barken er skrællet af - men det dør træerne ikke af. Otte år senere kan der igen tages bark fra samme træ. Vi ser også mange andre træer bl.a. ægte kastanjer og stenegetræer.

Picnic bag tørstensmur

Bag stengærde ses vinmarker og netop et sådan sted med lidt klipper at sidde på, anretter vi turens første picnic, der naturligvis indbefatter lokale pølser, skinke og forskellige oste samt grøntsager og frugt.

Café og vingård i Carreiras

Carreiras, der ligger 600 moh., består lige som Castelo de Vide af hvidkalkede huse, og i landsbyens centrale café lige ved kirken San Sebastian, får vi en velfortjent kop kaffe. Vores bus holder og venter, for senere at bringe os til vingården Monte do Joan Martins lidt uden for Carreiras, hvor der er dækket op med lokal pølse og ost i forbindelse med en vinsmagning. Herfra er der kun syv km tilbage til Castello de Vide ad landevejen med flotte udsigtspunkter, og de som ikke vil vandre det sidste stykke, kører tilbage med bussen.

Vandring fra Galegos og over Ramila

Denne morgen samler vi vores rejseleder op ved supermarkedet, hvor han har købt ind til dagens picnic og kører derefter videre mod landsbyen Galegos. Herfra starter dagens 10 km. vandretur, der er en tur tæt på grænsen og den spanske region Extremadura, og slutter ved landsbyen Ramila. Vi går ad fine stier og asfalterede veje gennem et varieret landskab med stenblokke og granitklipper, der gennem tiderne har skabt store problemer for bønderne. I dag passes jorden primært af de ældre, da de unge er flyttet til de større byer. 
Engang var hovedbeskæftigelsen smugleri, da det var nemt at bevæge sig mellem landene og ikke blev opdaget af tolderne i det kuperede landskab. Efter EU-optagelsen blev grænseposterne lukket og begge lande har i dag helt åbne og ubemandede grænseovergange.

Grænseovergangen ved Fontanera

Efter at have fulgt vandløbet Ribeira de Galegos i en dyb kløft kommer vi op på et højdedrag og kan se ind i Spanien. Nogle få hundrede meter længere fremme er vi ved grænseovergangen i landsbyen Fontanera. Landsby er så meget sagt, for her er kun et par huse på hver side af grænseovergangen, der tidligere tjente som grænsevagternes boliger. Ud over os, er her ikke et menneske. I Fontanera kan man faktisk sidde med et ben i hvert land.

Flot udsigt mod Marvao

Vandreruten går ofte mellem tørstengærde på begge sider af stien. Bag gærderne står ældgamle oliventræer og kastanjetræer. Duften af rosmarin og vild timian blandes med den søde duft af lavendel. Så har vi udsigt til middelalderbyen Marvao, der ligeledes ligger med en borg på toppen af et bjerg omgivet af hvidkalkede huse. Den besøger vi i morgen.

Frodigheden er enorm

Overalt er her blomster på engene under træerne og langs stengærdene. Et sted passerer vi vandløbet ved at springe fra sten til sten - og det går fint. Den større flod Rio Server passeres via en bro. Midt på dagen finder vi et frodigt sted at spise dagens picnic - naturligvis med udsigt til bjergbyen Mavaro. Efter at have "slået maver" fortsætter vi til Ramila, hvorfra bussen kører os til byen Portagem. Her er det muligt at forfriske sig med et bad i Rio Server, hvor der også ses en flot stenbro fra 1500-tallet, bygget af materialer fra en tidligere romersk bro.

Imponerende middelalderborg i Marvao

Denne dag starter vandringen lidt uden for Potagem og foran os kan vi se middelalderborgen Marvao højt oppe. Vi skal stige ca. 300 højdemeter for at komme op til fæstningen, der ligger 862 moh. Vi følger en middelaldersti op gennem en skov af korkeg med en frodig vegetation mellem træerne. Vejen deler sig efter en km. og efter yderligere en km. står vi ved et tidligere franciskanerkloster, der i dag fungerer som ældrehjem, og har nu blot få meter frem til middelalderborgen. Vi spadserer op gennem byen for at komme ind på selve borgen, der blev bygget af maureren Ibn Marwan på resterne fra romernes fæstning. 

Det var Kong Henriques, der i 1166 fordrev maurerne fra stedet, men udbygningen af borgen tilskrives Kong Sancho i 1226. Ringmuren omkring borgen kom til i det 14. århundrede.
Borgen er bygget helt ude på det yderste af bjergkammen og her har vi god tid til at vandrer rundt på brystværnet og komme op i tårnene, hvorfra der er vid udsigt til landet langt under os.
Man forstår, hvorfor netop dette sted har været eftertragtet som forsvarsanlæg. 

Der er også tid til at gå en tur rundt i byen neden for borgen og se de interessante huse og kirker, inden vi mødes for at fortsætte den fælles vandretur rundt via Abegoa og Forte Souto tilbage mod Portagem.

Sultne som gribbe

På turen rundt finder vi en god plads midt i en olivenlund omgivet af store granitblokke og med udsigt ned i dalen - et ideelt sted at nyde dagens picnic. Over os kredser gribbene. Er det mon os, der ser døde ud efter vandreturen eller er det maden gribbene spejder efter? Efter frokosten er der kort vej tilbage, hvor bussen venter.

Endnu en vinsmagning

Igen i dag er der mulighed for at smage på den lokale vin og på vingården Adego do Prada, der er et lille familieforetagende, serveres der lokal ost og pølse, mens vi prøvesmager gårdens egen olivenolie samt et par forskellige vine, der bedst kan betegnes som anderledes! Herfra er der blot kort afstand tilbage til Castelo de Vide.

Portalegre med gobelinmuseum

Denne formiddag benytter vi i Portalegre, der er områdets hovedby. Vi starter besøget i det berømte gobelinmuseum, Museu da Tapecaria, der viser vævede uldtæpper i både ældre og moderne stil. Allerede i slutningen af 1600-tallet havde byen en glansperiode grundet den lukrative fremstilling af disse vævede vægtæpper. Herefter strejfer vi rundt i byens gamle gader et par timer og ser bl.a. katedralen og den gamle borgruin, inden vi fortsætter til dagens vandretur ved Esperanca og den spanske grænse.

Blomsterpragten ved Esperanca

Vi sættes af bussen ved grænseovergangen til Spanien tæt på landsbyhen Marco - en søvnig flække, der blot består af et par huse. Vi er virkelig kommet på landet og mellem de spredte landejendomme er vi omgiver af en frodighed som vi sjældent ser. Overalt blomstrer engene med farverige blomster - gule, hvide og røde - og ind i mellem hele marker med vild lavendel. Her er en duft uden lige. Midt i dette vidunderlige landskab finder vi skygge under en korkeg og anretter dagens picnic. Herefter vandrer vi videre mod Hortas de Baixo - en anden lille flække.

Tusindårige klippemalerier

Vi laver en afstikker fra den markerede vandrerute for at se de mere end 5.000 år gamle klippemalerier ved Pinturas Ruoestres Lapa dos Gaivoes. Røde aftegninger af dyr og mennesker samt andre tegn vidner om at stenalderfolk har holdt til i disse frodige egne.
Vandreturen fortsætter ad god grusvej igen omgivet af blomstrende enge så langt øjet rækker, og slutter i landsbyen Esperanca, hvor støvet fra landevejen skylles væk på byens café.
Denne aften sættes der punktum med en fælles afskedsmiddag på Server Rio Restaurante i Portagem efter en berigende vandreferie.

Et stop i Estremoz

Vi forlader Castelo de Vide og Serra de Sao Mamede for at køre tilbage til vores udgangspunkt i Lissabon, men på vejen stopper vi i byen Estremoz. Vi spadserer op til det kongelige slot på bjerget midt i byen og besøger en flot indrettet Pousada Rainha Santa Isabel (eksklusivt hotel indrettet i historisk bygning). Vi kommer rundt i bygningen og fra det højeste tårn har vi atter en vidunderlig udsigt ud over landskabet og byen nedenfor. 

Efter en vandretur rundt i Estremoz er vi sidst på eftermiddagen tilbage i Lissabon.