Portugal Porto Douro Flodkrydstogt Anne Vibeke Rejser 2021

Sådan er livet ombord på flodkrydstogt på Dourofloden i Portugal

Google Map...
Portugal

Lissabon er hovedstad i Portugal. Ø-grupperne Madeira og Azorerne hører til Portugal.

Befolkningstal: Ca. 10,5 mio.

Areal: Ca. 92.391 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 2.374 km

Mest besøgte attraktion: Byerne Lissabon og Porto samt strandene ved Algarve. Også øgrupperne Madeira samt Azorerne er populære - både for at slappe af ved strandene, men også for at vandre i bjergene.

Mere information:

Rejs på flodkrydstogt på Dourofloden med Riis Rejser

Turistinformation: Portugal

Krydstogt med udgangspunkt i Porto

Flyveturen fra Danmark til Porto gør, at de fleste ankommer hen på eftermiddagen og kan gå ombord på det skib, der skal bringe dig op og ned ad Dourofloden. Har du købt gennem et rejsebureau, så er der transfer fra lufthavnen direkte til skibet. Her står personalet og byder velkommen og de bærer også bagagen ombord, så er ferien i gang.

Skibene tilhører det franske rederi CroisiEurope, og de ligger ved kaj under den sidste af de fem broer - Ponte do Freixo - som forbinder Portos nordlige og sydlige bydele over Rio Douro. Fra skibet er der også udsigt til den 60 meter høje jernbanebro Ponte Dona Maria, som blev bygget i 1877 af Gustave Eiffel (der bl.a. stod bag Eiffeltårnet i Paris).

Skibenes navne er opkaldt efter store portugisiske opdagelsesrejsende som Infante dom Henrique, Henrik Søfareren og Fernão de Magalhães, som bedst kendes under navnet Ferdinand Magellan (1480-1521).

De godt 40 rummelige kahytter har dobbeltsenge, bord og stol samt bad og toilet og med masser af plads til store kufferter under sengen. Her er naturligvis TV og radio samt adgang til 220 volt stikkontakter. Kahytterne er fordelt på tre etager, der også rummer bar med salon samt restaurant. Øverst er der adgang til soldækket, som er delvist overdækket. Efter en velkomstdrik i baren serveres tre retter veltillavet mad med tilhørende vine eller øl ad libitum. Den første aften afsluttes i baren med en præsentation af skibets ca. 30 mand m/k store besætning, der skal servicere gæsterne ombord.

Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser - Dourofloden

Masser af underholdning ombord 

Hver aften er der underholdning ombord. Det kan være en hyggepianist, mens også floklore, hvor du kan opleve portugisisk kultur, som dans og fado. Den aften, hvor skibet ligger til i Barca d’Alva ved den spanske grænse er der spansk aften med spanske retter, flamingodansere, der danser rumba, samba, fandango - og flamingo.

Se Tv-program i fuld længde (classic): Anne-Vibeke Rejser - Dourofloden (2016)

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser