malaga.jpg

10 steder du skal opleve i Malaga

1. Alcazaba borgen – højt over byen

På en bakke midt i byen ligger den mauriske borg Alcazaba, der vidner om, at Malaga som de andre historiske byer i Andalusien også har spillet en stor rolle. Du må ikke snyde dig for at tage derop, om ikke andet så for udsigten over hele kysten. Gibralfaros fæstningsvolde er på imponerende vis bygget i det 14. århundrede.

Du kan gå både op og ned eller bare ned og følge de fine snoede stier, der går under borgen og dens tårne. Borgens historie går tilbage til 1065 og er blandt de største af mauernes bygninger i Spanien. Frem til midten af det 15. årh. var Málaga og store dele af Spanien besat af maurerne, og de gjorde byen rig, fordi meget handel gik gennem Malaga på hele Den Iberiske Halvø. 

Se Anne-Vibeke Rejser - Andalusien

2. Atarazanas - klassisk torvehal

Det er altid noget særlig at handle sammen med de lokale. Især hvis du også bor på en måde – camping eller lejlighed, hvor du selv kan lave mad. Alle ugens dagen på nær søndag er der marked i den smukke gamle markedshal Atarazanas, hvor begge gavle er dekoreres med glasmosaikker. Hovedporten bygget i jern fra det 14. århundrede er velbevaret. Her finder du de lækreste lokale varer som sortfodsskinke, Manchego osten, masser af frugt og grønt, oliven og naturligvis alt godt fra havet. Torvehallen har et arabisk navn for det skibsvært, der lå her og som i 1876 fik en hel ny funktion. I daglig tale hedder den blot El Mercado Central. Hold også øje med andre markeder i byen f.eks. Mercado Merced, der ligger i den gamle bydel og er særlig kendt for gourmet.

3. Picassos fødehjem og museum

Ingen rejse til Malaga uden at bruge tid på Pablo Picassos (1881-1973) – det vil i hvert fald være synd, for han er med god grund byens stolthed. Du kan besøge både hans fødehjem og et museum. Begge dele har været med til, at kunst er i dag er en stor del af Malaga. På Museet kan du opleve de storslåede sale og søjlegange i Buenavista Palace og komme tæt på ca. 200 kunstværker, der viser Picasso arbejde med malerier, men også keramik og skulpturer, som måske vil overraske mange. Der er værker fra de helt unge år til et af Picassos sidste værker "De badende" fra 1971, som Picasso malede i en alder af 90 år. Han producerede over 40.000 værker. Picasso boede kun 10 år af sit liv i Malaga og ligger begravet i Château de Vauvenargues i Frankrig.

4. Katedralen "La Manquita"

Spanierne kalder Malagas imponerende katedral for "La Manquita", den enarmede dame, fordi kirkens andet tårn aldrig blev færdigt. Til gengæld har kirken et gigantisk kirkerum med tre 48 meter høje skibe og et orgel fra 1800-tallet med over 4000 piberør. Altereret er af italiensk marmor, 56 helgenfigurer i træ og et stort maleri af Alonso Cano (1601-1667). Kirken troner midt i byen og et et godt pejlemærke, når du går rundt, fordi tårnet rager godt op i bybilledet. Uden for kirken er der ofte gadegøgl og musikanter.

Påskeoptog i Málaga

Over 65.000 mennesker deltager i Málagas katolske påskeuge, som bliver fejret med imponerende optog, der iscenesætter historien om Jesu død og opstandelse. Hver dag er der 8 optog, hvor mænd fra nogle af de 42 katolske broderskaber bærer pontoner af funklende guld og sølv med figurer af Jomfru Maria og den lidende Jesus på deres skuldre gennem byens menneskefyldte gader. Pontonerne er ledsaget af et orkester og en procession af personer med blafrende alterlys, iført lange kåber og spidse, kegleformede hætter, der dækker deres ansigter bortset fra to sprækker til øjnene.

 

El Pimpi - byens bedste tapas

Vil du prøve lokale retter i Málaga, så besøg den legendariske restaurant Bodega El Pimpi, hvis rød-hvide kæmpe urtepotter og vintønder ses tydeligt på deres udendørs restaurant. Indenfor er signerede vintønder af bl.a. Antonio Banderas, som tilhører en af Málagas broderskaber. Forkæl smagsløgene med skinke og gedeost, rosado fisk eller stegte ansjoser, boquerones, eller møre svinekæber. Uanset hvad du bestiller, smager det godt og betjeningen er helt i top. El Pimpi sælger også den søde vin, Málaga Virgen, ud af huset.

Pedregalejo - idyllisk strandpromenade

Hop på Bus 29 eller 34 fra centrum og sæt kurs mod Pedregalejo, 3 km øst for centrum. Her er ægte ferieidyl langs strandpromenaden med de små kulørte fiskelejerboliger, der er populære som ferieboliger for spaniere og sprogstuderende fra hele verden. Tag badetøjet med og hop i vandet, nyd en slentretur langs strandpromenaden eller slå dig ned på en af de små hyggelige strandrestauranter, Chirinquitos. På El Cabre kan du for få Euro prøve Málagas lokale fiskespecialitet espetos (grillede sardiner) og slukke tørsten med en Clara (øl med fanta) og slutte af med Turron is til dessert.

5. Afstikker til H.C statuen

Det tager kun få mintutter at gå fra gågaden Calle Marqués de Larios til Plaza de la Marina, hvor der er en statue af vores egen H.C. Andersen. Han besøgte Malaga i 1862 i og beskriver byen i sin rejsebeskrivelse ”I Spanien”. ”I ingen af Spaniens Byer har jeg følt mig saa glad, saa hyggeligt hjemme som i Malaga; Folkelivet, Naturen, det aabne Hav, hver især saa rig og uundværlig for mig, fandt jeg her, og dertil det mig endnu vigtigere, jeg fandt elskværdige Mennesker. Afsnittet slutter med “Lev vel, Malaga! jeg hilser Dig igjen, min Kjærlighed!”. Kilde: H. C Andersen Museum, Odense.

Skulpturen forestiller eventyreren sidde på en bænk med sin lille rejsetaske. Han er klar til at læse et eventyr for alle os, der gerne vil sætte sig ved siden af ham på bænken for at høre det. Det er ret hyggeligt. At sætte sig og forestille, at han rent faktisk kunne gøre det.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser