Spanien Fuerteventura SOL 2014 Foto Rasmus Schønning
Tv-programmer

Se to fulde Tv-programmer: Anne-Vibeke Rejser – Fuerteventura

Google Map...
Fuerteventura - De Kanariske Øer

Fuerteventura er den næststørste af de Kanariske Øer i Atlanterhavet. Hovedstaden er Puerto del Rosario. Øen er med sine 1.660 km² godt tre gange så stor som Bornholm og fem gange mindre end Sjælland. Øen kaldes også for en stor sandkasse og har utrolig mange fine sandstrande.

Befolkningstal: Ca. 120.000

Sprog: Spansk (med dialekt)

Areal: Ca. 1.660 km2

Afstand fra Danmark: Ca. 4.520 km (fra København)

Mest besøgte attraktioner: Playa de Sotavento ved Jandia (21 km strand), bjergbyen Betancurie, Naturparken Las Dunas, Kystbyerne Ajuy, El Costillo, Resortet Las Playitas

Mere information:

Turistinfo: Spanien

Turistinfo: Fuerteventura

Resortet Playitas

Anne-Vibeke Rejser - Aktiv ferie på ferieresortet Playitas

Aktiv ferie vinder mere og mere frem og hvis du samtidigt gerne vil være aktiv under sydens sol, så ferien også kan kombineres med badeferie, så er Apollo Resortet Playitas på den spanske ø, Fuerteventura, et sikkert valg. Fuerteventura kaldes også for en stor sandkasse, fordi det ligner den fra luften, men øen har meget mere at byde på end sand. De fleste kommer for at nyde det skønne klima, de enorme sandstrande og det gode badevand. Anne-Vibeke viser dig de mange muligheder på Resortet Playitas og giver rejsetips til at besøge Fuerteventuras mange perler.

Programmet blev sendt første gang den 11.8. 2014 kl. 20.00 på dk4.

Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser - Playitas på Fuerteventura

Anne-Vibeke Rejser - Charterferie til Fuerteventura

Danskerne har de seneste år igen taget de Kanariske øer til sig, og charterferie særligt i vintermånederne er noget danskerne har taget til sig. Det vulkanske landskab, som kendetegner Fuerteventura, kaldes også for Spaniens største sandkasse og det er unægtelig et specielt syn. På Fuerteventura findes over 150 strande, små gemte og hyggelige fiskelejer og stille charmerende byer med smukke kirker og åbne torve, og på øen finder du også de karakteristiske spanske vindmøller. Noget af det, der gør Fuerteventura til en god feriedestination er bl.a. den behagelige varme året rundt, men også den forholdsvis korte afstand fra Danmark.

Programmet blev sendt første gang d. 21.11.2016 kl. 20 på dk4

Se Tv-program i fuld længde: Anne-Vibeke Rejser - charterferie på Fuerteventura

Foredrag i KLUB Anne-Vibeke Rejser om Fuerteventura

Fuerteventura er en af de mange vidunderlige øer, der ligger i Atlanterhavet og som sammen med Kap Verde, Madeira og Azorerne er populære feriemål særligt i vinterhalvåret. Derfor er mange af disse øer også hovedtemaet i et af vores faste foredrag, som du kan se, når du abonnerer på KLUB Anne-Vibeke Rejser.

Se / gense ONLINE foredrag om Atlanterhavsøerne fra januar 2021

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser