![100 Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4297](/media/50865/100-bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4297.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=37&rnd=133431598180000000)
Vandreferie ved Ægæerhavet
Denne ferie i Tyrkiet går til Güzelcamli med vandreture i bl.a. Dilek-halvøens Nationalpark og Milli Naturpark tæt på Ægæerhavet samt udflugt til oldtidsbyen Efesos.
Tyrkiet
Hovedstaden i Tyrkiet er Ankara.
Befolkningstal: Ca 79,5 mio.
Areal: Ca. 783.356 km2
Afstand fra Danmark: Ca 2.698 km
Mest besøgte attraktion: Storbyer som Ankara og Istanbul. Tyrkiet er kendt for at have fine badestrande og gode muligheder for at vandre.
Mere information:
Landsbyen Güzelcamli
Det har regnet usædvanligt voldsomt denne sensommer i bjergene ved Dilek-halvøens Nationalpark - Milli Naturpark - i det vestlige Tyrkiet. Så kraftigt, at der har været stenskred, bjergveje er skyllet væk og floder er gået over sine bredder og revet alt med sig på sin vej mod Ægæerhavet. Men nu skulle det værste være overstået, skønt der fortsat er udsigt til både kulde og regn for de kommende dages vandreture i det gryende efterår.
Vi er rejst til den lille landsby Güzelcamli der ligger 25 km. syd for turistbyen Kusadasi helt ud til den tyrkiske kyst ved Ægæerhavet og indkvarteret på Hotel Karanfil. Alle er naturligvis spændte på at høre vejrudsigten, der næste dag lover fint vejr, hvorfor den danske turleder i samarbejde med den lokale vandreleder og hotelejer - der taler dansk - ændrer lidt i ugeprogrammets rækkefølge.
![700 Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 3953](/media/50935/700-guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_3953.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599740000000)
Sejltur i Ægæerhavet
Solen skinner og vejret er denne dag perfekt til en sejltur langs kysten ved Milli National Park, og efter en sen morgenmad på en af hotellets tagterrasser med udsigt mod byen og bjergene, spadserer vi de ca. 1,5 km. ned gennem landsbyen til havnen, hvor udflugtsskibet Afrodite ligger og venter på os. Sejlturen er ren afslapning og det bekommer os godt efter den lange rejse hertil. Nu kan vi nyde tilværelsen og lade os gennemvarme af solens stråler, mens Afrodite sejler mod Samos-strædet.
Den græske ø Samos ligger blot 1,7 km. fra den tyrkiske kyst, der på dette sted udgør en halvø. Afrodite kaster anker i en lille, idyllisk bugt og så kan der bades i det krystalklare vand. Enkelte har været så forudseende, at de har medbragt snorkel og har glæde af at kunne iagttage de mange fisk. I kabyssen trylles en lun frokostret frem. Efter endnu et stop, sættes kursen tilbage mod Güzelcamli.
![102 Havnen I Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 3959](/media/50866/102-havnen_i_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_3959.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598180000000)
![104 Lokale Fiskerbaade Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 3960](/media/50867/104-lokale_fiskerbaade_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_3960.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598190000000)
![106 Ombord Paa Udflugtsskibet Afrodite Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 3961](/media/50868/106-ombord_paa_udflugtsskibet_afrodite_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_3961.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598200000000)
![108 Langs Kysten I Aegaeerhavet Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 3973](/media/50869/108-langs_kysten_i_aegaeerhavet_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_3973.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598210000000)
![109 Snorkling I Det Krystalklare Hav Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 3986](/media/50870/109-snorkling_i_det_krystalklare_hav_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_3986.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598220000000)
En kølig aften med lækker tyrkisk mad
Det bliver hurtigt køligt, når solen er gået ned, så det er nødvendigt med en ekstra trøje, da vi denne aften spiser under åben himmel på terrassen foran hotellets svømmepøl. Aftenens buffet består af tyrkiske specialiteter - fremstillet fra bunden af hotellets dygtige chefkok.
![710 Aftenens Laekre Tyrkiske Retter Praesenteres Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4001](/media/50936/710-aftenens_laekre_tyrkiske_retter_praesenteres_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4001.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599740000000)
Vandring til Jomfru Marias klosterruin
Efter morgenmaden, spadserer vi fra hotellet direkte op i den bagvedliggende skov og følger den våde, delvist mudrede skovvej op ad bjerget. Nu kan vi se, hvorledes den kraftige regn har gjort skade, men heldigvis har de store vejmaskiner allerede fjernt mudderskred og udbedret skovvejen. Den megen regn har igen fået skovbunden til at blomstre og overalt ses alpevioler. De nedfaldne fyrrenåle ligger som bølger på skovvejen og duften af harpiks rammer os. Her er laurbærbuske, så vi plukker nogle til at tage med hjem. Her er ægte kastanjer, men kastanjerne er allerede ædt af de vildsvin som har rodet rundt i skovbunden. Her er også hindbær, som i skovens skygge ikke har fået sol nok til at modnes. Hist og pist stikker en nøgen jomfru hovedet frem. (Her taler vi om en lille smuk blomst!)
![201 Paa Opbloedt Skovsti Bag Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4012](/media/50871/201-paa_opbloedt_skovsti_bag_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4012.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598340000000)
![202 Noegen Jomfru I Skovbunden Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4041](/media/50872/202-noegen_jomfru_i_skovbunden_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4041.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598360000000)
Med på turen har vi en ung, engelsktalende lokalguide som vandrer forrest, mens turlederen går bagerst og sikrer, at alle kommer med. Nogle vandrer hurtigt, andre lidt langsommere, så vandregruppen bliver hurtigt spredt. Selv går vi lidt i midten og nyder stilheden fri for højrøstet tale. Her er dog ikke helt tyst. Tusindvis af summende honningbier høres overalt - specielt i efeuen, der snor sig op ad skovens træstammer og dufter indbydende. Vi opdager, hvorfor her er så mange bier. Flere steder langs skovvejen og på tilstødende åbne arealer står bistader på rad og række. Mange er desværre slået i stykker og skyllet væk under den megen regn. Men biavlerne arbejder ihærdigt for igen at få gang i honningproduktionen, der er stor her i Güzelcamli. Undervejs har vi fra skoven enkelte udsigtspunkter ud over lavlandet og bugten i Ægæerhavet, men i regndisen er udsigten desværre begrænset.
![210 Bistader Hvor Nogle Er Oedelagt Af Regnvejret Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4021](/media/50873/210-bistader_hvor_nogle_er_oedelagt_af_regnvejret_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4021.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598370000000)
![222 Biavlere Ser Til Deres Mange Medarbejdere Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4043](/media/50874/222-biavlere_ser_til_deres_mange_medarbejdere_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4043.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598370000000)
Jomfru Marias Basilika
Fremme ved ruinerne af et tidligere græsk ortodoks kloster spiser vi de medbragte madpakker, inden vi spadserer hen til basilikaen ved klosteret. Basilikaen, der er viet til Jomfru Maria, er opført i 1200-tallet i typisk byzantinsk middelalderarkitektur. Tidens ælde - og sikkert også jordskælv - har sat sit præg på bygningerne der er faldet sammen og har store revner. Det er ikke helt ufarligt at bevæge sig ind i ruinerne. Der er beviser for, at stedet her har været helligt i lang tid før dette kloster blev bygget. Det kan ingenlunde udelukkes, at Jomfru Maria har været her på sin vej til landsbyen Selcuk, hvor hun døde i et hus, som nu er opkaldt efter hende.
![240 Jomfru Marias Basilika Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4037](/media/50876/240-jomfru_marias_basilika_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4037.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598390000000)
![241 Jomfru Marias Basilika Er Desvaerre En Ruin Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4026](/media/50877/241-jomfru_marias_basilika_er_desvaerre_en_ruin_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4026.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598400000000)
Fra ruinerne har vi dagens bedste udsigt ud over landskabet - også fordi regnbygerne er ophørt. Nu går det ned ad bjerget i et par timer, inden vi møder bussen. Nogle har valgt at komme i termalbad i nabobyen Davutlar og få de ømme muskler gennemvarmet i det 38 grader varme, svovlholdige vand, mens andre tager direkte tilbage til Hotel Karanfil.
![242 Udsigt Taet Ved Jomfru Marias Basilika Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4032](/media/50878/242-udsigt_taet_ved_jomfru_marias_basilika_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4032.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598410000000)
Gennem olivenlunde til vandfald
Det har været koldt i nat. Værelserne, der ikke kan opvarmes, er gennemkolde og egner sig bedst til en lun sommerferie. Væggene er kolde og flisegulvet isnende at træde ud på. Denne morgen viser termometret otte grader!
Dagens korte vandretur går igen til skoven bag hotellet, hvor der fortælles om bl.a. oliventræer og kapers. Vi følger en lille bæk og kommer frem til et lille vandfald. Et indbydende sted til en frisk dukkert, hvis temperaturen havde været 41 grader!
![300 Vandfald I Skoven Bag Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejserimg 4083](/media/50879/300-vandfald_i_skoven_bag_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejserimg_4083.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598540000000)
Moskéen i Güzelcamli
Vi går næsten samme vej tilbage og inde i Güzelcamli besøges den nye moské, der er bygget i 2000. Inden muslimer træder ind i moskéen, skal de vaske sig tre gange, hvilket demonstreres ved den meget smukke vaskeplads. Indenfor dækker et blødt bedetæppe hele gulvet - som man naturligvis betræder uden sko, der stilles uden for moskéen. Et utal af blåmønstrede kakler dækker væggene i fire meters højde. En bue i væggen er imamens plads. Midt i moskéen er en smuk kuppel og på første sal findes ståpladserne til kvinderne - som ikke må blande sig med mændene på det bløde tæppe.
![720 Fontaene Ved Moskéen I Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4423](/media/50937/720-fontaene_ved_moskéen_i_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4423.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599750000000)
![721 Bedehallen Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser MG 4102](/media/50938/721-bedehallen_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-mg_4102.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599770000000)
![722 Udsmykning Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4097](/media/50939/722-udsmykning_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4097.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599780000000)
![723 Kuppelloft Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4096](/media/50940/723-kuppelloft_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4096.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599790000000)
![724 Kvindernes Afsnit I Moskéen Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4105](/media/50941/724-kvindernes_afsnit_i_moskéen_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4105.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599790000000)
Markedsdag
Efter frokost på hotellet kan vi på egen hånd opsøge markedet, som er i landsbyen hver mandag. Her er naturligvis et stort udvalg af friske grøntsager, men her kan vi også købe olivenolie, honning samt andre lokalt producerede delikatesser. Midt på landsbytorvet står en statue af den tyrkiske landsfader Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938). Efter markedsbesøget spadserer vi et stykke nordpå langs standen, der efter stenstranden i byen ændrer sig til den fineste sandstrand.
![310 Markesdag I Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4117](/media/50880/310-markesdag_i_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4117.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598550000000)
![311 Krydderier Og Toerret Frugt Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4107](/media/50948/311-krydderier_og_toerret_frugt_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4107.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133432131520000000)
![312 Chili Og Granatarbler Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4119](/media/50882/312-chili_og_granatarbler_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4119.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598560000000)
![314 Statue Af Landsfaderen Atatürk Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4458](/media/50883/314-statue_af_landsfaderen_atatuerk_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4458.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598570000000)
Med figner og vindruer til Sirince og besøg ved Efesos
Denne morgen får vi det helt kolde gys, for der er intet varmt vand i hanerne! De grå dages manglende sol på hotellets solpaneler oppe på taget, har bevirket, at der intet varmt vand er - og "man har glemt" at tænde for varmen. Det er ikke godt, når temperaturen udenfor viser ni grader. Men solen er vendt tilbage og efter at have kørt ca. en time, kan dagens vandretur begynde.
Vi vandrer langs en bjergryg gennem et meget frugtbart område med bl.a. kirsebærtræer, vinmarker, oliven- og figenlunde. Og der må naturligvis smages på herlighederne. Undervejs har vi udsigt ud over kulturlandskabet og den lavtliggende by Selcuk, og kan gennem kikkerten lige ane søjlerne i oldtidsbyen Efesos, som vi senere på dagen skal besøge.
Vandreturen ender ved landsbyen Sirince, der er en typisk turistby. Her er stort set ikke andet end souvenirbutikker, delikatesseforretninger, barer og caféer. Samt en lind strøm af turister, som i store busser køres hertil for at få gang i omsætningen. Vi spadserer lidt væk fra hovedstrøget og op gennem byens smalle, skrå stræder på bjergsiden, hvor der faktisk er flere ret så pittoreske steder.
![400 Vandring Paa En Hoejderyg I Et Frodigt Landskab Mod Sirince Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4146](/media/50884/400-vandring_paa_en_hoejderyg_i_et_frodigt_landskab_mod_sirince_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4146.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598760000000)
![402 Der Maa Gerne Plukkes Af Frugterne Der Kan Naas Fra Stien Sirince Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4152](/media/50885/402-der_maa_gerne_plukkes_af_frugterne_der_kan_naas_fra_stien_sirince_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4152.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598770000000)
![403 Vandreruten Snor Sig Gennem Kulturlandslab Sirince Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4156](/media/50886/403-vandreruten_snor_sig_gennem_kulturlandslab_sirince_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4156.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598770000000)
![405 Ankomst Til Turistbyen Sirince Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4160](/media/50887/405-ankomst_til_turistbyen_sirince_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4160.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598790000000)
![407 Alt Til Turisterne Sirince Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4162](/media/50888/407-alt_til_turisterne_sirince_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4162.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598790000000)
![408 Idyllisk Gade Paa Bjergsiden Over Sirince Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4166](/media/50889/408-idyllisk_gade_paa_bjergsiden_over_sirince_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4166.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598800000000)
![409 Byhus I Sirince Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4164](/media/50890/409-byhus_i_sirince_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4164.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598810000000)
Oldtidsbyen Efesos
Senere kører bussen os Efesos, hvor en engelsktalende lokalguide beretter om stedets historie og viser os omkring. Efesos er blandt de største og vigtigste arkæologiske områder i Tyrkiet. Allerede omkring 1100 f.Kr. var stedet beboet af hellenerne (grækere) og blev i 600 f.Kr. en græsk koloni, der gennem århundrede voksede til en af regionens største og vigtigste havnebyer. Grækerne byggede bl.a. templer til deres guder og det første Artemis-templet blev opført i 560 f.Kr. Senere nedbrændte det, da Herostratos satte ild til det for at blive berømt og få en plads i verdenshistorien! I 356 f.Kr. blev templet genopbygget - for igen at blive revet ned, da kristendommen holdt sit indtog i det 1. århundrede e.Kr. - dvs mens romerne var her. Templet, der ligger et par kilometer fra selve Efesos, blev bygget til ære for frugtbarhedsgudinden Artemis og var et kolossalt jonisk tempel - det største i antikken - og regnes i dag for et af oldtidens syv vidundere. Dengang lå Efesos tættere på vandet, men landhævninger og tilsanding af floden gør, at Efesos i dag ligger ca. otte km. fra kysten.
![410 Statue Af Frugtbarhedsgudinden Artemis Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4754](/media/50891/410-statue_af_frugtbarhedsgudinden_artemis_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4754.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598930000000)
Imponerende ruinby
Vi stater rundvisningen ved den "bagerste" indgang og ser de romerske bade, kommer forbi Bouleuterionen - samlingsstedet for byrådsmøder - opført i 100-tallet e.Kr. Vi følger hovedgaden - Kuretes-gaden - og ser ruinerne af templer med søjlerækker, relieffer og hovedløse statuer af romere samt det lille teater Odeon. På hver side af den 250 meter lange gade har der været forretninger. Ved Herkulesporten ses den ti meter brede Kuretes-gade falde 20 meter ned mod Celsus-biblioteket i det fjerne.
![420 Kuretes Gaden I Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4232](/media/50892/420-kuretes-gaden_i_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4232.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598940000000)
![421 Bouleuterionen Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4175](/media/50893/421-bouleuterionen_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4175.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598950000000)
![422 Mellem Soejler Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4188](/media/50894/422-mellem_soejler_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4188.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598960000000)
![423 Det Lille Teater Odeon Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4195](/media/50895/423-det_lille_teater_odeon_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4195.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598970000000)
![424 Overblik Set Fra Odeon Teatret Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4197](/media/50896/424-overblik_set_fra_odeon-teatret_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4197.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598980000000)
![425 Buer Og Soejler Ved Domitian Torvet Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4214](/media/50897/425-buer_og_soejler_ved_domitian_torvet_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4214.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431598990000000)
![426 Kapitaeler Og Overligger Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4215](/media/50898/426-kapitaeler_og_overligger_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4215.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599000000000)
![427 Relief Af Sejersgudinden Nike Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4218](/media/50899/427-relief_af_sejersgudinden_nike_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4218.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599010000000)
![428 Herakules Porten Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4234](/media/50900/428-herakules_porten_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4234.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599010000000)
Vi passerer den smukke fontæne Nymphaeum Traiani (102-114 e.Kr.) og ser det fine Hadrians-tempel. Ved Terrassehusene ses fritliggende mosaikker med mønstre og figurer.
![430 Fontainen Nymphaeum Traiani Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4236](/media/50901/430-fontainen_nymphaeum_traiani_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4236.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599020000000)
![434 Hadrians Tempel Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4242](/media/50902/434-hadrians-tempel_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4242.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599030000000)
![435 Gulvmosaik Ved Terrassehusene Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4237](/media/50903/435-gulvmosaik_ved_terrassehusene_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4237.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599050000000)
![436 Gulvmosaik Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4239](/media/50904/436-gulvmosaik_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4239.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599060000000)
Latrinerne - de offentlige romerske toiletter - besigtiges med et genert smil på læben. Her sad man tæt ved hinanden og kunne drøfte verdenssituationen. I en lille kanal med rendende vand foran fødderne kunne man efter besørget, dyppe sin pind forsynet med en vattot i enden, inden man tørrede sig. Papir brugte man ikke, og lukkede kloakafløb var endnu ikke taget i brug. Man satte slaver til at tømme latrinerne.
![440 Offentlige Latriner Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4253](/media/50905/440-offentlige_latriner_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4253.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599070000000)
Mest imponerende er måske det genrejste Celsus-bibliotek bygget mellem 100-117 e.Kr.
![450 Det Historiske Bibliotek Celsus Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4720](/media/50906/450-det_historiske_bibliotek_celsus_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4720.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599070000000)
![451 Celsus Biblioteket Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4731](/media/50907/451-celsus-biblioteket_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4731.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599080000000)
![452 Bibliotekets Udsmykning Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4729](/media/50908/452-bibliotekets_udsmykning_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4729.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599080000000)
![453 Statue Mellem Marmorsoejlerne Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4727](/media/50909/453-statue_mellem_marmorsoejlerne_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4727.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599080000000)
Herfra går vi gennem Mazeus-buen og kan se Det store Teater med plads til 24.000 tilskuere. Teatret i Efesos blev oprindeligt bygget i den hellenistiske periode 300-100 f.Kr. og senere ombygget af romerne i 100 e.Kr. Fra toppen af teatret kan vi se havnegaden, der løber ned til stedet, hvor man mener, at havnen har ligget.
![454 Mazeus Porten Ved Siden Af Celsus Biblioteket Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4260](/media/50910/454-mazeus-porten_ved_siden_af_celsus-biblioteket_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4260.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599090000000)
![460 Det Store Teater I Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4274](/media/50911/460-det_store_teater_i_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4274.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599100000000)
![461 Arenaen Ved Det Store Teater Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4265](/media/50912/461-arenaen_ved_det_store_teater_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4265.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599110000000)
![462 Havnegaden Set Fra Toppen Af Det Store Teater Efesos Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4266](/media/50913/462-havnegaden_set_fra_toppen_af_det_store_teater_efesos_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4266.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599120000000)
Vandring ved Bafa-søen
På denne skønne solskinsmorgen kører vi ca. to timer frem til starten af dagens vandretur ved den store og meget smukt beliggende Bafa Sø. Vi spadserer stejlt op gennem en lille landsby og kommer gennem et stort stenet område skabt af et jordskælv for tusinde år siden. Store klippeblokke ligger hulter til bulter og vandreruten går gennem dette område med spredte oliventræer. Overalt er her betagende udsigter ud over Bafa-søen der ligger indrammet af bjerge. På de opvarmede sten luner firben sig og forsvinder, når vi nærmer os. Her er frodige plateauer med forskellige blomster og lavendelbuske som dufter sødt. Et enkelt sted må vi bruge hænderne for at komme over nogle klipper. Gennem en snæver indgang under en stor klippe, kan vi kile os ned for at se nogle 10.000 år gamle hulemalerier.
![500 Fra Landsby Ved Bafa Soeen Gaar Det Op I Bjergene Ved Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4290](/media/50914/500-fra_landsby_ved_bafa-soeen_gaar_det_op_i_bjergene_ved_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4290.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599270000000)
![501 Landsbyhus Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4287](/media/50915/501-landsbyhus_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4287.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599280000000)
![502 Kig Til Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4301](/media/50916/502-kig_til_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4301.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599290000000)
![503 Frokost Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4310](/media/50917/503-frokost_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4310.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599300000000)
![504 Over Klippeblokke Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4312](/media/50918/504-over_klippeblokke_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4312.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599310000000)
![505 I Hule Med Hulemalerier Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4315](/media/50919/505-i_hule_med_hulemalerier_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4315.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599330000000)
![506 Hulemalerier Fra Stenalderen Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4318](/media/50920/506-hulemalerier_fra_stenalderen_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4318.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599330000000)
Selve ruten er imidlertid ikke vanskeligere end at den kan vandres uden guide. I effektiv vandretid tager det ca. 3/4 time at spadsere frem til en klosterruin fra 600-tallet, hvor vi ser nogle velbevarede fresker malet på undersiden af en naturligt udhulet sten.
Der er slet ingen tvivl om, at denne vandretur så absolut er vandreferies flotteste tur, selv om den er kort, så helt ideelt ville det være, om ruten kunne fortsættes i en cirkel frem til landsbyen eller frem til nabolandsbyen Herakleia, så vi ikke skal gå samme vej tilbage.
![510 Klosterruin Ved Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4334](/media/50921/510-klosterruin_ved_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4334.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599350000000)
![511 Fresker Under Udhulet Sten Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4342](/media/50922/511-fresker_under_udhulet_sten_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4342.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599360000000)
![512 Fresko Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4344](/media/50923/512-fresko_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4344.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599370000000)
![513 Fresko Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4343](/media/50924/513-fresko_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4343.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599380000000)
![514 Fresko Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4345](/media/50925/514-fresko_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4345.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599390000000)
![515 Pause Ved Klosterruinen Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4350](/media/50926/515-pause_ved_klosterruinen_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4350.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599400000000)
![516 Stejlt Ned Fra Bjerget Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4360](/media/50927/516-stejlt_ned_fra_bjerget_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4360.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599410000000)
Bussen kører os frem til Herakleia, hvor vi på strandcaféen kan nyde en forfriskning, iagttage fiskerne og eventuelt bade i brakvandet, inden bussen bringer os tilbage til Güzelcamli.
![520 Fiskerbaade I Herakleia Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4368](/media/50928/520-fiskerbaade_i_herakleia_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4368.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599420000000)
![521 Tid Til En Badetur Ved Herakleia Bafa Soeen Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4364](/media/50929/521-tid_til_en_badetur_ved_herakleia_bafa-soeen_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4364.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599430000000)
Masser af skov i Milli National Park
Temperaturen er fortsat under 10 grader, så i skyggen er det koldt, men dejligt lunt i solen. Denne morgen køres vi ca. 200 højdemeter op i skoven ved Milli National Park og har en lang opstigning i skoven foran os. Det tager ca. tre timer at nå op i 900 moh., hvor den tætte skov endelig åbner sig og vi har den fineste udsigt. Inde i baglandet ses bjergene, der endnu ligger i modlysets blå dis. Mod syd er her udsigt til en lagune, hvor en lang landtange skærmer for Ægæerhavet. Mod nord ses landsbyerne i bugten op mod Kusadasi.
![600 Vandring I Milli National Park Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4396](/media/50930/600-vandring_i_milli_national_park_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4396.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599550000000)
![602 Udsigt Mod Bugt I Aegaeerhavet Milli National Park Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4394](/media/50931/602-udsigt_mod_bugt_i_aegaeerhavet_milli_national_park_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4394.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599560000000)
![603 Bjergsti Milli National Park Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4401](/media/50932/603-bjergsti_milli_national_park_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4401.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599570000000)
Gennem skov - masser af skov
Under toppen af kommunikationsanlægget på bjergets øverste tinde indtager vi den medbragte frokost - dog ikke uden gener af de nærgående hvepse - hvorefter det igen går ned i tæt skov.
Ruten åbner sig dog atter på et lille stykke, hvorfra der er en betagende udsigt til den græske ø Samos, der ligger blot 1,7 km. ude i det azurblå Ægæerhav. Neden for os ses skoven vi skal vandre i, samt en af klippesiderne i den smalle canyon vi skal igennem, før vi når ud på stranden.
Efter ca. seks timers samlet vandring rammer vi den smalle canyon, hvor klippevæggene rejser sig 100 meter lodret over os og hvor det tydelig ses, hvilke ødelæggelser den megen regn har forvoldt. Den lille flod, som løber ved siden af vandrestien, har slet ikke kunnet rumme vandmasserne, der har flydt over og revet sten og grus med sig ned gennem kløften. Sidste del af turen - ca. en time - er som at vandre i en stenet flodseng.
![610 I Skoven Milli National Park Tyrkiet Anne Vibeke Rejserimg 4405](/media/50933/610-i_skoven_milli_national_park_tyrkiet_anne-vibeke_rejserimg_4405.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599580000000)
![616 Udsigt Mod Den Graeske Oe Samos Milli National Park Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4408](/media/50934/616-udsigt_mod_den_graeske_oe_samos_milli_national_park_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4408.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599590000000)
Byvandring i Güzelcamli
På den sidste formiddag i Güzelcamli tilbyder turlederen at tage interesserede med på en lille byvandring, der først går til Zeus Grotte. Denne store vandfyldte klippehule er et valfartssted, hvor besøgende binder hvide sløjfer på buske og træer og ønsker sig et bedre liv.
![730 Nedgang Til Zeus Grotte Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4431](/media/50942/730-nedgang_til_zeus_grotte_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4431.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599800000000)
![731 Soe I Zeus Grotte Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4440](/media/50943/731-soe_i_zeus_grotte_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4440.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599810000000)
Turen fortsætter langs stranden, ind gennem byen og ud til Panionion - et tingsted, hvor ledere fra 12 græske bystater i det antikke Lydien - det vestlige Tyrkiet - mødtes og diskuterede politik.
![740 Langs Stranden Ved Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4455](/media/50947/740-langs_stranden_ved_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4455.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431600460000000)
![741 Det Antikke Tingsted Panionion Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4463](/media/50945/741-det_antikke_tingsted_panionion_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4463.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599830000000)
Midt på dagen er kufferterne pakket og det er tid til at starte turen tilbage til Danmark.
![750 Aftenstemning Ved Moskéen I Güzelcamli Tyrkiet Anne Vibeke Rejser IMG 4385](/media/50946/750-aftenstemning_ved_moskéen_i_guezelcamli_tyrkiet_anne-vibeke_rejser-img_4385.jpg?anchor=center&mode=crop&width=45&height=55&rnd=133431599840000000)
![](https://www.annevibekerejser.dk/media/24636/31-10-20_aalbaek_d2_lowres_2020_foto_rasmus_schoenning-14.jpg)
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser