Bulgarske attraktioner på kanten af Europa

Sofia - byvandring i Bulgariens hovedstad

Efter indkvarteringen på det centralt beliggende St. Sofia Hotel i den gamle bydel er der kort vej at spadsere til et par af Sofias attraktioner denne sene eftermiddag. For enden af hotelgaden passerer vi synagogen og lige på den anden side af hovedgaden ligger Sofias eneste fungerende moské Banya Bashi der blev åbnet i 1566, mens Bulgarien var undererlagt Det Osmanniske Rige. Herfra kan vi se den katolske kirke Sveta Nedelya og ikke langt herfra ligger ortodokse kirker. Her i hovedstaden lever forskellige religioner fredeligt side om side. Vi spadserer forbi præsidentpaladset, som ligger mellem andre regeringsbygninger og ”går under jorden”.

Romerske udgravninger

Omkring fem meter under gadeniveau ses rester fra Romerriget overdækket fra gaden med buet glas, så man kan se ned på de delvist genopførte ruiner. Her er også dele af den originale brolagte gade oprindeligt lagt i 500-årene.

Regeringspaladset og Det Tidligere Kongepalads

På spadsereturen ser vi regeringspaladset, hvor vagter klædt i særlige uniformer passer på og ikke fortrækker en mine, da de bliver spurgt om vi må fotografere! Vi kommer forbi en anden prægtig, gul bygning, der i 1873 blev opført af osmannerne til brug for administration og politi. Efter befrielsen fra tyrkerne i 1878 blev her bolig for den bulgarske konge, hvorfor det kaldes Det Tidligere Kongepalads. I dag er den mondæne bygning vært for Det Nationale Kunstgalleri og Etnografisk Museum.

Den Russiske Kirke - Skt. Nicolaj

Længere fremme ses den meget smukke russiske kirke, der blev opført i 1912-14 med smaragdgrønne spir og løgkupler forgyldt med bladguld doneret af patriarkatet i Moskva. Før vi når frem til et af Sofias vartegn Alexandre Nevski Katedralen passeres en statue af en af de store bulgarske tsarer og den evige ild ved den ukendte soldats grav. Bag disse monumenter ligger den ældste ortodokse kirke i Sofia - Sankt Sophia Basilika - der har givet navn til hovedstaden.

Alexander Nevski Katedralen

Vi besøger den kæmpemæssige russisk-ortodokse Alexander Nevski Katedral der blev opført mellem 1882 og1912 til minde om de mange russere som hjalp Bulgarien fri af 500 års osmannisk undertrykkelse. De gyldne kupler er belagt med omkring 23 kg. bladguld og både bulgarske og russiske kunstnere har dekoreret katedralen med mosaikker og fresker med bibelske scener, forskellige helgener samt en fine ikonostas. Katedralen har plads til ikke mindre end 7.000 personer. 

Nationalteatret og middag

På vej til restaurant Dnbaka, hvor vi skal nyde aftens middag, passerer vi det smukke Ivan Vazko Nationalteater, et neoklassisk bygningsværk fra begyndelsen af 1900-årene, der ligger ud til byparken med fontæne og skyggefulde lindetræer. Efter middagen går vi tilbage til hotellet med Sofia i nattebelysning.

Bulgariens historie i korte træk

Det står hurtigt klart for os, at Bulgarien har haft en lang og spændende historie under forskellige herskere, og for at forstå betydningen af de mange attraktioner og monumenter vi møder på denne rundrejse i Bulgarien, er det nødvendigt at kende lidt til landets historie. Allerede i forhistorisk tid slog stammer sig ned i området og der er fundet flere spor efter de senere stenalderfolk der levede her for omkring 6.000 år siden. Det tidligst kendte folkeslag som slog sig ned i Bulgarien, var thrakerne - et uciviliseret rytterfolk der kom fra det sydlige Rusland omkring 2.000 år f.Kr. Det var også spredte klaner, hvor enkelte stærke konger kunne samle flere klaner under sig i korte perioder, men når denne hersker døde, spredte thrakerne sig igen i selvstændige klaner. Det var thrakerne, der i det 8. århundrede f.Kr. grundlagde Sofia og thrakernes storhedstid var fra omkring 600-300 f.Kr. De fleste oplysninger om thrakerne har man fra græske historieskrivere. I samme periode koloniserede grækerne områder langs Sortehavskysten. Det Thrakiske Rige endte, da Filip af Makedonien (Alexander den Stores far) besatte landet omkring år 300 f.Kr.

Mellem det 1. årh. f.Kr. og det 1. årh. e.Kr. spredte Romerriget sig ud over hele Balkan som de erobrede på blot 100 år. Mange steder byggede romerne fæstninger og byer med arenaer, teatre og stadioner m.m. Efter Romerrigets fald kom bulgarer fra sletterne nord for Sortehavet og bosatte sig i området omkring 500-600-årene og det første bulgarske kongerige opstod i 681. Skiftende klaner fik magten de næste århundreder og den øverste leder kaldte sig tsar. Bulgariens kristne historie går tilbage til 864. Det Første Bulgarske Rige afsluttes, da byzantinske tropper besatte landet, indtil Det Andet Bulgarske Rige opstod i 1185.

I 1396 blev Bulgarien opslugt af Det Osmanniske Rige som besatte landet i næsten 500 år. Under muslimsk ledelse fik visse dele af den bulgarske ortodokse kirke lov til at fortsætte og enkelte kristne klostre blev bevaret. Men meget blev ødelagt, brændt ned eller ændret til moskéer. Modstanden mod osmannerne steg og den russisk-tyrkiske krig i 1877-78 tvang tyrkerne tilbage og der blev indsat en ny tsar i Bulgarien.

Under 1. og 2. verdenskrige holdt Bulgarien med Tyskland og Østrig og i 1946 blev monarkiet afskaffet og landet blev kommunistisk, blev medlem af Warszawa-pagten og blev handelsmæssigt afhængig af Sovjet - indtil Sovjetunionens opløsning i 1991. I dag er det demokratiske Bulgarien med i NATO og EU.

Troyan Klostret - Bulgariens tredje største kloster

Vi forlader Sofia, der med sine ca. 1,5 mio. indbyggere er landets største by, og kører over Balkanbjergene, der er landets største bjergkæde som strækker sig fra Serbien 600 km. gennem Bulgarien til Sortehavet og fylder omkring 20 procent af landet. De øvrige større bjergkæder er Rhodopibjergene, Pirinjbjergene samt Rilabjergene, som vi senere kommer gennem på denne rundrejse. På Balkanbjergenes nordvendte skråninger kommer vi til det betagende Troyan Kloster der blev grundlagt af en ukendt munk og eneboer i 1500-årene. Inden for klostrets tykke mure åbner klostergården sig og her ligger kirken Den Hellige Guds Moder fra 1835. Både udvendigt på og under kirkens buegang samt inde i selve kirkerummet har nogle af Bulgariens dygtigste kunstnere skabt vidunderlige freskoer. Den største attraktion er dog det mirakuløse ikon ”Den Trehåndede Hellige Jomfru” som tiltrækker pilgrimme og som efter sigende helbreder både sjæl og legeme. I klostret bor omkring 10 til 20 munke.

Middelalderborgen Tsarevets i Veliko Tarnova

Tsar Ivan Asen den 1. blev konge i 1190. Inden havde han organiseret opstanden mod byzantinerne i 1185-86 og genskabte Det Andet Bulgarske Rige. Han var en enestående statsmand, men blev myrdet i 1196. Under Det Andet Bulgarske Rige var der fortsat stærk indflydelse fra Det Byzantinske Rige, men alligevel skabte bulgarske arkitekter deres egen karakteristiske byggestil. Det ser vi, da vi besøger den imponerende middelalderborg Tsarevets i Veliko Tarnovo. Borgen er opført i 1100-årene på bjergtoppen Carevec omgivet af floden Jantra, der snor sig omkring bjerget. Vi skal gennem tre vagttårne for at komme ind bag borgens op til 3,6 meter tykke bymur. Langs bymuren ses flere vagttårne og længst mod nord ligger henrettelsesklippen, hvorfra man kastede de dødsdømte ud over klippen og ned i Jantra-floden. Et stykke oppe på højen ligger det rekonstruerede kongepalads, hvor det bulgarske flag vejrer. Herfra blev Bulgariens Det Andet Kongerige regeret. Næsten på toppen af Carevec ligger patriarkens palads med kirken Kristi Himmelfart længst oppe mod Gud. Kirken har moderne fresker som viser episoder i Bulgariens historie. Det skønnes, at der inden for borgens mure levede omkring 1.500 mennesker og borgen blev betragtet som det nye Konstantinopel og blev landets vigtigste kulturelle knudepunkt.

Arbanasi Park Hotel

Vi fortsætter til landsbyen Arbanasi lidt uden for Veliko Tarnovo og indkvarteres på det skønt beliggende Arbanasi Park Hotel. Fra værelsernes terrasser er der vid udsigt mod Balkanbjergene og byen i dalen nedenfor.

Over Donau-sletten til klippekirken ved Ivanovo

Denne dag kører vi nordover gennem den frugtbare Donau-slette, hvor der kilometer efter kilometer ses dyrkede marker med hvede, majs og solsikke. Man kan roligt kalde Donau-sletten, der optager omkring en tredjedel af landets areal, for Bulgariens spisekammer. På nordsiden af Balkanbjergene har man kontinentalt klima med hyppigere nedbør end syd for bjergkæden, hvor klimaet er middelhavspræget. Der kan høstes hvede op til tre gange om året og en stor del af hveden eksporteres. Majs bruges mest til dyrefoder og fra solsikkekernerne udvindes solsikkeolie. Her er for koldt til at oliventræer kan vokse.

I nærheden af byen Ivanovo stopper vi ved Rusenski Lom Natur Park, hvor nogle enestående klippehuler i 1200 og 1300-tallet var rammerne for et større klippekloster - Ærkeenglen Skt. Michaels Kloster. I dag er klippekirken Den Hellige Jomfru Maria den kirke vi skal besøge og den ligger 38 meter over terrænet og er hugget ud i sandstensklipperne. Den næsten urskovsagtige bevoksning har ikke gjort det nemt for fremmede at komme hertil, men i dag kan vi vælge stejle trapper eller gå en mindre, men lettere, omvej på en sti op gennem skoven. Undervejs er der udsigt til de lodrette sandstensklipper med flere huler, hvor eremitter kunne leve i fred. Det lille kirkerum på blot 16 x 4 meter har lidt utydelige fresker på væggene, men på loftet ses en helt række farvestrålende fresker fra 1300-årene, som har sat Den Hellige Jomfru Maria Kirke på UNESCO’s verdensarvsliste. En åbning i den lodrette klippevæg med en lille altan giver et fantastisk syn ud over området.

Ruse ved Donaufloden - det lille Wien

Efter en frokost i Ruse med udsigt ud over Donau-floden, der her danner grænse til Rumænien, tager vi på en mindre byvandring i Ruse, der også kaldes ”Det Lille Wien” pga. de mange fine bygninger inspireret af europæisk arkitektur. Allerede i romertiden blev her anlagt en fæstning og gennem tiden har Ruse været uløseligt forbundet til Donau, hvor man kunne transportere varer til og fra landet. Dette har medvirket til at Ruse blev velhavende og i dag er Bulgariens femte største by. Vi besøger Ruses store Svoboda-plads og ser flere af de fine bygninger undervejs. Midt på pladsen står frihedsmonumentet fra 1908 til ære for de russere som befriede Bulgarien for osmannerne. Øverst på stelen står frihedsgudinden og peger mod nord – hvorfra de befriende russere satte over Donau og bekæmpede tyrkerne. To løver på monumentet viser dels en som bider jernlænken over og en som har lagt sig på våben og skjold ved siden af en fez.

Middelalderborgen Cherven

På vejen tilbage mod vores hotel i Arbanasi besøger vi en af de mest imponerende og bedst bevarede bulgarske middelalderborge - Cherven - der ligger højt på en klippetop. Det var et af Det Andet Bulgarske Riges primære militære, administrative, økonomiske og kulturelle centre mellem det 12. og det 14. århundrede. Men stedet har været benyttet siden det 6. århundrede. Langt det meste er genopbyggede ruiner af huse, paladser og flere kirker. Eneste originale er et forsvarstårn i to etager. Ved de arkæologiske udgravninger fandt man en gravsten med inskription efter tsar Ivan Asen den 2.s (1190-1241) hustru, den ungarske prinsesse Ana-Maria, der døde i 1237.

Shipka-passet

Den næste dag skal vi atter over Balkanbjergene med de mange hårnålesving og gør ophold i Shipka-passet. På toppen af bjerget ses et 31 meter højt monument til minde om slaget mellem bulgarer og russere mod osmannerne i 1877-78. Osmannerne skulle over passet for at hjælpe deres tropper længere mod nord som kæmpede mod de indtrængende russere. Men bulgarske frihedskæmpere ville holde stand i passet og uden rigtige våben forsøgte de at forhindre osmannerne i at forcere passet ved at kaste sten, grene og andet ned på de fremrykkende osmannere. Selv døde kroppe blev benyttet som kasteskyts. Det lykkedes at holde osmannerne tilbage, så russerne kunne erobre passet, men det kostede 5.500 mand på russisk/bulgarsk side og de osmanniske tab var på mere end 13.000 mand. I passet ses en række flag som repræsenterer soldater fra de forskellige lande som deltog i slaget om Shipka-passet.

Den russiske mindekatedral

Få kilometer fra Shipka-passet ligger den russiske mindekatedral Jesu Kristi Fødsels Katedral, der blev bygget i 1902 til minde om de faldne soldater og frihedskæmpere under slaget om Shipka-passet. Det er en farverig katedral i russisk stil med et 53 meter højt tårn og fem forgyldte løgkupler. I mindeparken ses det russiske kors.

Den Thrakiske Grav

Vi fortsætter ned i Rosernes Dal mod byen Kazanlak og besøger Den Thrakiske Grav, der helt tilfældigt blev fundet af nogle soldater i 1944, da se skulle grave på stedet. Det er dog ikke den originale grav, man får lov til at besøge, da man ønsker at beskytte de uerstattelige vægmalerier som i 1979 kom på UNESCO’s verdensarvsliste. Men vi besøger en tro kopi af graven blot få meter fra gravhøjen. Graven er dateret til slutningen af 300-tallet f.Kr. og gennem en smal indgang med skråt loft malet med fresker kommer man ind i det lille, runde gravkammer, der er helt uovertruffen. Det buede loft er dekoreret med kongen og dronningen der modtager gaver, ligesom der ses en højere figur – muligvis en gudinde. Hele freskoen har også heste og musikere som spiller hele vejen rundt på loftet.  

Rosen Museet

Mellem byerne Kazanlak i øst og Karlovo i vest ligger Rosernes dal, hvor man har verdens største produktion af rosenolie som for det meste eksporteres til Frankrig, hvor den indgår i parfumeindustrien. På Rosen Museet i Kazanlak hører vi om fremstilling af rosenolie. Rosenbladene håndplukkes i maj-juni om morgenen, mens der endnu er dug på roserne, hvorefter de sorteres og kommer sammen med vand i destilleringsapparater, der på den måde udvinder rosenbladenes vidunderlige essens. Der skal bruges ca. 2.000 rosenhoveder for at fremstille ét gram olie! Bulgarien omsætter rosenolie for millioner og i museet kan man købe forskellige produkter med rosenolie.

Lokal bulgarsk familie i Kalofer

I den nærliggende by Kalofer besøger vi en lokal bulgarsk familie og hører om deres liv. Det er Dora som fortæller, at familien bor i byen, men i perioder flytter på landet hvor de har en stor køkkenhave med alt hvad de skal bruge af grønt til at forsyne sig selv. Der vises rundt i køkkenhaven og efterfølgende gives der smagsprøver på forskellige produkter bl.a. dejlige, solmodne figner samt den lokale snaps - rakija - som familien selv fremstiller af deres vindruer.

Plovdiv - en af Europas ældste byer

Vi fortsætter over Den Thrakiske Slette syd for Balkanbjergene til Plovdiv, der er Bulgariens næststørste by, hvor vi har en dag med guidet rundvisning i den gamle bydel og tid til på egen hånd at gå på opdagelse. Plovdiv ligger ved floden Marica og er opbygget omkring flere høje. Fund i området viser, at Plovdiv har en historie som går mere end 6.000 år tilbage. Fra floden kan man bl.a. se højen Nebet Tebe (der betyder udsigtstårnet), hvor de første thrakere bosatte sig mellem det 5. og 4-århundrede f.Kr. På højen ses rester af en thrakisk befæstet by - Evmolpija. I 351 f.Kr. besatte kong Filip II af Makedonien byen og kaldte den Philipopolis - efter sig selv.

Romerriget i Plovdiv

Da Romerriget ekspanderede og besatte området år 46 f.Kr. begyndte udbygningen af byen netop fra Nebet Tebe, hvor flere romerske ruiner ses, og spredte sig som ringe i vandet ud over området. På den guidede vandretur gennem Plovdivs gamle bydel ses flere rester fra romernes færden. Vi ser det berømte og et af de bedst bevarede Romerske Teater. Man ved ikke hvornår, men et mudderskred har dækket teatret med et 15 meter tykt mudderlag som har bevaret og beskyttet teatret. Først omkring 1970, da man skulle etablere en vejtunnel, opdagede man det halvrunde teater opført i 90’erne e.Kr. Dengang havde teatret plads til omkring 7.000 tilskuere som kunne overvære skuespil, men også gladiatorkampe og dyrekampe. Teatret blev renoveret i 1980’erne og er i dag et af Plovdivs vartegn, hvor der opføres friluftskoncerter samt operaer under den årlige Verdi-festival med plads til 3.000 tilskuere.

Vi ser også det romerske stadion, der lå i den nordlige del af den befæstede by. Det blev opført i det 2. årh. og var omkring 240 meter langt og 50 meter bredt og havde plads til omkring 30.000 tilskuere, der kom fra nær og fjern for at overvære forskellige sports- og gladiatorkampe. De arkæologiske udgravninger blev påbegyndt i 1907. Et par meter under gadeniveau ses rester af det romerske stadion - herunder nogle af marmorsæderne. Det romerske stadion er langt fra udgravet, da det ligger under nyere bygninger og vil i givet fald blive meget besværligt og dyrt. Enkelte steder kan man inde i forretningerne over stadionet se flere ruiner. En model viser hvorledes stadionet har set ud.

Her er flere udgravninger fra romertiden og et af dem er Forum – Odeon – der var det kommercielle, administrative og religiøse center i byen, ligesom her var teater.

Den klassiske bydel

Fra den tidligere østport til den antikke by Philipopolis spadserer vi ad toppede brosten ind i den klassiske gamle bydel og forbi kirken Sveta Nedelya og når frem til et meget elegant udsmykket hus Georgiadi, der blev opført mellem 1846-48. Huset er et fint eksempel på et symmetrisk opbygget Plovdivhus og er i dag et museum.

Gennem den romerske byport kommer vi inden for de tykke bymure og ser de karakteristiske huse med karnapper bygget ud over gaden. Vi kan langtfra nå at besøge byens mange museer, men alene den historiske stemning ved at spadsere gennem denne bydel er en attraktion.

Det etnografiske museum

I en fornem villa fra 1847 besøger vi det etnografiske museum, der ligger i en skøn have. Huset med en rigt dekoreret facade, blev opført af en velhavende købmand og efter hans død blev huset brugt til bl.a. pigeskole og senere som tobakslager. I dag har museet en omfattende udstilling af bl.a. smykker, klædedragter, møbler og billeder m.m.

St. Constantine og St.Helena kirken

Inden vi forlader den klassiske bydel, når vi at stikke hovederne ind i en af den gamle bydels kirker St. Constantine og St. Helena kirken og ser freskerne.

På egen hånd i Plovdiv

Efter frokost er der ”fri leg” og plads til egne oplevelser og en halv dag er slet ikke nok tid til at se alt i Plovdiv. Vi koncentrerer os om hovedstrøget Alexandar den 1. Gade, hvor det bugner med attraktive forretninger samt caféer og restauranter. Midt på hovedstrøget ligger en af Balkans ældste moskéer Dzhumaya moskéen med en 23 meter høj minaret. Moskéen blev opført i det 14. årh. af osmannerne på et sted, hvor der tidligere lå en bulgarsk kirke.

Herfra snor et par gader sig op på en af Plovdivs andre høje – Klokkebakken - hvor det nuværende klokketårn fra 1809 ringer to gange i døgnet kl. 12.00 og 24.00. Fra bakken er der vid udsigt ud over Plovdiv samt til kommunikationstårnet på samme høj.

Tilbage på hovedstrøget er det tid til blot at sætte sig på en restaurant ved fontænen foran Plovdivs kommunalbygning og nyde et glas bulgarsk vin, mens den lokale befolkning og de mange turister passerer forbi. Plovdiv har flere fontæner bl.a. i den store park, hvor der er musik til springvandet. Ved mørkets frembrud oplyses fontænerne i forskellige farver og vi kan gå tilbage til vores hotel Ramadan.

Middelalderfortet Asen

På vejen gennem Rhodopibjergene stopper vi ved middelalderfortet Asen, der ligger højt på en klipperyg med lodrette klippesider ved et pas på den gamle handelsrute mellem Plovdiv og Det Ægæiske Hav. Stedet er kun tilgængeligt fra en side og har været benyttet siden det 4. årh. f.Kr. af thrakerne og senere under de romerske og byzantinske epoker. De nuværende ruiner menes at være fra den bulgarske periode i 900-årene. Gennem tiderne har man herfra kunne kontrollere trafikken gennem passet og opkræve den nødvendige told og skat, når de handlende skulle passere. Udover ruinerne fra fortets vægge er eneste attraktion den endnu eksisterende og meget smukke kirke Den Hellige Guds Moder fra 1100-årene. Kirken er i to etager med gravkammer i nederste etage og kirkerum i øverste med fine fresker, hvortil man kommer ad en udvendig trappe. Det er ulejligheden værd at tage de mange trapper op til toppen af Asenfortet og nyde udsigten ud over Rhodopibjergene.

Bachkovo klostret - det andenstørste kloster i Bulgarien

Længere inde i bjergkæden ligger det meget smukke Bachkovo kloster, der er bygget i år 1083 og er det andenstørste kloster i Bulgarien. Allerede ved indgangen modtages vi med et smil af en ældre langskægget munk klædt i sin sorte kofte. I klostret bor mellem 20 og 30 munke. Indenfor findes der to klostergårde og flere kirker. Først besøger vi Ærkeenglens kirke med en overdådig ikonostas og en rigdom af fresker og gyldne lamper, ligesom her findes et særligt ikon i sølv af Jomfru Maria.

I den tilstødende klostergård ligger St. Nicolas Tempel - endnu en kirke med fine fresker, hvor kunstnerne også har portrætteret sig selv.

Shiroka Laka - med autentiske rhodopi-huse

Ad snoede bjergveje passerer vi det populære skisportssted Pamporovo, inden vi når landsbyen Shiroka Laka, hvor vi spiser en udsøgt frokost på Hotel Kalina, inden vi spadserer gennem landsbyen og ser de autentiske landsbyhuse. De fleste er i to etager med tykke stenmure og hvidmalede karnapper og ofte har flade sten som tagdækning. Vi ser også den lille landsbykirke Mariæ Himmelfarts-kirke fra 1834. Herefter fortsætter vi gennem Rhodopibjergene til Devin, hvor vi indkvarteres til næste dag. Her oplever vi under aftenens middag en musiker der spiller folkemusik på den bulgarske sækkepibe Kabe Gaida.

Gennem Trigrad kløften til drypstensgrotten Yagodina

Syd for Devin kører vi ind i den smalle Trigrad kløft, der visse steder er så smal, at man ”næsten kan røre” den lodrette klippeside på modsatte side af den rivende flod. Et stykke inde i kløften ligger flere grotter og vi besøger grotten Yagodina, der er en af Bulgariens længste og smukkeste drypstensgrotter. Grottens samlede længde er på 10,5 km. Her lukkes vi ind i hold med en lokal guide, der, i den kun seks grader varme grotte, fortæller om de forskellige formationer vi ser – stalaktitter, stalagmitter, gardiner og det såkaldte leopardskind (små fordybninger i klippevæggen) m.m. På den blot 1,2 km. lange tur gennem grotten er gangarealet asfalteret og her er kun få trapper der skal forceres undervejs. Denne grotte er knyttet til sagnet om Orfeus og Eurydike. Da Eurydike døde af et slangebid og kom i dødsriget Hades, fik Orfeus lov til at hente hende tilbage mod at han ikke så på hende, da hun skulle følge ham op fra dødsriget. Men Orfeus kunne ikke høre om Eurydike fulgte efter ham og blev i tvivl, så han vendte sig om og så, at hun var der - men nu var hun fortabt.

Djævlens Hals - en enorm grotte med underjordisk vandfald

Vi besøger også en anden grotte med Balkans største underjordiske vandfald Djævlens Hals (eller Devil’s Throat som der står på vejskiltet). Allerede ved indgangen kan vi høre bruset fra kaskaderne som styrter ned over klipperne inde i en enorm grotte. Selv om selve ruten gennem grotten ikke er så lang, er der en hel del stejle trapper som skal bestiges, så denne del af grottevandringen er ikke for dårligt gående. Det største udbytte af vandfaldet fås om foråret, når der er mest vand i vandfaldet. Om efteråret kan det være sværere at se! Men høres kan det.

Vinsmagning i Melnik

Hen på eftermiddagen når vi den gamle vinby Melnik i Pirinbjergene. Omkring byen rejser sig op til 150 meter lodrette sandstensklipper de såkaldte Melnik-pyramider. Efter indkvartering på Despot Slav Hotel besøger vi et af byens gamle vinhuse Kordopulovs Hus, der siden 1754 har fremstilet og solgt vin fra Melnik. I husets stueetage, hvor man tidligere pressede vinen og lagde den på store tønder, får vi smagsprøver på tre forskellige vine. En halvtør hvidvin fremstillet på druen misket. En mild rødvin fremstillet på den lokale bredbladet melnik. Den tredje vin er fremstillet på druen Duen, der er avlet på en podning mellem bredbladet melnik og cabernet sauvignon, der giver masser af tannin i vinen.

Rilaklostret - Bulgariens største kloster

Vi sætter kursen nord på mod Rilabjergene, der har Bulgariens højeste bjergtoppe bl.a. det højeste bjerg Musala på 2.925 meter. Dybt inde mellem bjergene  - 35 km. fra hovedvejen - ligger Bulgariens største helligdom - Rilaklostret - der er på UNESCOs Verdensarvsliste.  Det var en munk og hans disciple der lagde grunden til klostret, som dengang lå længere inde i bjergene, men i 1335 blev klostret flyttet til sin nuværende placering. Klostret er omgivet af en 24 meter høj mur som skulle forsvare klostret mod røverbander. Imidlertid brændte hele klostret i 1833, så det kun er det markante Hreljos-tårn midt i klostergården der er tilbage fra 1385. Lige ved tårnet ligger Jesu Kristi Fødsels-kirke opført mellem 1834-48 og udsmykket med fem kupler. Omkring klostergården ses buegange i tre etager hvor munke, pilgrimme og andre turister kan bo. Både udenfor og inde i kirken (hvor der ikke må fotograferes) har landets dygtigste kunstnere skabt nogle farvestrålende fresker og en enestående ikonostas. Her kunne folk, som ofte var analfabeter, gennem hellige ”tegneserier” se hvorledes man skulle leve et kristent og sædeligt liv. Efter besøget nyder vi frokosten på et nærliggende hotel inden vi kører mod Sofias lufthavn for at flyve retur mod Danmark.