100 Den Romerske Akvædukt Pont Du Gard Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2682

Gard og romerne i den sydlige Rhonedal

Google Map...
Frankrig

Hovedstaden i Frankrig er Paris.

Befolkningstal: Ca. 67 mio.

Areal: 643.801 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.229 km til Paris, ca. 1.472 km til Marseille

Mest besøgte attraktion: Paris og andre storbyer, små landsbyer på landet, bjerge at vandre og cykle i, maden og vinen - og ikke mindst historiske slotte og mange fine strande. Og så har Frankrig rigtigt gode skiområder i De Franske Alper.

Mere information:

Turistinformation: Frankrig

Uzès - med gamle historiske bygninger

Platantræerne er sprunget ud, raspmarkerne er gule, kastanjerne lyser i blomst, syren og kirsebær står i fuldt flor denne morgen, hvor jeg kører mod Uzés i departementet Gard. Den gamle del af Uzes ligger inden for bymuren og domineres af slottet Chateau d' Uzés, hvor omkring de gamle huse er bygget. Slottet har været familien Crusols ejendom gennem generationer.

Også den flotte katedral er et besøg værd. Gå på opdagelse gennem de smalle gader og nyd synet af gamle historiske bygninger.

110 Katedralen I Uzés Gard Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2654
Katedralen i Uzés

Nimes - og det romerske amfiteater

I Nimes er det romerske amfiteater et "must". Det er ikke blot en af de største arenaer, men også en af de bedst bevarede arenaer fra Romerriget. Oprindeligt var det grækerne som byggede et amfiteater, men romerne byggede det om i det første århundrede e.Kr. Arenaen er oval - 133 meter lang og 101 meter bred og havde plads til 23.000 tilskuere, der kunne overvære dyrekampe og gladiatorernes dyster. Fra toppen 21 meter oppe har jeg et fint udsyn over byen og får forklaret, at pladserne var reserveret efter de forskellige klasser i samfundet, således at de laveste klasser måtte gå de mange trin højest op til de øverste pladser. Og nogle trapper er der da op, selv om hele gangsystemet er meget snedigt indrettet. Faktisk kunne hele arenaen tømmes for tilskuere på ca. 10 minutter.

120 Det Romerske Amfiteater I Nimes Gard Frankrig Anne Vibeke Rejser IMG 2657
Det romerske amfiteater i Nimes

Amfiteateret

For at beskytte tilskuerne mod den brændende sol kunne der udspændes et kæmpemæssigt sejl, som via et snurrigt spil blev båret af lange stænger. I dag er der 18.000 pladser (40 cm. til hver!), men i vinterhalvåret dækkes selve arenaen over med et kæmpemæssigt telt - kan ikke ses udefra - og så kan op til 6.000 overvære koncerter, sportsarrangementer, tyrefægtning og anden underholdning. I perioden omkring slutningen af november og starten af oktober sættes teltet op og omkring påske tages det ned igen. Disse operationer tager ca. en måned, så forhør dig når du skal besøge arenaen. 

Det romerske rådhus er også en velbevaret bygning med fine søjler omkring.

Pont du Gard

Romerne havde et vandforbrug, der var mere end 10 gange så stort, som det vi har i dag. De mange fontæner, vandingsanlæg og ikke mindst de romerske populære badeanstalter skulle bruge enorme mængder vand. Fra kilderne ved Uzès byggede romerne en vandingskanal på ca. 50 km. til forbrugerne i Nimes. Undervejs går akvædukten rundt om bjerge, gennem tunneller udhugget i bjergene og over floder - herunder den enorme viadukt over floden Gardon - Pont du Gard der stod færdig år 18 f.Kr. Undervejs falder vandingskanalen med ca. 20 cm. pr km. - et næsten uforståeligt ingeniørarbejde med den tids redskaber. Bygningsmaterialerne - sandsten - blev hugget ud i stenbrud og fragtet på flåder op ad floden. Det er muligt at vandre et stykke langs akvædukten.

Ved Pont du Gard findes et 4.000 m2 stort interaktivt museum, der viser alt omkring Pont du Gard, om romerne, om byggestil, om materialer, ja, der er ikke det, museet ikke har med. Her findes også bibliotek, biograf, kongressal, undervisningslokaler o.m.a. I umiddelbar tilknytning til Pont du Gard er der genskabt et kulturlandskab, som det har set ud i fortiden. Her fortæller skiltningen hvad der dyrkes af planter, frugttræer og hvad de forskellige landskaber indeholder. Pont du Gard besøges hvert år af ca. 1,4 mio. mennesker..

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser