Norske Sjusjøen - landrensløbernes paradis

Løjpenettet

Det meste af løjpenettet er meget flot præpareret og har både klassiske langrendsspor samt i midten af løjpen mulighed for at skøjte på skiene. Sjusjøen byder dog ikke på de helt store naturoplevelser, da terrænet er meget ensformigt og for det meste ligger i et skovklædt sommerhusområde.

Rustad

Det er mange år siden vi var ved Sjusjøen (810 moh.) første gang og dengang boede vi også på Rustad, der dengang var Rustad Fjellstue. I mellemtiden er stedet overtaget af næste generation og er i dag udbygget til Rustad Hotel og Fjellstue. Heldigvis er hyggen i den gamle fjeldstue bevaret med masser af nostalgi og gamle norske antikviteter, hvilket også er videreført i den nyere hotelafdeling.

Over Storåsen til Kroksjøen

Denne lillejuleaftensdag fryser det 8 grader og i løbet af den korte vinterdag, kommer solen sent frem over fjeldene i horisonten. Vi har smurt skiene i den nye skistald og glider ud på løjpenettet lige uden for Rustad. Det går lidt opad til Sjusjøen skistadion, der har adskillige rundløjper herunder en oplyst ”natløjpe”. Vi går op over sommerhusområdet ved Storåsen, hvilket er lidt udfordrende. Overalt har den nyfaldne sne med efterfølgende regn klæbet sig fast på grantræerne. Så smukt pudrede træer ser vi sjældent. Vi har tænkt på at følge den markerede løjpe til Lunkefjell, men af uforklarlige grunde er løjpen endnu ikke præpareret, så sneen ligger helt urørt. Vi glider i stedet ned til Kroksjøen (882 moh.) på nordsiden af Storåsen. Enkelte steder er denne løjpe lidt udfordrende – brat nedkørsel. Fra Kroksjøen glider vi tilbage forbi løjpen mod skistadion og fortsætter ned til Sjusjøen, hvor der på nordsiden af søen er et delvist opkørt skispor langs bredden, som fører os direkte tilbage til Rustad efter dagens ca. 16 km.

Rundt om Sollifjellet

Juleaftensdag følger vi sporet langs Sjusjøen og har en let og jævn stigning frem mod Sollifjellet (969 moh.). Udsigten tilbage mod Sjusjøen er bare perfekt. Så går det op mellem Sollifjellet og Mostfjellet (974 moh.), hvor vi drejer fra og følger løjpen rundtog syd om Sollifjellet. Her åbner landskabet sig og vi har et flot vue ud over den trædækkede dal. Herfra får vi et dejligt og jævnt glid nedad mod nordsiden af Natrudstilen (958 moh.) Vi følger rundløjpen syd om Sjusjøen, der betegnes som meget let og en god børne- og begynderute. Det er dog lidt uheldigt, at løjpen ender blindt ved landevejen, der går mod Nordseter. Her må vi have skiene af og spadsere et stykke ad landevejen mod Rustad, inden vi igen finder ud på en løjpe. En skiltning her havde været godt.

Skiltningen ved Sjusjøen er der, men den er mangelfuld! Desværre er flere af vejviserne tilfrosne og man kan dårligt se, hvad der står på de træskilte, som er ved vejviserne. Det er heller ikke ved alle kryds, at der er skiltning. Her kunne man lære noget ved at gøre som på f.eks. Venabufjellet, hvor skiltningen er perfekt. Vi har naturligvis et løjpekort med og kan også følge med via mobiltelefonen på internetportalen Skisporet.no, der både viser løjpenettet og hvor sporet er præpareret. Vi kan sågar følge præpareringsmaskinerne på nettet! Dagens langrendstur blev på ca. 16 km.

Juleaften på Rustad

Mange steder i Norge står middagen juleaften i traditionernes tegn. Man foretrækker at servere mad, som man fik i ”de gode gamle dage”. Her er Rustad ingen undtagelse og julemiddagen er med bl.a. medisterpølse, karbonade og svinekam med rødkål og surkål. Efter kaffen i de hyggelige stuer, hvor bordene er pyntet med håndbroderede juleduge, er der fælles dans omkring juletræet i festsalen, hvor også julemanden kommer forbi, hvilket naturligvis glæder især børnene. Senere serveres et stort kagebord, som slutter juleaften.

Nordseter og Mellsjøen

Det er en perfekt julemorgen, hvor månen ses på den skyfri himmel og vi finder løjpen mod Nordseter, der både går lidt op gennem skoven og ned til P-pladsen ved Nordseter. Der løber en løjpe over Lunkefjell, men den er ikke kørt op! Så selv om blæsten er forstærket og sneen fyger omkring os, fortsætter vi mod Reinsvatnet og kan undervejs beundre udsigten mod det snedækkede Neverfjell (1089 moh.) og det bagved liggende Hafjell og Pellestova. 

Vi går langs Nysætra med små sætere og får vinden i ryggen til vi finder den næste markerede løjpe mod Lunkefjell. Men den er heller ikke kørt op! Vi vil så selv træde sporet i den dybe sne, hvor vi synker omkring 30 cm. ned for hvert skridt. Det er tungt og efter omkring en km. må vi give op og vender om – for det er ”ingen skam å snu - og gøre det i tide” – som der står i de norske fjeldregler

Tilbage på den præparerede løjpe kommer vi til sydsiden af Mellsjøen og drejer af langs Kroksjøen og rundt om Kuåsen. Løjpen direkte sydover, som ikke er markeret på løjpetavlerne i terrænet (men som er med på løjpekortet), er endnu ikke kørt op, hvorfor vi fortsætter til dæmningen ved Fjellelven. Her vrimler det med skiløbere, hvor langt de fleste foretrækker at skøjte frem for den ”klassiske” langrendsstil. De skøjtende kommer hurtigt frem, men bruger også kræfter og fremmer konditionen! Herfra går det sydpå til Sjusjøen og igen hjem til Rustad langs sporet ved søbredden. En rundtur på ca. 30 km.

Til Midtfjellet via Moste og Nattrudstilen

Igen i dag langs søsporet og frem til krydset vest for Mostfjellet, hvorfra det går jævnt opad til Birkebeinerløjpen. Her kommer vi over en mindre bro ved fjellelvens åbne vand, hvor vandet fosser ned over et delvist tilfrosset lille vandfald, inden det fortsætter mod Sjusjøen.

Vi følger Birkebeinerløjpen til kaffestuen ved Midtfjellet og møder undervejs adskillige nummererede konkurrenceløbere som træner til det 54 km lange Birkebeinerrennet. Dette langrendsløb knytter sig til det gamle norske kongesagn, hvor to kongetro birkebeinere i 1206 redder den 2-årige kongesøn Håkon Håkonsson fra oprørerne, ved at bære ham på maven og løbe på ski hen over fjeldene.

Fra Midtfjellet går det øst om Snørvillen (995 moh.), hvor løjpen går gennem skoven på fjeldsiden og ned til Moste. I det fjerne hører vi hundeglam og snart kommer en række trækhunde spændt for slæder farende gennem skoven på det særlige spor, som er trukket til hundeslædekørsel. Fra Moste går vi op i Leindalen mellem Sollifjellet og Nattrudstilen. Her støder vi ind i det fine nedadgående spor fra forleden. Løjpen øst for Sollifjellet følges tilbage til Sjusjøen og vi er på Rustad efter i alt ca. 22 km.

Midtfjellet og rundt via Oestbodsåsen

Vi har måtte ændre på skismøringen, da temperaturen er steget til mellem 0 og -2 grader, og det gør det nemt at komme op gennem skoven til Sjusjøen skistadion. Herfra følges løjpen østover og vi kommer ned over broen ved Fjellelven og atter via Birkebeinerløjpen til kaffestuen ved Midtfjellet. Her drejer vi nordover jævnt op forbi Oestbodsåsen, hvor vi finder en sten og nyder den medbragte formiddagskaffe, mens vi betragter udsigten ud over dalområdet. Vi fortsætter op over åsen og hen over moseterræn (myr) til vi rammer løjpen ved Kuåsen. Nu er løjpen sydover (som ikke er markeret på vejviserne i terrænet) blevet præpareret og her glider vi jævnt nedad et par kilometer, krydser den meget befærdede Birkebeinerløjpe og fortsætter igen et par km. jævnt nedad til krydset vest for Mostfjellet. Herfra går det atter hjemad langs søbredden. Det anbefales at tage turen som beskrevet – altså mod uret - hvilket giver det bedste og længste glid nedad. Beregn ca. 17 km. til turen.

Omkring Elgåsen - feriens fredeligste løjpe

Nu kender vi turen fra i går og tager på denne sidste dag i juleferien noget af den modsatte vej – jævnt op til Kuåsen. Herfra fortsættes ret nordover op til Søndersø og omkring Elgåsen og glider ned til Mellsjøen. Denne lille rundløjpe er ganske fredelig og uden trængsel, idet vi denne dag blot møder en håndfuld andre skiløbere som også tager denne fine løjpe. Fra Mellsjøen følger vi sporet fra forleden tilbage langs Kroksjøen til Kuåsen og glider de ca. fire km. jævnt nedad – på akkurat samme løjpe som på vejen ud - og er tilbage ved Rustad Hotel og Fjellstue efter ca. 23 km.