Kanoferie på søerne i Glaskogen, Värmland

Glaskogens Naturreservat

Glaskogen i det vestlige Värmland dækker ca. 28.000 ha. Her findes kano- og vandreruter, badesøer, fiskevand og overnatningshytter, shelters med bålpladser og meget mere. Naturreservatet ligger i bekvem rejseafstand fra bl.a. Göteborg. Regn med ca. fire timer i bil fra Øresund.
Store dele af Glaskogen savner bebyggelse! Landskabet, som er stærkt kuperet med niveauforskelle på mere end 170 meter, domineres af søerne Store Gla og Øvre Gla. Med få undtagelser drives der moderne skovbrug i Glaskogen. Læg derfor mærke til, at det er forbudt at betræde arbejdspladserne, da det kan være livsfarligt mellem væltende træer.
Du skal også være særdeles forsigtig med åben ild og du må kun lave bål på de særligt indrettede ildsteder. I tørre perioder kan der være helt forbudt at lave bål. Forhør dig på turistkontorerne og ved kanoudlejningen. Husk, du er selv ansvarlig for eventuelle brandskader i skoven, så pas på eventuelle tændstikker, cigaretskod eller pibestop. Og smid aldrig glas fra dig, da det kan virke som brændeglas. Forlad alting som du modtog det, da du kom og efterlad kun dit fodaftryk.
I Glaskogens Naturreservat må du ikke telte på samme sted i mere end to døgn. Når du benytter shelters eller overnatningshytter, skal du give plads, til de øvrige besøgende som kommer. Du må derfor ikke bo i et shelter i mere end ét døgn i træk. To døgn i overnatningshytterne.

Start i Mjögtvängen

På vej til Glava, der kaldes "Porten til Glaskogen Naturreservat", kommer vi forbi de smukke lange søer Fryken. Noget af det smukkeste Värmland, der kan ses fra en bilvej.
Efter at have anbragt overskydende bagage på Glava Gäst Gård fortsætter vi sydpå til udgangspunktet for vores kanotur. Med os har vi - udover redningsveste og hjul - tillige telte fra Hilleberg, rygsække fra Haglöfs, soveposer og jakker fra Norrøna, kogegrej og primus fra Primus, frysetørret mad fra Drytech og masser af gå-på-mod. Derudover en pose med strygestål, toiletpapir, lille skovl samt myggmidlet "Mygga" og vildmarkssnaks - Wild Chips.
- Hvad med drikkevand til turen, spørger jeg lidt enfoldigt. - Drikkevand findes i rigelige mængder, svarer turlederen, både under og på siden af din kano!
Jo, vandet her er så rent, at det umiddelbart kan drikkes. (Tag blot ikke vandet lige i overfladen, men gå efter det ca. 10-20 cm. under overfladen).
Kanoerne står linet op, da vi når frem til Mjögtvängen og vi får bagage m.v. fordelt ordentligt i kanoerne, hvorefter vi glider roligt gennem vandet sydpå. Flot at se den lange række af kanoer stille bevæge sig gennem vandet. En smal kanal fører os ind i Nedre Tvängen. Her er flere spændende øer, som det er værd at padle rundt om.
I bunden af Mjötvängen går en lille elv - Edsälven - ned til næste sø, men den kan vi ikke padle på, så vi skal på land. Første landtransport. Og den er faktisk ret så vanskelig. Fra søen er der en ret stejl stigning på ca. fem meter op til den lille grusvej, hvor vi kan trille kanoerne over til næste sø. Men ved fælles hjælp og teamwork går det nemt. Vi er flere om at hive den enkelte kano op. Havde vi ikke været så mange til at hjælpe, ville det have været nødvendigt at gå flere gange.

Norra Tvängstjärn

En lang - men god sti fører os ned til næste sø Norra Tvängstjärn og vi får besked om at se os omkring efter et passende overnatningssted. Det er ikke alle steder, det er lige passende til at rejse telte på, men efter lidt søgen er der nogle, der går i land et sted, hvor søbrinken er lidt høj - men det går.
En efter en hives kanoerne op på land og vi går i gang med at indrette vor teltlejr. Vejret kan ikke være bedre og det er skønt bare at kunne smide tøjet og hoppe i det forfriskende vand. Vi er blevet advaret mod brandfaren og bliver bedt om ikke at tænde bål og om at tilberede maden over primus nede i kanoerne på land.

Fælles madlavning på søen

Men Bjarne fra Norrøna har fået den gode ide, at vi kan spise fælles aftensmad ude på søen. Så vi er otte kanoer der lægger os tæt sammen ude midt på søen. Årene bindes fast mellem kanoerne, så vi opnår en særdeles stabil platform. Primussen tændes i bunden af kanoen og madlavningen er gået i gang. Det er rigtigt hyggeligt at sidde sammen ude på søen og langsomt drive med strømmen.
Efterhånden som solen går længere ned bag skoven og træerne kaster skygge på søen, padler vi over i solen. Vi har sol rigtigt længe på den måde. Vi flytter os flere gange.
Sol, stilhed, ingen vind, ingen myg, mad og drikke. Vi kan ikke forlange mere.

Skumringstimen

Og dog! Da solens stråler forsvinder fra søoverfladen, kommer der liv fra søbunden. Andre er også blevet sultne. Omkring os springer ørred og andre fisk efter insekterne på vandoverfladen. Et sandt fyrværkeri af springende fisk omkring os - tæt på. Bare vi havde haft fiskestangen med! Det er som om fiskene godt ved, at vi ikke kan/vil gøre dem noget i dag! Efter et par hyggelige timer er det ved at blive tusmørke og vi vender tilbage til teltlejren.

Friluftsfolk eller skovsvin?

Jeg vågner ved at høre lommens karakteristiske skrig ude fra søen. Det er tidligt og jeg er alene oppe og spejder efter denne fugl. Men jeg ser den ikke. Der er helt roligt i lejren. Jeg tager en bid brød og lidt at drikke og sidder blot og nyder udsigten ud over søen, medens morgenen gryr.
Et par timer efter er der fuldt liv i campen. Alle får morgenmad og enkelte en morgendukkert. Ikke alle er lige hurtige, så jeg og min makker har tid til at ro en lille tur ind i Södre Tvängstjärn - det kunne jo være at lommen var der. Da vi kommer tilbage er de fleste kanoer i søen og parate til at komme videre.
Men fra campen bliver der kaldt med alvorsord: – Come back.
Vi var dagen i forvejen alle enige om, at det eneste vi efterlod på stedet var vores fodaftryk og nu finder turlederen både cigaretskod, glemte flasker og toiletpapir i busken!
Om det er solen eller den dårlige samvittighed, skal jeg ikke kunne sige - men nogle havde særdeles røde ører.

Søerne Björnsjön, Ässjön og Granssjön

Vi fortsætter turen nordpå og skal igen have en landtransport op til Björnsjön. Her langs søen er mange birketræer nedgnavet og ligger ned til søen. Bæveren er her et eller andet sted. Vi ser den ikke, men den har en hule her.
Op på land igen. Nu er det ved at være rutine med at spænde hjulene under kanoen, finde den rigtige balance og manøvrere kanoen på stien. Og det er godt, for denne gang er strækket mere end en kilometer frem til Ässjön.
I Ässjön er flere små holme og vi padler omkring et par af dem og går i land for at spise frokost. Der er god tid til afslapning i det gode vejr. Jeg er dog ikke lige til en middagslur nu, så jeg tager kanoen og padler en tur rundt om en af holmene. Her er måger, der under skrig flyver op, da jeg nærmer mig. Og jeg ser hvorfor. Inde på bredden løber fem dunede mågeunger rundt og forsøger at finde et skjul. Da jeg nærmere mig forsvinder de i krattet og jeg padler væk igen. De skal have fred.
Efter frokost padler vi det sidste stykke op til vejen mod Årjäng, hvor kanoerne skal afleveres, men vi er i god tid, så vi bærer kanoen over i næste sø - Granssjön - for en kort bemærkning.
Det er en lang smal og spændende sø vi kommer ud i. Her ser vi også bæverhule. Oppe i nordenden af søen bliver den meget smal og det ser ud som om søen forsvinder ned i ingenting, da vi nærmere os. Herfra kunne vi være kommet over i næste sø. Og i næste og dermed komme hele vejen rundt i Glaskogen.
Vi vender om og trækker kanoen på land. Den rengøres med lidt vand og en svamp og afleveres med bunden opad i vejsiden efter aftale med udlejer. Et par pragtfulde kanodage i Glaskogen er slut.

Husk Glaskogskortet

Kortet er din billet til naturreservatet. Med kortet kan du benytte reservatets shelters, rastepladser, brænde, overnatningshytter, affaldsspande og toiletterne. Pengene går udelukkende til vedligeholdelse af naturreservatet.
Vil du fiske skal du også have Glaskogens fiskekort, som giver adgang til langt de fleste søer i området. Pengene for kortet går til at vedligeholde fiskebestanden i vandene.