cider_20salon_201_20pic.jpg
Kør-selv ferie

Sonoma Countys verdensberømte vine

Mere end 400 vingårde

Sonoma County byder på verdensberømte vine og vingårde, gamle redwood-skove og en afsides, bugtet kystlinje. Regionen er en spændende og anderledes tilføjelse til turen i den solrige stat Californien. Med mere end 400 vingårde, 90 kilometer fantastisk kystlinje, jord-til-bord restauranter, floder, der er oplagte til kajakroning, imponerende redwood-skove, lokkende butikker og gallerier samt vandre- og cykelstier, der bugter sig gennem egetræsbeklædte bakker, frister Sonoma Wine Country de eventyrlystne, de nysgerrige og dem, som elsker den afslappede, nordcaliforniske livsstil.

Sonomas verdensberømte vine

Sonoma County er berømt i hele verden for sine vine, der kommer fra regionens mere end 400 vingårde. Efter at have mødt områdets middelhavsklima anerkendte Californiens første pionerer hurtigt Sonoma County som det ideelle sted at dyrke fine vine. I dag kan man besøge vingårde, der dateres tilbage til guldfeberen og besøge vinmarker, der har slukket tørsten for statens tidligste bosættere.
I Sonoma County kan du fordybe dig i historien om californisk vinproduktion, og der er rig mulighed for at møde lokale vinproducenter, der farverigt kan fortælle anekdoter om fremstillingen af deres vine. Et besøg på Francis Ford Coppolas berømte vingård bør klart være på to-do listen.

Et nyt californisk Beer Country

Sonoma County er allerede kendt for vin i verdensklasse, men tilbyder også andet velsmagende til ganen til dem, som ønsker et alternativ eller et supplement til de traditionelle vinoplevelser. Regionens lokale bryggerier tyr til hvede og humle, hvilket har skabt et nyt californisk ølmarked, og med navne som Cappuccino Stout, Hop Stoopid Ale og Golden Naked Ale & Heroine er markedet for ølbrygning både lovende og kreativt. Flere og flere dygtige bryggerier dukker op på barer over hele Sonoma County, og eksklusive forretninger med fint fabrikeret øl, der er brygget på lokale ingredienser og i begrænsede mængder, åbner.

Det gode liv med ultimative mad- og vinoplevelser

Smag hvordan mad fra Sonoma County skiller sig ud – direkte fra haven til din tallerken. Nyd middagen på et elegant hotel, en billedskøn kro, spis al fresco på en vingård eller en pub ved flodbredden. Vinlandets kokke anvender lokale råvarer, økologisk dyrkede grøntsager, ost, olivenolie, kød, fisk og vin og øl til at sammensætte deres menuer. Restauranter langs Sonoma Countys kyst er kendt for friskfanget fisk og skaldyr, og vingårde i hele Sonoma Wine Country tilbyder en bred vifte af mad- og vinsammensætninger. For dem, der nyder det gode liv, tilbyder Sonoma County den perfekte oplevelse – udsøgte årgangsvine suppleret med jord-til-bord lækkerier nøje udvalgt og sammensat af gårdens kok for at bringe det bedste frem i både vin og mad.

Geyserville Inn - midt i et vinlandskab

Geyserville Inn er ejet af lokale og drevet af Christensen-familien i to generationer. Kroen blander komfort og elegance – som i et moderne boutique-hotel – sammen med intimiteten, varmen og stemningen fra et rustikt bed & breakfast. Geyserville Inn ligger let skjult i naturskønne vinmarker og Alexander Valleys smukke bjerge og tilbyder en autentisk oplevelse i Nordcaliforniens vinlandskab, hvor det er det eneste hotel beliggende i en vinmark.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser