Verdens sydligste vandrerute på Isla Navarino

Over Beagle-kanalen til Puerto Navarino

I havnen er der almindelig forvirring, mens billetter og fornødne formaliteter ordnes. Alle har forventninger om at få en flot sejltur over sundet med en færge, men vi finder hurtigt ud af at eneste mulighed for at sejle til Isla Navarina er med en lille Zodiac RIB-gummibåd. Vi kan imidlertid ikke alle være i den ene båd som sejler i dag, så rejseholdet må deles og vi må fragtes over ad to gange. Med noget besvær bliver bagage og personer "anbragt" i det lille fartøj, der imidlertid ikke kan have al bagagen med, som så kommer med næste overfart. Det tager ca. 30 minutter at krydse Beagle-kanalen og lande i Puerto Navarino. Her skulle en bil vente og bringe os til hotellet ved Puerto Williams 54 km. længere mod øst. Men logistikken svigter. Her er ingen bil. Her er heller ikke et venteværelse med faciliteter. Her er blot et enkelt hus, hvorfra marinen fungerer som grænsekontrol, men der er ingen adgang. Der står et par forladte sommerhuse, så en egentlig landsby er her slet ikke tale om. 
Hvad man ville have gjort, hvis det havde stormet eller været rusk og regn, står hen i det uvisse! Men vi er umådelig heldige, for vejret viser sig fra den bedste side med fuld sol. Mens Zodiac RIB-gummibåden returnerer efter de øvrige medrejsende og resten af bagagen, fordrives ventetiden med at se nærmere på kysten og dyrelivet her omkring.
Det uforudsete er en del af eventyret, når man rejser i denne tyndt befolkede del af Verden.

Verdens sydligst beliggende Hotel Lakutaia Lodge

Efter et par timers venten er rejsevennerne på vej ind i den lille havn, samtidigt med at biltransporten ankommer. Vi får læsset bagagen og er kørt, før de øvrige rejsegæster når tørskoet på land. De får næste transfer. Efter yderligere en god times kørsel ad snoede grusveje langs Beagle-kanalens flotte kyststrækning er vi fremme ved Hotel Lakutaia Lodge, hvor den venlige betjening er helt i top. Hotel Lakutaia Lodge er verdens sydligst beliggende hotel, blot et par kilometer uden for Puerto Williams. Hotellet ligger aldeles smukt ud til en stor plæne, hvor fritgående heste sørger for græsslåningen. Den store grund med blomstrende margueritter og enkelte buske er på den ene side afskærmet af høje træer og på den anden skråner den ned til en lille fjordarm med et rigt fugleliv. Da alle senere er samlet serveres en udmærket frokost i hotellets restaurant med fantastisk udsigt.

Mange spændende fugle

Mellem de græssende heste fouragerer både viber og de papegøje-ørnelignende caracaraer og langs fjordarmen er her et rigt fugleliv. 

Omora - en naturskabt botanisk have

Vi har skiftet til vandrestøvler, for vi skal på vandretur i Parque Etnobotanico Omora et par km. fra hotellet. Parken, der er opkaldt efter verdens sydligst levende kolibri, ligger midt i den sub-antarktiske regnskov med ganske få træarter men med mere end 5.000 forskellige mos- og lav-arter. Nok til at en botaniker kan bruge hele sin ferie her. Omora-parken har flere forskellige vandreruter samt en helt speciel miniatureskov, hvor mosser og lav kan nærstuderes.

Et uløst bæverproblem

I slutningen af 1940’erne importerede den argentinske hær canadiske bævere til Ildlandet i forsøget på at skabe et godt jagtbytte. Men som det så ofte går, når mennesker griber ind i naturen, kom projektet ud af kontrol. Bæverne formerede sig og spredte sig også til Isla Navarino og andre øer. Her bygger bæverne dæmninger, som får vandet i søerne til at stige og oversvømme jorden, hvor de århundrede gamle træer gror med trædøden til følge. Trods intensiv jagt - der er faktisk bæver på flere restauranters menuer - er bæverproblemet fortsat uløst.

På vandreruten mod Los Dientes de Navarino

Vejret har skiftet og det kan på disse breddegrader ske inden for få minutter. I dag vil vi vandre på den første del af verdens sydligste vandrerute Los Dientes de Navarino. Hele ruten kan vandres på fem dage og man skal selv have alle forsyninger og teltudstyr med. De første timer går det op gennem regnskoven til et udsigtspunkt i skoven, hvorfra der i klart vejr er et pragtfuld vue ud over Beagle-kanalen og Puerto Williams. Men netop som vi ankommer er regnen sat ind. Naturligvis har vi regntøjet med i rygsækken og må skifte mellem bygerne.

Snestorm på Cerro la Bandera

Længere oppe over trægrænsen får vi den kraftige blæst at føle, mens vi i modvinden kæmper os videre op til første bjergtop, hvor vi i snestorm når det chilenske flag på Cerro la Bandera - Flagtoppen. Vi fortsætter lidt videre til en varde på næste bjergtop, men kan kun ane den karakteristiske takkede bjergkam Dientes Navarino. Søen Lago Salto, der var turens egentlige mål, må vi opgive at nå frem til i dag. Her er naturens kræfter uforudsigelige og vi oplever fire årstider på en enkelt dag! Vi vandrer samme vej tilbage ned gennem skoven og spiser de medbragte madpakker ved udsigtspunktet i skoven. 

I morgen besøger vi verdens sydligste bebyggelse Puerto Williams.