Hvor meget skal jeg give i drikkepenge?
Er et spørgsmål mange har stillet sig selv på ferier i udlandet. Her på annevibekerejser.dk har vi samlet en oversigt over nogen af de mest populære rejsedestinationer.
Hvorfor skal jeg give drikkepenge?
Normerne og de uskrevne regler er meget forskellige fra land til land, og vi danskere, der ikke har en kultur for at give drikkepenge, kommer nemt i tvivl om hvad der er det rigtige. Mange har endda den indstilling at man ikke giver drikkepenge, da vi er vant til at drikkepengene er inkluderet i personalets løn.
Sådan forholder det sig bare ikke altid i udlandet. Mange steder er drikkepengene en stor del, hvis ikke størstedelen af lønnen. Og samtidig er det som oftest en del af et lands kultur at man giver en erkendelighed, præcis som kunst, religion og andre lokale traditioner, er en del af kulturen. Derfor kan det i nogen lande være en direkte fornærmelse ikke at lægge drikkepenge - eller ikke at lægge nok.
Derudover er det at give drikkepenge også anset som værende en anerkendelse af at personalet har ydet en god service.
Hvem skal have drikkepenge?
Drikkepengesystemet er oftest en stor del af servicefagene rundt omkring i verden. Det betyder også at det ikke kun er tjeneren på restauranten der forventer at få en ekstra skilling.
Det er også meget udbredt at stuepigen, der rengør hotelværelset og piccoloen der bærer din bagage op, får noget for deres indsats.
Et godt tip her kan være at lægge en del af drikkepengene til stuepigen på sengen, den første morgen. Det vil i mange tilfælde medføre at der bliver gjort ekstra grundigt rent, og at man resten af ferien får en meget høj service, f.eks. med ekstra shampoo/kaffe ect. på værelset.
Andre grupper der også kan forvente drikkepenge er taxachauffører og f.eks. lokale guider.
Det er altid bedre at give lidt for meget end at give lidt for lidt i drikkepenge. Som en grundregel er alt under 10% nærmest en fornærmelse, så er det bedre at lade helt være. Husk på du sjældent kan betale for mange drikkepenge.
Bulgarien
Tjener: 10 pct. hvis ikke drikkepenge er inkluderet – ellers runder man op.
Stuepige: Ca. 76 kr. eller 20 BGN pr. uge.
Piccolo: Ca. 3,80 kr eller 1 BGN pr. styk bagage
Taxi: Her betaler du ikke drikkepenge, men det er en god ide at prutte godt om prisen.
Bulgariens har ikke været kendt for et højt niveau af service, men niveauet er ved at hæve sig - ikke mindst mpå grund af indførelsen af et drikkepengesystem.
Cypern
Tjeneren: Ca. 10 pct. af regningen, men kun hvis man er tilfreds med servicen.
Stuepige: Ca. 37- 74 kr eller 5-10 euro pr. uge.
Piccolo: Ca. 15,- kr eller 2 euro.
Taxi: De fleste kører efter faste priser så husk at spørge til prisen inden turen.
Cypern er meget lig Danmark hvad angår drikkepenge. De ansatte i servicebranchen får en fornuftig løn, men det skader ikke at lægge en skilling.
Egypten
Tjener: 10 pct. hvis ikke drikkepenge er inkluderet - ellers rundes op.
Stuepige: Ca. 15,50 - 19.50 kr eller 20-25 EGP pr. uge pr. person (
Piccoloen: Ca. 3.86 kr eller 5 EGP pr. kuffert.
Taxi: Her giver du ikke drikkepenge, men det er en god ide at prutte kraftigt om prisen.
Drikkepengekulturen er meget udbredt i Egypten, også blandt de lokale. Buschaufføren forventer 7,70-11,60 kr eller 10-20 EGP. Også på de mange populære "All-inclusive" hoteller er det en god ide at give drikkepenge i ny og næ, selvom du ellers ikke skal betale for mad og drikke. Det fremmer også servicen en hel del.
England
Tjener: 10% hvis ikke service er inkluderet i prisen.
Stuepige: Ikke noget ved korte ophold, derefter ca 9,- kr. eller 1 pund pr. nat.
Piccolo: Ca. 18-27 kr. eller 2-3 pund pr. stk. bagage.
Taxi: 10 pct.
I storbyerne gør man ikke så meget i drikkepenge, f.eks. er det overhovedet ikke noget man bruger på pubberne.
Grækenland
Tjener: Der forventes ca. 10 pct. af regningen - også selv om service charge er inkluderet i prisen.
Stuepige: Ca. 18,50 kr. eller 2,50 euro pr. person pr. uge.
Piccolo: Ca. 7,50 kr eller 1 euro pr. kuffert, hvis der findes en piccolo.
Taxi: Prisen aftales på forhånd. Alt afh. af turens længde kan prisen f.eks. lyde på 37, 48 eller 59 euro i et forsøg på at få dig til at runde op til nærmeste 10 euro.
Grækerne betaler ikke selv drikkepenge, men det forventes ofte af udlændinge - også selvom lønniveauet i servicebranchen er god.
Kroatien
Tjener: Ca. 10 pct. af regningen.
Stuepige: Ca. 98,- kr. eller 100 HRK pr. uge pr. værelse.
Piccolo: Ca. 10-20,- kr. eller 10-20 HRK.
Taxi: Her betaler man generelt ikke drikkepenge.
Kroaterne betaler som en hovedregel ikke selv drikkepenge, det er dog en god ide at gøre ifht. serviceniveauet.
Frankrig
Tjener: 10-15 pct. hvis ikke det fremgår af regningen at service er inkluderet (service compris).
Stuepige: Normalt lægger man ikke noget men ved god service er det helt ok at lægge lidt.
Piccolo: Ca. 15,- kr. eller 2 euro pr. stk. bagage
Taxi: maksimalt en euro – alternativt runder man op til nærmeste euro.
Al service er som regel inkluderet i priserne. Du behøver altså ikke lægge ekstra.
Portugal
Tjeneren: 5-10 pct. af regningen.
Stuepigen: Ca. 37,25 kr. eller 5 euro pr. uge.
Piccoloen:Ca. 3,75 eller 0,50 euro pr. stk. bagage.
Taxi: Afrund beløbet opad.
Alle ansatte i servicefagene forventer drikkepenge.
Italien
Tjener: Service charge på 20 pct. er i hovedreglen indregnet i prisen. Får du ekstra god service er det ok at lægge et par euro.
Stuepige: Ca. 7,50-15,- kr. eller 1-2 euro pr. nat.
Piccoloen: Ca. 1-2 euro pr. stk. bagage.
Taxi: Der forventes ikke drikkepenge.
Spanien
Tjener: Normalt ikke noget - men evt. 7.50-15,- kr. eller 1-2 euro ved større måltider.
Stuepige: Ca. 37,50 eller 5 euro pr. person pr. uge.
Piccolo: Ca. 7,50 kr. eller 1 euro pr. stk. bagage.
Taxi: Ingenting – også selv om det er forholdsvis billigt at køre taxi i Spanien.
Spanien er hvad drikkepenge angår meget lig Danmark. De ansatte i service industrien får god løn, så man behøver ikke give ekstra, medmindre servicen er rigtig god.
Tyrkiet
Tjener: Ca. 10 pct. af regningen.
Stuepige: Ca. 13,-kr. eller 5 TRY pr. uge pr. person.
Piccolo: 6,50-9,75 kr. eller ca. 2-3 TRY.
Taxi: Ca. 5,10-7,70 kr. eller 2-3 TRY. Startpriserne på en taxatur er generelt høje.
Drikkepenge gives som herhjemme - alt efter om maden og servicen er ekstra god.
Tyskland
Tjener: Drikkepenge er grundlæggende altid inkluderet. Har du lyst og er tilfreds med servicen, kan du f.eks. runde beløbet op eller give 5-10 pct.
Stuepige: Ca. 7,45 kr. eller 1 europ pr. dag.
Piccolo: 7,45-15 kr. eller 1-2 euro pr. kuffert
Taxi: Man behøver ikke at give ekstra, men man kan runde beløbet op.
Tyskland er meget som Danmark, hvad drikkepenge angår. Service er altid inkluderet i prisen, men man må jo selvfølgelig gerne give ekstra.
Berlin er et kapitel for sig selv, da mange af de ansatte i servicebranchen i Berlin, kommer fra udlandet. Ofte fra lande hvor man har en drikkepengekultur. Derfor er det her altid en god ide at give som minimum 10 pct. i Berlin.
USA
Tjener: Ansatte på restauranter i USA forventer drikkepenge. Med 10 pct. af regningsbeløbet, udtrykker du utilfredshed med mad og service, 15 pct. betyder at det var ok, 20 pct. betyder rigtig godt, og 25 pct. er takken for en enestående serviceoplevelse. I de fleste storbyer opfattes 20 pct. som gode drikkepenge.
Stuepige: Ca. 10-18 kr. eller 2-3 USD pr. nat og op til 27,- kr eller 5 USD på et luksushotel.
Piccolo: Ca. 5,50-10,75 kr. eller USD (5,38–10,77 kr.) pr. stk. bagage, evt. lidt mere hvis bagagen er tung.
Taxi: 10-15 pct. af beløbet – alt efter service.
I USA skal man op at betale et rimeligt højt beløb, når man er ude at spise. Det ligger typisk mellem 15-20 procent. Det er vigtigt at huske på, at drikkepengene udgør en rimelig stor del af tjenernes løn, og hvis man lægger for lidt, kan man altså risikere at ende i en diskussion med en tjener.
Nogle steder lægger restauranten selv drikkepengene oveni regningen, så det skal man lige være opmærksom på, inden man lægger eventuelle drikkepenge, så man ikke giver to gange.
På fastfoodrestauranter, hvor der er selvbetjening, gives der normalt ikke drikkepenge - selvom de unge bag disken gerne tager imod lidt ekstra.
Man skal huske på at madpriserne i USA generelt er meget billige, så uanset om drikkepengene er relativt høje, vil det som oftest være billigere end mange steder i Europa.
Østrig
Tjener: Skat og service charge er på regningen – er servicen i orden, kan man runde op fra f.eks. 19,25 euro til 20 euro.
Stuepigen: Ca. 7,45 kr. eller 1 euro pr. dag pr. person.
Piccoloen: Ca. 7,45 eller 1 euro pr. kuffert/taske.
Taxi: 10 pct. oven i prisen.
På motorvejsrestauranter er "service charge" inkluderet, og personalet forventer ikke drikkepenge. Derimod koster det mellem 3,75-5,50kr eller 0,50-0,75 euro at benytte de bemandede toiletter. Toiletbesøg på almindelige restauranter koster ikke noget.
Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser